test - templer 13-07-2014

Nefer-rahu`s spådom.


	Fortællingen starter med Snofru, der var den første af de store pyramidekonger fra 4. dynasti, under Gamle Rige. Det er en periode der bliver idealiseret fra slutningen af 11.dynasti, og en tendens forstærkes under det tidlige 12.dynasti.
	Første Mellemtids kaos er stadig i klar erindring, fremmedherredømme, de efterfølende borgerkrige, hungersnøden, sygdoms-epidemier og tørkeperioder der har fortæret alt.
	Det lå i sagens natur, at rigets enhed kun kunne bestå, og kulturen blomstre, med en stærk regent og kun enhedsstaten kunne tage vare på administrationen omkring de årlige oversvømmelser, og den årlige genopbygning der var alt afgørende for landets trivsel. Så intern fred var en klar forudsætning.
	Mod slutningen af teksten, spår Nefer-rehu at der vil komme en konge, kaldet Ameni, som vil genoprette ro og orden til landet. Teksten er ofte blevet fortolket som et klassisk stykke egyptiske kongelige propaganda, da frelseren kong Ameni generelt tolkes som en skjult henvisning til Amenemhat, der jo ikke var beslægtet ned den tidligere konge. Så profetien er nok propaganda og en del af legaliseringen af det nye 12.dynasti.

