Ramesseum - Ramses II

Ramesseum.

" Millioner af års huset for Usermaàtra Setepenra der forenes med byen Theben i Amons rige."

	Ramesseum er beliggende i den østligste del af det Thebanske gravområde Al Asasif, på Nilens Vestbred, overfor byen Luxor. Fra færgen følges vejen mod Kongernes Dal, indkørslen er nord for templet. Billetter er krævet for besøg, købes i billetkontoret, pris 30 E-Pund. (2012)
Historie.
Før anlæggelsen af Seti I.s tempel og Ramses II.s millioner års tempel har området i Mellemste Rige været benyttet som gravplads. Under en udgravning 1 1896 blev der opdaget en skaktgrav under templet, der tilhørte en præst fra Mellemste Rige, - mere om ham senere.
Under Nye Rige opførte Seti I et lille tempel kompleks med en lerstens mur omkring, i områdets nordøstligste hjørne, ved 1.pylon.
Ramses II begynder byggeriet af hans dødetempel først i regeringstiden, og det tager de følgende 20 år, at bygge det færdigt. Området der var omgivet af en mur, havde et areal på 10 hektar = 100.000 kvadrat meter. I midten var templet, det dækkede ca. 15.000 kvadrat meter.
Omkring templet blev opført, en lang række bygninger, til kult fester, administrative kontorer, beboelse for præster, værksted, kornlagre og et palads, hvor Ramses opholdt sig, under hans besøg. Stedet var vigtigt for kongens kult, og dyrkelsen af hans guddommelighed. Desuden var templet et vigtigste økonomisk, kulturelt og religiøst centrum.
Fundet af papyri og ostraka der dateres til 3. Mellemtid, mellem 1100 – 800 fvt. viser, at templet stadig efter 400 år var et vigtigt sted, med skriverskole, og var en aktiv økonomisk, kulturel og religiøs faktor i samfundet.

		**
**
**		**
	Ramesseum - Midlertidigt billede.	(2)

I den romerske periode foregik der stadig udbygning af lagrene, og udgravninger afslørede flere tilbygninger. I den koptiske periode år 300 – 400 evt. blev stedet benyttet som kirke og præstebeboelse. Templet er desuden gennem tiden blev stærkt beskadiget af jordskælv, sten røvere og det faktum, at Nilen jævnlig oversvømmede området.

Arkitekturen.

Det er et klassisk tempel kompleks, bestående af en første og anden pylon af templet bygninger samt en bygning med lagerrum og et tempel palads. Denne form for palads blev første gang bygget i forbindelse med Seti I.s dødetempel. Det er kopieret her, og bliver det senere af flere konger, blandt andet Ramses III i Medinet Habu.

		**
**
**		**
	Tempelplan over det oprindelige byggeri.

		**
**
		(1)
	Ramesseum ligger mellem ørkenen og den frugtbare jord.	(2)

1) Første pylon var oprindeligt ca.60 meter bred, men den blev delvis ødelagt allerede i antikken. den havde en stor indgangsport, der førte ind i første gård. Som det var sædvane, blev pyloner og ydervægge dekoreret med scener der viste kongens militære sejre og indersiden med scener der viser hans tilknytning til og slægtskab med de forskellige guder. På ydersiden af første pylon afbilder Ramses II vist erobringen af byen Shalem, (kan være Jerusalem), under en kampagne til Palæstina i hans ottende regeringsår. I dekorationen på pylonens inderside ses blandt andet store Processionsbåde.

2) Første gård. I den første gård, på hver side af indgangen gennem anden pylon, stod oprindeligt to siddende kolossal statuer af Ramses II. Den ene var udført i rosa granit, "Ozymandia", den anden i sort granit, ”Den unge Memnon”, som Belzoni hentede. Den er i dag British Museums vartegn. Resterne af basen til Ozymandia står på sin oprindelige plads, men statuen ligger i dag væltet og knust ind i den anden gård.

Der er kun rester af en enkelt af kolonnaderne er tilbage i den første gård.

