Faraos Fem Navne

Faraos fem navne

Horusnavnet.

"Det ældste kongenavn er Horus navnet, som vi finder helt tilbage til den oldægyptiske histories begyndelse. Navnet er kendetegnet ved at det sædvanligvis skrives inde i en paladsfacade, den såkaldte serekh, hvor på der sidder en falk. Hvad paladsfacaden angår er symbolikken ligetil: den gengiver kongepaladset. Det navn, der skrives inden i facaden, angiver, hvem der har residens i paladset, dvs. hvem der er den regerende konge.
Den stiliserede paladsfacade anvendes også hyppigt som dekoration rundt om kongernes og stormændenes mastaba grave fra Arkaisk tid og Gamle Rige.
Selve falken er guden Horus, med hvem kongen blev identenficeret, og i senere tid beskrives det ofte, at kongen "sidder på Horus trone". " (1)

I hvert fald en farao, Seth-Peribsen fra det 2.dynati, brugte et billede af sjakal-guden Seth i stedet for Horus, måske på grund af en intern religionsstrid. Han blev efterfulgt af Khasekhemwy, som placerede både Seths og Horus' symboler over hans navn. Derefter var det altid Horus' billede, der blev benyttet.

Fra det 4. dynasti bliver Horus-navnet ikke længere indskrevet i en serekh, men i stedet med vandret skrift, med Horus-falken som begyndelse.

Omkring Montuhotep II's tid mister Horus-navnet meget af sin betydning; han havde allerede to Horus-navne, og på Ramses II's tid var tallet steget til flere dusin.

Et eksempel fra Thotmose III's Horus-navn: Kanakht Khaemwaset (Horus Mægtige Tyr, der Stiger op over Theben)

Diademnavnet.

Faraos "herskerinde- eller kvindelige" navn. Titlen var mere ordret "Herre af de To Fruer". Navnet var Faraos "kvindelige" navn. Det var associeret med gudinderne for Øvre og Nedre Egypten.

"Diadem navnet kaldes også Nevti-navnet efter betegnelsen for det kongelige diadem. Nebti betyder egentligt "de to fruer"
hvilket refererer til de to kongelige skytsgudinder Wadjet, der afbildes som en kobra, og Nekhbet, der afbildes som en grib,
som netop ofte pryder kongens pande.

Ordet Nebti er et såkaldt nisbe-adjektiv 2, som kan oversættes som " ham med nebti-diademet" eller, mere mundret "diadembæreren".

Oprindelig var nebti ikke et særskildt navn men udgjorde en del af tronnavnet. Eksempelvis var tronnavnet på en konge fra 2.dynasti "diadembæreren er tilfreds" (nbty-htp)

Vi møder første gang ordet nebti hos kong Semerkhet i det 1.dynasti, og herefter er det en fast bestanddel i tronnavnet,
indtil det ved udgangen af 4.dynasti begynder at udskille sig som et selvstendigt navn.

Frem til det Mellemste Rige er diademnavnet ofte snævert forbundet med Horus-navnet, således at navnene er identiske
eller næsten identiske."(1)

Et eksempel fra Thotmose III's Nebti-navn: Wahnesytmireempet (Herre af de To Fruer, Udholdende i Kongelighed som Ra i Himlen)

Guldnavnet - blev typisk ikke skrevet inden i en kartouche eller serekh.

" Dette navn stammer også tilbage fra 1.dynasti, og kendes først fra kong Djer.

Navnets centrale element, der ender med at blive et selvstendigt navn, er vanskeligt at tolke.

I senere tid skrives det altid med en falk, der sidder på tegnet for guld (egentligt et brystsmykke), og det minder således om Horus navnet, hvor en falk sidder på en paladsfacade.

I ptolemæisk tid forstod man falken som Horus, og guldtegnet som en Eufemistisk henvisning til guden Seth, altså et tegn, der blev valgt, fordi man ikke ønskede direkte at angive denne guds navn. (Et af Seths hovedkultsæder var byen Ombos, der betyder guld-byen, pga. de nærliggende guldminer, oh hvis navn blev skrevet med guldtegnet.) Navnet er således blevet set som en fremstilling af den mytologiske begivenhed, hvor Horus sejre over Seth og modtog det ægyptiske kongedømme.

Dette var tydeligvis ikke navnets oprindelige betydning. I flere tekster fra Mellemste og Nye Rige er de to tegn blevet forstået direkte som hhv. "falk" og "guld", og man har tolket navnet som " falken af guld" eller " den gyldne falk". Også dette er en af de senere udlægninger, da navnet i den ældste tid ofte skrives uden selve falketegnet.

Falken optræder første gang i forbindelse med guldnavnet under kong Snofru / Sneferu. Pudsigt nok skrives det under hans efterfølger Cheops, med to falke og under dennes efterfølger Radjedef med tre.

Måske referer guldemblemet oprindeligt til kongens rigdom, eller hans monopol på guldminedriften, akkurat som paladset referer til kongens palads.

Alternativt kan det i stil med diademnavnet have henvist til et bestemt brystsmykke, der kendetegnede kongens navn." (1)

Et eksempel fra Thotmose III's guldnavn: Sekhempahtydsejerkhaw (Gyldne Horus Mægtig i Styrke, Helligste af Diademer)

Tronnavnet.

