Kampen mellem Horus og Seth.

Myten om Horus`s kamp mod Seth.

Uddrag af Plutachs ”De Iside et Osiride”

Baggrunden for myten om kampen mellem Horus og hans farbror Seth, der symboliserer henholdsvis, Horus den rette verdens-orden og stabilitet i Nildalen, og Seth symboliserer kaos og ørknerne, det vilde og det utæmmelige. Horus er søn af gude-parret Osiris og Isis.

Striden står omkring hvem der er den rette arving til den ægyptiske trone efter Osiris død. (han var blev myrdet af Seth tidligere) Efter en lang række forsøg fra guderne på at bilægge striden, følger denne beskrivelse af slutfortællingen

Osiris og Horus.

Men medens Horus voksede op i denne verden, besøgte Osiris ånd ham ofte og lærte ham alt det, en stor kriger bør vide - en, der skulle kæmpe mod Seth både med kroppen og i ånden. En dag Osiris sagde til drengen, "Sig mig, hvad er den ædleste ting, at en mand kan gøre?", Og Horus svarede: "For at hævne sin far og mor for det onde gjort mod dem." Dette glæder Osiris, og han spurgte videre "Og hvilket dyr er mest nyttigt for hævneren at tage med sig når han går ud til kampen?", "En hest," svarede Horus straks. "Er en løve ville være endnu bedre” foreslog Osiris. "En løve ville være det bedste for en mand, der havde brug for hjælp," svarede Horus, "men en hest er bedst til at forfølge en flygtende fjende og afskære ham fra at flygte."

Slaget ved Edfu.

Da han hørte dette vidste Osiris, at tiden var inde for Horus at erklære krig mod Seth, og bød ham at samle en stor hær og sejler op af Nilen for at angribe ham i ørkenen mod syd. Horus samlede hans styrker og forberedte sig på til at indlede krigen. Og Ra selv, den skinnende far til guderne, kom til hans hjælp i hans eget guddommelige båd, der sejler over himlen og gennem farerne i underverden.

Før de satte sejl trak Ra, Horus til side for at stirre i hans blå øjne, for uanset hvem der ser i dem, guder eller mænd, ser de fremtiden afspejlet der.

Men Seth så på, og han tog form af et sort vildsvin - sort som en tordensky, skræmmende at se på, med stødtænder som kunne fremkalde rædsel i det tapreste hjerte.

I mellemtiden sagde Ra til Horus: "Lad mig stirre ind i dine øjne, og se, hvad der vil komme ud af denne krig." Han stirrede ind i Horus øjne og deres farver var den som "det store grønne" når sommerhimmelen bliver det dybeste blå. "

Mens han stirrede, passerede det sorte svin forbi og distraheret ham, så han udbrød, "Se lige her! Aldrig har jeg set så stort og skræmmende et svin." Og Horus kiggede, men han vidste ikke, at det var Seth, men troede det var et vildsvin der kom ud af et krat i nord, og han ikke skreg af smerte var klar med en amulet eller et magisk ord for at beskytte sig mod fjenden.

Horus Øjet.

Da sendte Seth en ånde af ild mod Horus øjne, og Horus og stort raseri. Han vidste nu, at det var Seth, men Seth var forsvundet øjeblikkeligt og kunne ikke fanges. Landet på begge sider hans glæde og blomstrede i foråret. Der var mange slag i denne krig, men den sidste og største var i Edfu.

Ra fik Horus bragt til et mørkt rum, og det varede ikke længe før hans øjne kunne se igen, så klart som før. Da han var helet var Ra vendt tilbage til himlen, men Horus var fyldt med glæde, han kunne se igen, og da han satte op ad Nilen i spidsen for sin hær, delte hvor det store tempel for Horus står den dag i dag til minde om det.

Horus og Seth.

Seth og Horus hære mødte hinanden blandt øerne og vandfaldene ved første katarakt.