2a) Paladset. Syd for den første gård var det kongelige palads opført. Forrest var en lille audienssal med 16 søjler, bag den en tronsal med to søjler, hvor kongens kultstatue var opstillet. Her har også været et ”tilsynekomst vindue” som der også var i Seti I.s dødetempel.

3) Anden pylon, kun dele af den nordlige pylon er tilbage. Mod anden gård er den dekoreret med relieffer, der viser scener og tekster fra Pentaur´s* episke digt, om Ramses II.s sejer over Hittitterne, i slaget ved Kadesh. Som hovedperson er han fremstiller med hest og vogn, men større end nogen anden figur i billedet, kører han frem over døde og flygtende fjender på slagmarken. I det øvre register en offerfest til ære for frugtbarhedsguden Min.

*Pentaur er navnet på den skriver, som for Ramses II udfærdigede den fremstilling af slaget ved Kadesh (i Syrien), som blev den officielle kanon / propaganda, som Ramses II lod indhugge, på pyloner og tempelmure over alt, gennem hele hans regeringstid.

3a) Ozymandia. Den måske mest dominerende ting, er resterne af den engang 17 meter høje Ramses statue, "Ozymandia", (større end Amenhotep III.s Memnon kolosser) der ligger til højre, gennem anden pylon, den har været den største tilbageværende frit stående statuer i Ægypten. Statuen vejede mere end 1.000 tons, og blev transporteret hertil, 275 km. fra Aswan i ét stykke. Transporten menes at have foregået over land. Kun fragmenter af den siddende statue er tilbage. Basen i første gård og kroppen og hovedet i anden gård hvor de ligger. Andre stykker af statuen er spredt på museer over hele verden.

4) Anden gård. Den anden tempel gård er langt mere komplet, end den første. På to sider var gården flankeret af to rækker søjler der forbandt en overdækket søjlegang (portico) modsat pylonen mod øst og mod vest en portico, på en hævet platform. Søjlerne er her udformet som Orisider. Disse Osiris statuer af Ramses II der viser han er klar til at inkarnere til hans nye liv, svøbt som Osiris, og med korslagte arme bærer han i hænderne sceptre.

3 trapper fører fra anden gård op til en vestibule foran hypostyl hallen.

5) Hypostyl hallens loft (41x31 m.) blev oprindeligt båret af 48 søjler med papyrus kapilæer. Der er stadig 39 af dem der står oprejst. Søjlerne er dekoreret med scener af kongen, foran forskellige guder. De 12 centrale søjler er højere end de 36 der bærer resten af taget. I springet er indsat tremme vinduer. Loftet i midten er velbevaret, det er dekoreret med guldstjerner på en blå bund. Det nordlige sideloft er også stadig bevaret.

Dekorationsprogrammet. Muren til højre for indgangen er dekoreret med basrelieffer der viser Ramses II.s belejring og angreb på fæstningen Dapur i Syrien.

Den vestlige mur viser scener med Ramses II der krones og modtager hans scepter fra Sekhmet (Mut), Khonsu og Amon-Ra. Andre relieffer viser Ramses sønner og døtre i procession.

6) "Den astronomiske Hal " var det første af 3 små søjle haller der førte ind til sanktuariet hvor guden boede. Loftet der er dekoreret med astronomiske scener bæres af 8 søjler (tetrastyl hal). Lofter er historiens første illustrerede 12 måneders kalender. På en af væggene, et relief der viser kongen siddende under et Sycamore træ - livets træ, mens guden Thoth og gudinden Seshat skriver kongens navn på træets blade.

7-8) I den anden tetrastyl hal (7) er den nordlige mur, et par søjler, og en del af loftet stadig bevaret. Her blev gudens bark (hellige båd) opbevaret. Vægdekorationen viser båd processionen ved Dalfesten. Af den næste hal (8) er der ikke meget tilbage, udover søjle baserne.

9) Sanktuariet Bagerst i komplekset lå det allerhelligste. Her var opstillet to gude statuer, en af Amon-Ra og en af Ramses selv.

10) Bibliotek og andre rum til opbevaring af kultens genstande.

