|
|
|
Fortællingen
starter med Snofru, der var den første af de
store pyramidekonger fra 4. dynasti, under
Gamle Rige. Det er en periode der bliver
idealiseret fra slutningen af 11.dynasti, og
en tendens forstærkes under det tidlige
12.dynasti. |
|
Første
Mellemtids kaos er stadig i klar erindring,
fremmedherredømme, de efterfølende
borgerkrige, hungersnøden, sygdoms-epidemier
og tørkeperioder der har fortæret alt. |
|
Det lå i sagens natur, at rigets enhed kun
kunne bestå, og kulturen blomstre, med en
stærk regent og kun enhedsstaten kunne tage
vare på administrationen omkring de årlige
oversvømmelser, og den årlige genopbygning
der var alt afgørende for landets trivsel.
Så intern fred var en klar forudsætning.
|
|
Mod
slutningen af teksten, spår Nefer-rehu at
der vil komme en konge, kaldet Ameni, som
vil genoprette ro og orden til landet.
Teksten er ofte blevet fortolket som et
klassisk stykke egyptiske kongelige
propaganda, da frelseren kong Ameni generelt
tolkes som en skjult henvisning til
Amenemhat, der jo ikke var beslægtet ned den
tidligere konge. Så profetien er nok
propaganda og en del af legaliseringen af
det nye 12.dynasti. |
|
|
|
Nefer-rahu`s spådom. |
4. Dynasti
Snofru. |
"Men det skete, da hans majestæt kongen over
Øvre og Nedreægypten Snofru, den salige, var
den fortræffelige konge i hele landet, - en
af disse dage skete det, ar residensens
embedsmænd kom til paladset for at hilse (på
kongen), og de gik atter ud for at hilse
efter deres daglige skik. |
|
Da sagde hans majestæt til skatmesteren, der
stod ved hans side ” Gå og hent til mig
residensens embedsmænd, som er gået ud
herfra for at hilse.” De blev straks ført
til ham, og de lå igen på deres mave foran
majestæten. |
|
Hans majestæt sagde til dem: ”Hør folk, jeg
har ladet kalde på jer, for at lade jer
opsøge en søn iblandt jer, der er klog,
eller en broder iblandt jer, der er
forstandig, eller en ven iblandt jer, der
kan fremfører noget godt, som kunne fortælle
mig nogle gode ting, eller udvalgte
beretninger, så min majestæt kan frydes ved
at høre dem.” De kastede sig igen på deres
mave foran hans majestæt, og de sagde til
hans majestæt: ” Der findes en stor
læsepræst for Bast, o konge, hvis navn er
Nefer-rehu. Han er en borger med stærk arm
og en skriver med dygtige fingre. Han er en
fornem mand, der er rigere på gods and alle
sine ligemænd. Gid dog hans majestæt kunne
få ham at se.” Hans majestæt sagde: ” Il og
bring ham til mig.” |
|
Og han blev straks ført til ham. Han lå på
sin mave foran hans majestæt, og hans
majestæt sagde: ”Kom nu, Nefer-rehu, min
ven, og fortæl nogle gode ord og udvalgte
beretninger, så min majestæt, kan frydes ved
at høre dem.” Men læsepræsten Nefer-rehu
sagde: ”Skal det være noget af det der er
sket, eller det der skal ske, O konge, min
herre.” Hans majestæt sagde: ” Af det der
skal ske, men hvad der sker i dag, kan du
forbigå.” Så rakte han hånden ud mod
skrivetøjskisten, og tog en bogrulle og er
skrivetøj, og så skrev han op. |
|
Hvad læsepræsten Nefer-rehu sagde, den lærte
mand fra østen, knyttet til Bast i hendes…….
Født i Heliopolis, idet han klagede over
det, som skulle ske i landet og omtalte
østerlands skæbne, når asiaterne kom i deres
kraft og nedslog modet hos dem, der var
beskæftiget med deres høst og bortførte
forspandene, der pløjede. |
Første Mellemtid. |
Han sagde: ” ………. , Oh mit hjerte, og begræd
dette land, i hvilket du begyndte dit liv ……
Se, stormanden er fladet i landet, hvor du
oprandt. Hvil ikke, For det er foran dig,
stå op mod det, der ligger for dig.
