The Boat Pits and Museum .

The Boat Pits and Museum,

Khufu`s Solbåd

Om Museet.

The Boat Pits and Museum, blev indviet i 1982. Det er et lille, meget moderne designet museum, er opført over stedet hvor solbåden oprindeligt blev nedlagt.

I den første lille sal i museet er en udstilling med en model af båden og en række fotografier og optegnelser fra udgravningen og restaureringen af båden.

Båd-graven hvor båden blev fundet er indbygget i museets stueetage.

En trappe fører op til indgangen på anden etage. Den store sal hvor båden udstilles har vinduer fra gulv til loft, det giver optimale lysforhold. Rundt om båden er bygget en gangbro hvorfra den besøgende kan opleve skibets imponerende længde på 43 meter og få mulighed for at komme tæt på detaljerne.

Bådens funktion.

Hvilken betydning den begravede båd havde, er der ingen der ved med sikkerhed og det diskuteres stadig om båden "kun" havde ceremoniel funktion, og aldrig har sejlet, eller om den faktisk har været benyttet til sejlads..

I Pyramiden Teksterne siges det, at faraos Ka / sjæl efter hans død skal stiger til himlen i en solbåd, for at slutte sig til hans fader Re, på hans rejse over himmelen.

Et forslag er at denne båd faktisk er blevet brugt rituelt i begravelsesoptoget under transporten af kongens lig fra floden til hans pyramide.

Nogle forskere hævder, at der er bevis for, at båden har været i vand, så den enten har været en båd til transport af kongens balsamerede krop fra Memphis til Giza. Eller måske Khufu selv brugte det som et pilgrims-skib, for at besøge hellige steder, og at det derefter


**		**
		**

blev begravet med ham til brug i efterlivet.

Båden.

Solbåden ligner billeder og modeller af både, der er overlevet siden oldtiden, med en stort centralt placeret kabine, en åben baldakin understøttet af pæle med en mindre baldakin foran, der sandsynligvis blev benyttet af kaptajnen under sejlads. Den blev drevet frem af fem par årer langs siderne og havde et par styrerårer agterstavnen der at fungere som ror. For og agterstævn var udformet som papyrus stængler.

Den er primært bygget i af cedertræ fra Libanon. Brædder til dækket og andre dele var af akacietræ.

Båden blev bygget med flad bund, der består sammensatte enkelte planker i en ”skal-konstruktion”, så der er ingen egentlige køl, men planker og rammer er surret sammen med Halfah græs, og er samlet af alle de 1.224 stykker, der så omhyggeligt, i ca 2565 fvt., var nedlagt i bådgraven.

Fakta om båden.

Bådens Dimensioner :		Kahyttens Dimensioner :
Total længde	43,63 meter	Længde	9,00 meter
Maksimal bredde	5,66 meter	Bredde m forstavn	4,14 meter
Dybgang	1,48 meter	Bredde m bagstavn	2,42 meter
Dødvægt	150 ton	Maksimal Højde	2,50 meter
Styrer Åre 1 længde	6,81 meter	Kahyttens opdeling
Styrer Åre 2 længde	6,87 meter	Stort kammer længde	6,78 meter
Åre længden varierer fra	6,58 til 8,35 meter	Lille kammer længde	2,22 meter

Opdagelsen.

I 1950 blev der i området nord og vest for Khufu`s pyramide anlagt en turist vej ned til Sfinksen. Under ledelse af arkæologen Kamal el-Mallakh der var inspektør i Giza, skred arbejdet med at rydde arealet fremad. Under hans arbejde vest for pyramiden havde

han bemærket en tynd streg af mørtel, som afgrænset kanten af et par lange smalle gruber, anlagt ende mod ende. Mændene afdækkede stedet for sten og afslørede 41 store stenplader af kalksten over den østlige bådgrav. På en af murene der omgav graven fandtes en kartouche med Djedefre´s navn.

Denne opdagelse var af ringe interesse og det tog Kamal el-Mallakh fire år til at overbevise sine overordnede, at stenpladerne burde undersøges nærmere.

Udgravning.

I maj 1954, begyndte et holde endeligt at grave. Kamal el-Mallakh blev sænket ned i et hul i en af blokkene. Hans første overraskelse var den søde lugt af cedertræ . Med brug af en lommelygte og et spejl han fik øje på en stor åre fra den adskilte båd. Graven havde været forseglet lufttæt og båden var i en perfekt bevaringstilstand, den lå arrangeret i tretten pænt stablet lag,1224 enkelt dele, komplet med reb til rigning og stykker af måtter, men der var ingen mast.