11 ) Et lille tempel " Merit-amon" stødte op til nord siden af hypostyl hallen. Templet var dedikeret til Ramses mor, Tuya og hans dronning Nefertari. Her stod oprindeligt en 227 cm. høj, hvid statue af dronningen. Statuen blev ført til Rom under kejser Caligula (37-41 evt.). Under udgravning i 1896 fandt Ahmímban en statue, som havde en inskription ” Merit-amon-ként”. (Merit-amon var Ramses fjerde datter.), og denne statue har en slående lighed med den hvide dronning. Statuen er nu i det Ægyptiske museum i Firenze. Templet blev demonteret under 29.dynasti 399-380 fvt., og stenene blev genbrugt i Medinet Habu.

12-13) Magasiner. Omkring templet var der en lang række områder med kornmagasiner (12) med hvælvede tagkonstruktioner bygget i soltørrede lersten. Her opbevarede man en del af de for kongen opkrævede skatter og kongelige gaver der blev givet til templet. Herfra blev der blandt andet også leveret fødevarer til gravarbejderne i Deir el-Medina. Det er beregnet, at hvis de 20 kornkammer var fuld, kunne de have dækket 1 års forbrug for 3000 familier.

Opdagelse og arkæologiske udgravninger.

Den græske historiker Diodorus Sicilianeren (90 – 20 fvt,) beskriver i sine bøger ”Ozymandias grav” som den mest majestætiske af alle Ægypten. Navnet Ozymandia er hans græske oversættelse af Ramses navn User-Maat-re. Han var ikke kun fascineret af kolossens størrelse, men også af den fine forarbejdning. Diodorus nævner også et "hellig bibliotek 'i templet, som han besøgte ca. år 60 fvt.

Af de tidlige besøgende skal nævnes Napoleon Bonapartes Ekspedition i 1798 hvor de to franske ingeniører Jean-Baptiste Prosper Jollois og Édouard de Villiers du Terrage, blev valgt til at undersøge Ramesseum, hvorefter de proklamerede at have fundet " Memnons Palads " og " Ozymandias Grav " som var kendt fra Diodorus bøger. Resultaterne af deres arbejde blev udgivet i ” Description de l'Égypte” Der udkom i 23 bind mellem 1817 og 1822.

Den næste af de store besøgende var italieneren Giovanni Belzoni der med hans kone Sara Belzoni kom til Kairo i 1815. Hans formål var at sælge en hydraulisk motor, han havde opfundet, til Muhammad Ali Pasha. Under sit ophold kom Belzoni i kontakt med den britiske generalkonsul Henry Salt. I 1817 rejste Belzoni, hyret af Salt, til Luxor for at indsamle antikviteter og få dem transporteret til Alexandria. Hovedmålet var det 7 tons store hoved af den " Yngre Memnon ", som det ikke var lykkedes franskmændene at fjerne få år tidligere. Det lykkedes ham efter megen dramatik at få stenen slæbt fra templet til floden, og lastet på en båd til Alexandria. Det blev fragtet til England, og ankom 1818 til British Museum under stor offentlig opmærksomhed. Hovedet er stadig i museet, og i dag British Museums logo.

Men ikke mindst Jean-François Champollion, der i 1829 besøget stedet og tydede hieroglyfferne for Ramses og hans titler på væggene i templet fik stor betydning, for den fortsatte udforskning af Ægypten.

		**
**
**
	Den unge Memnon	(1)

Under gulvet i Hypostyl hallen opdagede James Quibell i 1896, en skakt-grav fra Mellemste Rige ca.2025-1700 fvt. Kisten det tilhørte en præst, overlevede ikke gravens genåbning. Men graven indeholdt en række en række interessante religiøse og magiske genstande. Blandt andet en statuette af en kvinde iført løve maske der holder to slange stave (Manchester Museum), en elfenben clapper, (en magisk ”boomerang”) en del af en magisk stav, en kvindelig frugtbarheds figur og en bronze kobra (nu i Cambridge) Men det mest specielle fund, var en kasse med papyrus manuskripter, der omfattede en bred vifte af religiøse, litterære og magiske tekster. Quibell beskriver den sådan: 'En trækasse ca 18x12x12 tommer. Den var dækket med hvid puds, og på låget var groft tegnet med sort blæk, en figur af en sjakal. Udover papyrus indeholdt kassen også ”et bundt af rørpenne, 16 tommer lange og 1/10 tomme i diameter.” De mest kendte af teksterne er ”fortællingen om Khuninpu” (Den veltalende bonde) der på den modsatte side har ”Fortællingen om Sanehat” (Sinuhe). Blandt det øvrige indhold er en række administrative papyri ang. Semna i Nubien, og mange med magiske og religiøse formularer.