Stormændene er som de, der er fældede i
landet. Det som er skabt, er som det der
ikke er skabt. Ra kan begynde grundfæste,
for landet er gået til grunde. Der er ikke
nogen rest mere, der er ikke det sorte af en
negl tilbage af det, som var bestemt til at
være. |
|
Landet er lagt øde, og ingen sørger over
det, ingen taler om det, og ingen græder. |
|
Hvordan er dette land? Solen er formørket,
den lyser ikke, så at mennesker kan se. Man
lever ikke, for uvejret dækker de. Alle
mennesker er bedrøvede, fordi den mangler. |
|
Jeg vil sige hvad der viser sig for mig. Jeg
har ikke forudsagt det der ikke skal komme. |
Nilen udtørre. |
Ægyptens flod skal udtørres, så man kan
sætte over til fods. Man skal drage af sted
for at søge vand til skibene, for at de kan
sejle. Dets vej er blevet til strandbred,
mens strandbredden skal blive til vand ………
søndenvinden skal fordrive nordenvinden, og
himmelen har kun en vind. Fremmede fugle
skal yngle i nordlandets sumpe, men de
bygger rede hos menneskene, og den nærmer
sig menneskene af mangel. |
|
Også de gode ting er lagt øde. Fiskedammene
med slagtepladserne, der vrimlede med fisk
og fugle. |
|
Alt godt er veget bort, og landet ligger
kastet til jorden i elendighed på grund af
beduinernes spise (fremmedherredømme er hård
kost.)), der gennemsmiler landet. |
Asiater indtager landet. |
Fjender står i østlandet, og Asiaterne er
draget ned i Ægypten …… Ingen hjælp høres
……. Man skal trænge ind i husene, og man
skal fordrive søvnen fra mine øjne, mens jeg
ligger og siger: ”Jeg er vågen” |
|
Ørkenens vilde dyr skal drikke ved ægyptens
flod, og de skal køle sig på dens bredder,
fordi der ingen er til at skræmme den bort.
Dette land er der vendt op og ned på, og
ingen ved hvad der skal blive af det. Det er
skjult …… |
Borgerkrig. |
Jeg viser dig landet i forvirring. Hvad der
aldrig tidligere er sket, er hændt. Man vil
gribe stridsvåben, og landet lever i oprør,
man vil lave pile af bronze, og bede om brød
for blod. Man ler med en sygelig latter, man
græder ikke for de døde, man tilbringer ikke
natten fastende for de døde, man tænker kun
på sig selv. Manden der sidder med hånden på
ryggen, mens den ene dræber den anden. Jeg
viser dig sønnen som en fjende, og broder
som en modstander, en mand slår sin fader
ihjel. |
|
Enhver mund er fuld af ” Elsk mig”, men al
godhed er forsvundet. Landet går til
grunde…… Hvad der er gjort, er som var det
aldrig sket. |
|
En mands ejendom røves fra ham, og gives til
ham, der er udefra. Jeg viser dig
besidderen, som den trængende og ham
derudefra, som den tilfredse. ………. Man vil
se på sine bysbørn som forhadte. |
Undertrykkelse. |
Munden der taler, bringes til tavshed, og en
udtalelse besvares, idet armen farer ud med
en stok…. Talen er som ild for hjertet, og
hvad der udgår fra munden, tåles ikke.
Landet formindskes, men dets ledere bliver
mange. Marken er gold, men dets afgifter er
store. Korn er der kun lidt af, men skæppen
(målet) er stort, og der måles med dem til
overmål. |
|
Ra har afsondret sig fra menneskene…….. Man
ved ikke, at det er middagstid, og man kan
ikke skælne skyggen. Ansigtet bliver ikke
oplyst, når man ser på den, og øjnene fugtes
ikke af vand. Den står på himmelen som
månen. Dog fraviger den ikke den foreskrevne
tid, og dens stråler er i (menneskers)
ansigt ligesom før. |
Undergang. |
Jeg viser dig landet i forvirring. Den, hvis
stærke arm var sønderbrudt, har nu en arm….
Jeg viser dig hvorledes, det usleste, er
blevet det øverste…… Man lever i dødsriget.
De elendige vil skaffe sig rigdom, de usle
spiser offerbrødene, tjenerne er ……
Provinsen Heliopolis skal ikke længere være
et land, fødested for alle guder. |
Frelsen Ameni
Amenemhat I. |
Men en konge skal komme fra syden, hvis navn
er Ameni (1), søn af en kvinde fra Nubien …
Han skal modtage den hvide krone og bære den
røde krone. Han skal forme de to mægtige.(2)
og stille de to herre (2) tilfreds med det,
som de ønsker. Glæd Jer. En mands søn vil
skabe sig et navn for evigt og altid. De som
pønser på ondt og optænder fjendskab, vil
tie deres munds ord af frygt for ham.
Asiaterne skal falde for hans sværd, og
libyerne skal falde for hans flamme.
Fjenderne hjemfalder til hans vrede og
oprørerne til hans magt. Uræus-slangen er på
hans pande, beroliger oprørene for ham. Han
skal bygge ”Herskernes Mure” (3) og ikke
igen lade asiaterne falde over Ægypten. De
skal tigge om vand efter deres sædvanlige
skik, for at lade deres kvæg drikke.
Retfærdigheden skal atter komme på plads, og
urette skal drives ud. Den som får dette at
se, og som vil tjene kongen, han glæder sig.
Den forstandige vil bringe et drikoffer til
mig, når han ser, at det som jeg har sagt,
er gået i opfyldelse..” |
Noter |
(1) En forkortelse for navnet
Amenemhet. (2)Guderne Horus og Seth, der
ifølge Osirismyten, delte landet mellem sig.
(3) En vold opført i det østlige delta, som
forsvar mod de asiatiske nomader. |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
** |
|
** |
|
Snofru var den første af de store
pyramidekonger fra 4. dynasti, under Gamle Rige.
Det er en periode der bliver idealiseret fra
slutningen af 11.dynasti, og tendensen
forstærkes under det tidlige 12.dynasti. |
(1) |
|