Også kendt som Prænomen. Faraos Tronnavn var det første af de to navne, der blev skrevet i kartoucher. Det blev sædvanligvis ledsaget af en af de to fraser: n-sw-bity, "Herre af Tagrøret og Bien" eller neb tawy, "Hersker over de To Lande", hvilket henførte til Nildalen og deltaet. Denne titel trådte først frem i slutningen af 3. dynasti, og skulle senere blive den vigtigste af Faraos officielle titler.

" Tronnavnet betegner det navn, der oftest efterfølger den sammensatte titel insi-biya.

Denne titel ses førstegang i forbindelse med kong Den, der regerede i midten af første dynasti.

Titlen oversættes traditionelt med "Konge af Øvre og Nedreægypten", hvilket dog er ret misvisende. Vi har at gøre med to kongetitler, insi og biya, der ikke i sig selv er forbundne med henholdsvis Øvre og Nedreægypten, omend de kan optræde sådan i poetiske sammenhænge.

Dette afhænger af forskellige omstændigheder: f.eks. kaldes en kongesøn altid for "søn af insién", ( Også hvis han er søn af en konge der regerede i Nedreægypten), medens en kongelig sejlbærer altid kaldes for "sejlbærer for biya´en" (Også hvis han tjener en konge der kun regerer Øvreægypten).
Titlen bliver også lejlighedsvis oversat som "han der hører til sivet og bien", da de to primære tegn, der udgør titlen er henholdsvis et siv og en bi.

Også denne tolkning er noget problematisk, da vi ikke ved om disse tegn skal læses som ideogrammer (dvs. har en billedlig betydning) eller som fonogrammer (blot et lydtegn, der gengiver et ords udtale). Titlen eller titlernes oprindelige betydning og indbyrdes relationer, er således stadig omdiskuteret og forbliver temmelig uklare.

Fra det 4.dynasti indeholder tronnavnet sædvanligvis en direkte reference til en gud, oftest solguden Ra, men også Horus og Min kan optræde, medens Ra fra 11.dynasti får fuldstendigt monopol på dette navn. Navnet udtrykker oftest et forhold mellem guden og kongen, eller det rummer et udsagn om guden.

I det 4.dnasti under kong Radjedef / Djedefre, der var Cheops / Khufus efterfølger, at skrive navnet ind i en såkaldt cartouche, hvilket egentlig er et fransk ord for patron. Kartouchen er en aflang forn af tegnet Shen, som forestiller et reb bundet i en lykke. Tegnet symboliserer oprindeligt en form for magisk beskyttelse, der er afledt af dets grundbetydning "at omkredse".
Senere tolker man videre på dette tegn og får gjort kongen til verdens hersker ved at beskrive, hvorledes han regerer "alt som solen omkredser". Kartouchen bruges også i forbindelse med kongens personlige navn."(1)

Et eksempel fra Thotmose III's Tronnavn: Menkheperre (Herre af Tagrøret og Bien).

Personnavnet.

Også kendt som nomen. Det blev repræsenteret ved et billede af en and, som var homonym for ordet søn, ved siden af et billede af solen som repræsenterede faderen, solguden Ra. Farao blev derfra tituleret som Ra`s Søn.

"Personnavnet og titlen "Solens søn".

Samtidigt med bygningen af de store pyramider i det 4.dynasti kommer solguden Ra til at spille en mere fremtrædende rolle.
Cheops gav adskillige af sine børn navne, hvor Ra indgår, og under hans søn og efterfølger Radjedef bliver kongen for første
gang benævnt "solens søn".

Det skal bemærkes at betegnelsen og frem til slutningen af 5.dynasti optræder i forbindelse med kongens tronnavn, og skrives
efter det som et epitel eller tilnavn, i modsætning til egentlige titler, der normalt står foran de navne de hører til.

Betegnelsen bliver først en regulær titel i forbindelse med kongens personnavn under kong Unas sidst i 5.dynasti. Denne udvikling snes at være kædet sammen med den bemærkelsværdige omstændighed, at Unas ikke antager et egentligt tronnavn, men i stedet blot benytter sit personlige navn. Det samme gør hans efterfølger Teti, mens Pepi I og de senere konger anvender både deres personlige navn og et tronnavn.

Den officielle brug af kongens personlige navn finder vi allerede tidligere i det 5.dynasti hos kongerne Neferikare og frem til Djedkare, men navnet er ikke markeret med en særskilt titel før kong Unas vælger betegnelsen "solens søn" til dette formål.

Ligesom tronnavnet er personnavnet normalt omgivet af en kartousche.

Inden Amenemhet I i det 12.dynasti er det mest almindeligt at skrive titler "solens søn" inde i selve kartouschen, medens det
herefter sædvanligvis skrives foran kartouschen." (1)

Et eksempel fra Thotmose III's Fødselsnavn: Thutmose Neferkheperu (Søn af Ra, Thutmose, Den Overmåde Velformede)

Referencer:

Kim Ryholt . " Ægyptiske Kongenavne" Artikel Papyrus 09/1 *1 s 14. 2* s 19.
Wikipedia, the free Encyclopedia