Siden 1991 har et fælles fransk-ægyptiske hold, under ledelse af Christian Leblanc, stået for en fortsat udgravning og at genopretning af Ramesseum og området omkring templet. Nogle af udfordringerne i at bevare området har været kontrol af nutidige landmænd, der anvender området til græsning. Blandt deres opdagelser under udgravningerne kan nævnes køkken, bagerier og lagerrum i området mod syd. Mod øst er fundet en skriverskole, dateret mellem 1100 og 800 fvt, af ostraka os papyri fundet i en ”Cache” ved skolen.



**		**		**		**		**
	Rameseum var knapt så ordnet og renoveret i 1984, men dengang som nu - imponerende.	(3)	1) Første pylon var oprindeligt ca.60 meter bred, men den blev delvis ødelagt allerede i antikken.	(1)	2) Første gård. I den første gård, på hver side af indgangen gennem anden pylon, stod oprindeligt to kolossal statuer.	(1)	3) Anden pylon, kun dele af den nordlige pylon er tilbage.	(1)



**		**		**		**		**
	Den måske mest dominerende ting, er resterne af den engang 17 meter høje Ramses statue, "Ozymandia" (1984)	(3)	3a) Ozymandia. på skulderen den kartousch hvor Ramses kaldes "Ra hersker ". (2008)	(1)	4) Anden gård .modsat pylonen mod øst og mod vest en portico, på en hævet platform til hypostyl hallen. Søjlerne er her udformet som kongen der optræder som Osiris.	(4)	5) Hypostyl hallens loft (41x31 m.) blev oprindeligt båret af 48 søjler med papyrus kapilæer.	(1)



**		**		**		**		**		**
	5) Hypostyl hallen Den vestlige mur, Ramses II og Amon-Ra.	(1)	5) Hypostyl hallen set fra syd mod nord.	(1)	5) Hypostyl hallen Ramses II.s angreb på fæstningen Dapur i Syrien.	(1)	6) "Den astronomiske Hal " Loftet bæres af 8 søjler (tetrastyl hal).	(1)	6) Lofter er historiens første illustrerede 12 måneders kalender.	(4)



**		**		**		**
	8) Af den næste hal er der ikke meget tilbage, udover søjle baserne.	(1)	9 + 13) Af Sanktuariet er der kun opmærkningen tilbage, bagved de vestlige magasiner. Bag bjergene i billedet, ligger Kongernes Dal.	(1)	12 + 13) Det nordvestligste område med korn-magasinerne i 1984.	(3)



**		**		**		**
	12 + 13) Det nordvestligste område med korn-magasinerne i 2008.	(1)	12.) kornmagasiner med hvælvede tagkonstruktioner bygget i soltørrede lersten.	(1)	11 ) Resterne af det lille tempel " Merit-amon" der stødte op til nord siden af hypostyl hallen. Det blev demonteret under 29.dynasti 399-380 fvt., og stenene blev genbrugt i Medinet Habu.

Referencer:

Richard H. Wilkinson : The Complete Tempels of Ancient Egypt. (s.182-186)
Kent R. Weeks : The Ilustrated guide to Luxor.(s.179-186)
J.E.Quibell : Ramesseum, London 1898. Kap 1.
Foto: (1) Anders C.de Voss. 2008.
Foto: (2) Jesper Ellsgaard 2010
Foto:)Erik Christensen (3) 1984, (3) 2012.
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/3/3f/Ramesseum_plan_by_James_E._Quibell.jpg