	Nefer-rahu`s spådom.
4. Dynasti Snofru.	"Men det skete, da hans majestæt kongen over Øvre og Nedreægypten Snofru, den salige, var den fortræffelige konge i hele landet, - en af disse dage skete det, ar residensens embedsmænd kom til paladset for at hilse (på kongen), og de gik atter ud for at hilse efter deres daglige skik.
	Da sagde hans majestæt til skatmesteren, der stod ved hans side ” Gå og hent til mig residensens embedsmænd, som er gået ud herfra for at hilse.” De blev straks ført til ham, og de lå igen på deres mave foran majestæten.
	Hans majestæt sagde til dem: ”Hør folk, jeg har ladet kalde på jer, for at lade jer opsøge en søn iblandt jer, der er klog, eller en broder iblandt jer, der er forstandig, eller en ven iblandt jer, der kan fremfører noget godt, som kunne fortælle mig nogle gode ting, eller udvalgte beretninger, så min majestæt kan frydes ved at høre dem.” De kastede sig igen på deres mave foran hans majestæt, og de sagde til hans majestæt: ” Der findes en stor læsepræst for Bast, o konge, hvis navn er Nefer-rehu. Han er en borger med stærk arm og en skriver med dygtige fingre. Han er en fornem mand, der er rigere på gods and alle sine ligemænd. Gid dog hans majestæt kunne få ham at se.” Hans majestæt sagde: ” Il og bring ham til mig.”
	Og han blev straks ført til ham. Han lå på sin mave foran hans majestæt, og hans majestæt sagde: ”Kom nu, Nefer-rehu, min ven, og fortæl nogle gode ord og udvalgte beretninger, så min majestæt, kan frydes ved at høre dem.” Men læsepræsten Nefer-rehu sagde: ”Skal det være noget af det der er sket, eller det der skal ske, O konge, min herre.” Hans majestæt sagde: ” Af det der skal ske, men hvad der sker i dag, kan du forbigå.” Så rakte han hånden ud mod skrivetøjskisten, og tog en bogrulle og er skrivetøj, og så skrev han op.
	Hvad læsepræsten Nefer-rehu sagde, den lærte mand fra østen, knyttet til Bast i hendes……. Født i Heliopolis, idet han klagede over det, som skulle ske i landet og omtalte østerlands skæbne, når asiaterne kom i deres kraft og nedslog modet hos dem, der var beskæftiget med deres høst og bortførte forspandene, der pløjede.
Første Mellemtid.	Han sagde: ” ………. , Oh mit hjerte, og begræd dette land, i hvilket du begyndte dit liv …… Se, stormanden er fladet i landet, hvor du oprandt. Hvil ikke, For det er foran dig, stå op mod det, der ligger for dig. Stormændene er som de, der er fældede i landet. Det som er skabt, er som det der ikke er skabt. Ra kan begynde grundfæste, for landet er gået til grunde. Der er ikke nogen rest mere, der er ikke det sorte af en negl tilbage af det, som var bestemt til at være.
	Landet er lagt øde, og ingen sørger over det, ingen taler om det, og ingen græder.
	Hvordan er dette land? Solen er formørket, den lyser ikke, så at mennesker kan se. Man lever ikke, for uvejret dækker de. Alle mennesker er bedrøvede, fordi den mangler.
	Jeg vil sige hvad der viser sig for mig. Jeg har ikke forudsagt det der ikke skal komme.
Nilen udtørre.	Ægyptens flod skal udtørres, så man kan sætte over til fods. Man skal drage af sted for at søge vand til skibene, for at de kan sejle. Dets vej er blevet til strandbred, mens strandbredden skal blive til vand ……… søndenvinden skal fordrive nordenvinden, og himmelen har kun en vind. Fremmede fugle skal yngle i nordlandets sumpe, men de bygger rede hos menneskene, og den nærmer sig menneskene af mangel.
	Også de gode ting er lagt øde. Fiskedammene med slagtepladserne, der vrimlede med fisk og fugle.
	Alt godt er veget bort, og landet ligger kastet til jorden i elendighed på grund af beduinernes spise (fremmedherredømme er hård kost.)), der gennemsmiler landet.
Asiater indtager landet.	Fjender står i østlandet, og Asiaterne er draget ned i Ægypten …… Ingen hjælp høres ……. Man skal trænge ind i husene, og man skal fordrive søvnen fra mine øjne, mens jeg ligger og siger: ”Jeg er vågen”
	Ørkenens vilde dyr skal drikke ved ægyptens flod, og de skal køle sig på dens bredder, fordi der ingen er til at skræmme den bort. Dette land er der vendt op og ned på, og ingen ved hvad der skal blive af det. Det er skjult ……
Borgerkrig.	Jeg viser dig landet i forvirring. Hvad der aldrig tidligere er sket, er hændt. Man vil gribe stridsvåben, og landet lever i oprør, man vil lave pile af bronze, og bede om brød for blod. Man ler med en sygelig latter, man græder ikke for de døde, man tilbringer ikke natten fastende for de døde, man tænker kun på sig selv. Manden der sidder med hånden på ryggen, mens den ene dræber den anden. Jeg viser dig sønnen som en fjende, og broder som en modstander, en mand slår sin fader ihjel.
	Enhver mund er fuld af ” Elsk mig”, men al godhed er forsvundet. Landet går til grunde…… Hvad der er gjort, er som var det aldrig sket.
	En mands ejendom røves fra ham, og gives til ham, der er udefra. Jeg viser dig besidderen, som den trængende og ham derudefra, som den tilfredse. ………. Man vil se på sine bysbørn som forhadte.
Undertrykkelse.	Munden der taler, bringes til tavshed, og en udtalelse besvares, idet armen farer ud med en stok…. Talen er som ild for hjertet, og hvad der udgår fra munden, tåles ikke. Landet formindskes, men dets ledere bliver mange. Marken er gold, men dets afgifter er store. Korn er der kun lidt af, men skæppen (målet) er stort, og der måles med dem til overmål.
	Ra har afsondret sig fra menneskene…….. Man ved ikke, at det er middagstid, og man kan ikke skælne skyggen. Ansigtet bliver ikke oplyst, når man ser på den, og øjnene fugtes ikke af vand. Den står på himmelen som månen. Dog fraviger den ikke den foreskrevne tid, og dens stråler er i (menneskers) ansigt ligesom før.
Undergang.	Jeg viser dig landet i forvirring. Den, hvis stærke arm var sønderbrudt, har nu en arm…. Jeg viser dig hvorledes, det usleste, er blevet det øverste…… Man lever i dødsriget. De elendige vil skaffe sig rigdom, de usle spiser offerbrødene, tjenerne er …… Provinsen Heliopolis skal ikke længere være et land, fødested for alle guder.
Frelsen Ameni Amenemhat I.	Men en konge skal komme fra syden, hvis navn er Ameni (1), søn af en kvinde fra Nubien … Han skal modtage den hvide krone og bære den røde krone. Han skal forme de to mægtige.(2) og stille de to herre (2) tilfreds med det, som de ønsker. Glæd Jer. En mands søn vil skabe sig et navn for evigt og altid. De som pønser på ondt og optænder fjendskab, vil tie deres munds ord af frygt for ham. Asiaterne skal falde for hans sværd, og libyerne skal falde for hans flamme. Fjenderne hjemfalder til hans vrede og oprørerne til hans magt. Uræus-slangen er på hans pande, beroliger oprørene for ham. Han skal bygge ”Herskernes Mure” (3) og ikke igen lade asiaterne falde over Ægypten. De skal tigge om vand efter deres sædvanlige skik, for at lade deres kvæg drikke. Retfærdigheden skal atter komme på plads, og urette skal drives ud. Den som får dette at se, og som vil tjene kongen, han glæder sig. Den forstandige vil bringe et drikoffer til mig, når han ser, at det som jeg har sagt, er gået i opfyldelse..”
Noter	(1) En forkortelse for navnet Amenemhet. (2)Guderne Horus og Seth, der ifølge Osirismyten, delte landet mellem sig. (3) En vold opført i det østlige delta, som forsvar mod de asiatiske nomader.



**		**
	Snofru var den første af de store pyramidekonger fra 4. dynasti, under Gamle Rige. Det er en periode der bliver idealiseret fra slutningen af 11.dynasti, og tendensen forstærkes under det tidlige 12.dynasti.	(1)

Referencer:

Lange. H. O. : Fra det gamle Ægyptens kultur og historie - Historiske tekster efter originalerne. København 1928 (1 s 23-28).
Foto : Erik Christensen, (1) Muzio Egizio, Torino.