Horus_Navnet

Faraos fem navne

Horus-navnet

Det ældste af kongenavne er Horus navnet, man finder det tilbage i førdynastisk tid og fra det første dynasti. Kongen omtales og tiltales som Horus.

Han er den jordiske arvtager af Horus` trone og blev derigennem, er han Horus` levende inkarnation på Jorden. Og at efter sin død skal han blive forenet med sin himmelske Inkarnation.

Paladsfacaden. - sereks.

”Navnet er kendetegnet ved, at det sædvanligvis skrives inden i en paladsfacade, den såkaldte sereks, hvorpå der sidder en falk. Hvad paladsfacaden angår er symbolikken ligetil: den gengiver kongepaladset.

Den stiliserede paladsfacade anvendes også ofte som symbolsk dekoration rundt om konger og stormænds mastabagrave fra tidlig Dynastisk tid og Gamle Rige. Navnet der skrives inden i facaden , angiver, hvem der residerer i paladset, det vil sige den regerende konge.” *1

Horus-navnets symbol betydning.

”De ældste kongenavne synes overvejende at være af aggressiv karekter. Navne som Aha der betyder ”kæmpen”, eller Qaa der betyder ” med høj arm”, hævet i den positur kongen indtager når han står, parat til at henrette en overvundet fjende, og knuse hans hoved med stridskøllen. Et par andre eksempler er kongerne Skorpion og Slange fra 00 dynasti. Navnene stemmer helt overens med samtidens meget brutale kongeideologi med bagbundne fanger , hængte og halshuggede personer der tilhører ikonografien.” *2

I hvert fald en Farao, Seth-Peribsen fra det 2. dynasti, brugte et billede af sjakal-guden Seth i stedet for Horus, måske på grund af en intern religionsstrid.

Han blev efterfulgt af Khasekhemwy, som placerede både Seth’s og Horus' symboler over sin paladsfacade.

Fra begyndelsen af Gamle Rige, 3 – 4 dynasti, anvendes begrebet khet der betyder ” legeme” at optræde i kongenavnet.

Fra det 4. dynasti bliver horus-navnet ikke længere indskrevet i en serekh, men i stedet med vandret skrift,med horus-falken som begyndelse.

Omkring Mentuhotep II's tid mister horus-navnet meget af sin betydning; han havde allerede to Horus-navne, og på Ramses II's tid var tallet steget til flere dusin.

Diadem eller Nebti-navnet

Faraos "herskerinde- eller kvindelige" navn. Titlen var mere ordret "Herre af de To Fruer". Navnet var Faraos "kvindelige" navn. Det var associeret med gudinderne for Øvre og Nedre Egypten:

Nekhebet, gudinde for Øvre Egypten, repræsenteret ved en grib, og Wadjet, gudinde for Nedre Egypten, repræsenteret ved en kobra.

Navnet blev først brugt under det 1. dynasti af Farao Semerkhet, selv om det først blev til en selvstændig titel så sent som under 12. dynasti.

Dette navn blev ikke skrevet i en kartouche eller serekh, men begynder altid med billedet af gribben og kobraen.

Guldnavnet

Også kendt som "Gyldne Horus", hvilket var titlen, der blev brugt. Titlen er fra oldtidens Ægypten, der er kendetegnet ved at Horus-falken optræder siddende på eller ved siden af hieroglyffen for guld.

Denne titels betydning er omdiskuteret. En mening er, at den repræsenterer Horus' sejr over broderen Seth, da symbolet for guld kan tages i den betydning, at Horus var "sine fjender overlegen".

Guld var også i de gamle Egypteres forståelse, stærkt sammenknyttet med begrebet evighed.

Denne titel skulle måske således udtrykke faraoens evige Horus-navn. Ligesom Nebti-navnet, blev Guldnavnet typisk ikke skrevet indeni en kartouche eller serekh.

Det begynder altid med et billede af Horusfalken siddende på et billede af solen.

Tronnavnet eller prenomen.

Farao blev tituleret "Herre af Tagrøret og Bien".

Faraos tronnavn var det første af de to navne, der blev skrevet i kartoucher.

Det blev sædvanligvis ledsaget af en af de to fraser: n-sw-bity, "Herre af Tagrøret og Bien" eller neb tawy, "Hersker over de To Lande",hvilket henviste til Nildalen og -deltaet. Dette navn indeholdt normalt solguden Ra's navn.

Denne titel trådte først frem i slutningen af 3. dynasti, og skulle senere blive den vigtigste af Faraos officielle titler.

Fødselsnavnet eller Nomen

Farao blev tituleret som Ra's Søn. I det gamle Egypten var fødselsnavnet det navn, som blev givet kronprinsen ved fødslen.

Det blev repræsenteret ved et billede af en and, som var homonym for ordet søn, ved siden af et billede af solen som repræsenterede faderen, solguden Ra.

Det blev først introduceret i de kongelige titulater af faraonerne fra det 4. dynasti. Ligesom Tronnavnet blev dette navn skrevet i en kartouche.

Moderne historikere refererer typisk til de gamle egyptiske konger med dette navn, hvortil de sætter romertal, (f.eks. Thutmose II, III, IV osv.) for at adskille forskellige individer med samme navn.

Farao Thutmose III's Fem Navne, på oldegyptisk og den danske oversættelse af betydningen.

Horus-navn: Kanakht Khaemwaset (Horus Mægtige Tyr, der Stiger op over Theben)

Nebti-navn: Wahnesytmireempet (Herre af de To Fruer, Udholdende i Kongelighed som Ra i Himlen)

Guldnavn: Sekhempahtydsejerkhaw (Gyldne Horus Mægtig i Styrke, Helligste af Diademer)

Tronnavn: Menkheperre (Herre af Tagrøret og Bien)

Fødselsnavn: Thutmose Neferkheperu (Søn af Ra, Thutmose, Den Overmåde Velformede)

Referencer:

Kim Ryholt . " Ægyptiske Kongenavne" Artikel Papyrus 09/1 *1 s 14. 2* s 19.
Wikipedia, the free Encyclopedia