Båden blev møjsommeligt fjernet fra udgravningen stykke for stykke, efter at have sikret tovværk og de måtter der var lagt øverst.

Restaurering.

I 1958 påbegyndtes restaureringen af båden. Hag Ahmed Youssef Moustafa fra Antikvitetstjenesten forestod arbejdet, der kom til at vare 10 år til 1968.

Opgaven bestod i at samle de 1224 enkelte stykker uden at have en arbejdstegning at gå efter, Men de gamle skibsbyggere havde angivet på nogle af stykkerne, hvor i båden de kom fra. Der var ikke brugt nagler i konstruktionen og plankerne blev samlet gennem et sindrigt system af syning gennem huller med reb af plantefibre. Når træet opsugede vand ville rebene strammes og gøre båden vandtæt.

Inden rekonstruktionen af båden, måtte han samle erfaring om oldægyptisk båd-bygning. Han studerede relieffer på vægge og i grave, og træmodeller af skibe og både fundet i grave fra Mellemste rige. Han besøgte også værfter i Alexandria, hvor de stadig i dag, bygger flodbåde af træ.

Men efter 10 års arbejde, havde han fuldført denne kæmpe opgave.

Den Anden bådgrav.

I 1987var der opstået sprækker i gravdækket, fordi man havde kørt over stedet med tunge maskiner da man byggede det nye museum. Derfor blev den vestlige bådgrav undersøgt med en mikro-sonde der blev indført gennem et hul boret i graven, og under store foranstaltninger med lufttæt adgang ville man blandt andet tage luftprøver fra graven. Men meget stor var overraskelsen, det første man så i mikro-sondens billeder ! En lille bille løbe rundt på inventaret, men billederne bekræfter tilstedeværelsen af en andet træbåd som den første.

Det blev oprindeligt besluttet, at den anden båd bør forblive i sin grav, dækket af sten, under næsten perfekte bevarings forhold og hvor den uden problemer kunne være lukket de næste 30 år.

Juni 2011 blev det oplyste fra Egyptian Antiquities Council, at ”Den anden sol båd af Khufu bliver udgravet i 2012-2013 af professor Sakuji Yoshimura, fra Waseda University i Japan. Han vil også lede det efterfølgende restaurerings projekt.” man fortalte også, at forskerne havde opdaget, at dette andet skib er beskrevet med Khufu navn

Besøg.



**		**		**		**		**
	Om man synes den sølvagtige "UFO" er smuk er en smagssag, men om den passer ind i landskabet, er en anden sag,		Indgangen til museet er på bagsiden af Khufu`s pyramide, og det første der udleveres sammen med billetten er "Sutsko"		I den første lille sal i museet er en udstilling med en model af båden.		Bådgraven hvor båden blev fundet er indbygget i museets stueetage.



**		**		**		**		**
	Bådens høje stævn og køl er udformet som papyrusstilke, der er samlet som på en papyrusbåd.		Kahytten er 9 meter lang og indeholder to rum et ca. 4,5 x 7,80 og minder ca. 4 x 2.20 meter, og med hver sin indgang.		Hallens størrelse giver mulighed for at bese båden fra alle vinkler, her set fra gulvet, under forstavnen.		Kahytten set mod agterstavnen.



**		**		**		**		**
	Agterstavnen er sammensat af mange forskellige stykker træ, for at have styrke til styrerårene.		Båden blev bygget med flad bund, der består sammensatte enkelte planker i en ”skalkonstruk-tion”, så der er ingen egentlige køl.		Agterdækket med indgang til		Forskibet med de 5 sæt årer der også var med til båden. Forrest på dækket kaptajnens baldakin.



**		**		**		**		**
	Fra undersiden af båden ses det tydeligt hvordan båden er bundet sammen,		Båden blev styret med de to ca.7 meter lange styrerårer.		Der var ikke brugt nagler i konstruktionen og plankerne blev samlet gennem et sindrigt system af syning gennem huller med reb af plantefibre.		Det eneste sted tappe er synlige er på kahytten.

Referencer:

Robert Partridge " Transport in Ancient Egypt" 1996
Foto 2006 Anders C de Voss
Foto 2008 Jesper Elsgaard
Internetsider:
http://en.wikipedia.org/wiki/Khufu_ship
http://egyptsites.wordpress.com/2009/02/25/the-solar-boat-museum