I form af en rød flodhest af gigantisk størrelse, sprang Seth op på øen Elephantine og udstødte en stor forbandelse over Horus og over Isis, "Lad der komme en rasende storm og en mægtig oversvømmelse over mine fjender!" udbrød han, og hans stemme var ligesom torden der rullende over himlen fra syd mod nord.

Straks brød en storm løs over bådene med Horus og hans hær, vinden rasede og vandet blev presset op i store bølger. Men Horus holdt kursen, hans egen båd glimtede gennem mørket, og dets bov skinnede som et glimt af solen. Ved Edfu, vendte Seth rundt og gjorde front mod forfølgerne, skrævende over Nilen, som en enorm en rød flodhest.

Men Horus tog skikkelse af en smuk ung mand, tolv fod høj. I hans hånd holdt han en harpun, tredive fod lang med en klinge seks fod bred på det bredeste sted. Seth åbnede sine mægtige kæber for at ødelægge Horus og hans tilhængere, når stormen slog deres både til vrag.

Men Horus kastede harpunen, og den ramte dybt ind i hovedet på den røde flodhest, dybt ind i hans hjerne. Det ene stød dræbte Seth ´den store onde´, fjende af Osiris og guder - og den røde flodhest sank død om på Nilens bred ved Edfu.

Stormen gik over, floden sank og himlen var klar og blå igen.

Folkene fra Edfu.

Folk fra Edfu kom ud at byde Horus `hævneren´ velkommen og førte ham i triumf til den helligdom, som det store tempel nu hviler på. Og de sang den hymne som præsterne stadig messer, ved den årlige festival for Horus, der bliver afholdt i Edfu.

"Glæde os, jer, der bor i Edfu! Horus den store Gud,

Herren i himlen, har dræbt en fjende af hans far!

Spis kødet af den besejrede, drikker blod fra den røde flodhest,

brænde hans knogler med ilden!

Lad ham blive skåret i stykker,

og skrabet gives til kattene, og affaldet til krybdyr!

"Ære være Horus af mægtige slag, den tapre, besejreren – bæreren af harpunen,

den eneste søn af Osiris, Horus fra Edfu, Horus hævneren!"

Men da Horus forlod jorden og ikke mere regerede som Farao af Ægypten, viste han sig i gudernes forsamling, Seth kom også i ånden, og kæmpede i ord, for at regere verden. Men ikke engang den vise Thoth kunne afsige dom. Så det endte med, at Horus og Seth stadig slås om mænds sjæl og om at regere verden.



**		**
	1 Akt scene	(1)



**		**
	3 Akt scene 1	(1)



**		**
	3 Akt scene 2	(1)

Dyrkelsen af I Horus i Edfu kan spores tilbage til forhistorisk tid i Øvreægyptens historie, det vi kan se i dag i Edfu, er det store velbevarede Ptolemæiske tempel fra 2-1 århundrede fvt. viet til Horus. At myten om kampen Horus og Seth, - symboler på orden og kaos, - stadig har haft stor betydning, kan ses af reliefferne på den vestlige tempelmur.



**		**
	Kong Ptolemæus IX. lod ca. 110 fvt. beretningen om slaget mellem Horus og Seth udhugge på den vestlige tempelmur i Horus templet i Edfu.	(1)



**		**
	Muren er opdelt i tre registre, der læses fra højre mod venstre. Det nederste register viser beretningen.	(1)



**		**
	"Scene 1 Dramaets første scene er en slags prolog, hvor hovedpersonerne og hoved-temaet præsenteres, og hvor Horus og Thoth i monologer angiver den særlige dag, hvor Horus har sejret over Seth, spiddet flodhesten med sin harpun." (*1) I båden ses Isis og Horus der stikker flodhesten, samtidigt med Ptolemæus IX, der spidder den fra land.	(1)



**		**
	3 Akt scene 3	(1)

Referencer:

Jørgen Podemann Sørensen : Ægyptisk Religion (*1 s. 31, 33),
Foto: Erik Christensen, (1) Templet i Edfu 2012.,
http://en.wikipedia.org/wiki/Osiris_myth