Akhenatons Solhymne

Ankhenaten`s Solhymne til Aten.

	Sol hymnen til Aton, er forfattet af kong Ahkenaton , og anses for at være en af de smukkeste hymner skrevet i det gamle Ægypten.
	Akhenaten har haft flere formål med hymnens tekst. Første: Han har en ny religion, der i modsætning til de gamle ikke har en mytologi eller en skabels beretning, der kunne fortælle om gudens væsen, egenskaber eller formåen.
	For det andet har han brug for et skrift der gør ham til solens søn og bekræfte hans og hans families guddommelighed.

Hymnen bliver analytisk opdelt i tre hoveddele.	1.del beskriver hvad der sker ved solopgang, mennesker og dyr vågner, dagens begyndelse beskrives som en tilbedelse af Aton.
	2.del handlet om hvordan Aton lader livet opstå og nærer det, i moderskødet og i naturen.
	3.del begynder ved ” Du stiger op i din skikkelse af den levende Aton,” udtrykker tanken, at solguden ved sin opstigning om morgenen, og gennem dagen bliver et med alt den stråler på. Her forenes Ra-Horakhte med Shu og Atum i Aton.

		**
**
		(1)
	Akhenaten og Nefertiti, med deres børn under Atens stråler der afsluttes i hænder.	(1)

Akhenaten`s Solhymne.


	Du kom til syne skøn i himmelens horisont,		Hvor mangfoldigt er det som du har skabt,
	Du levende Aton, livets ophav.		det er skjult for ansigtet.
	Når du står op i den østlige horisont,		O, Du eneste gud, hvis lige ikke findes
	Så du fylder alle lande med din skønhed.		Du skabte verden efter din vilje, da Du var alene,
	Du kom til syne skøn i himmelens (den østlige) horisont.		med mennesker, kvæg og vilde dyr, alt som er på jorden,
	Du levende Aton, livets ophav.		der går på sine fødder.
	Når du står op i den østlige horisont,		Alt det, der for oven, som flyver på sine vinger.
	Så du fylder alle lande med din skønhed.		Mennesker i fremmedlandene i Syrien og Nubien, og Ægyptens land,
	Når du skøn, og stor, og strålende,		Du sætter hver person på sin plads,
	og ophøjet over et hvert land.		Du bereder deres underhold, så enhver har sin føde
			og hans livstid er beregnet.
	Sådan omslutter sine stråler landene,		Deres tunger er adskilt i med hensyn til sprog,
	indtil grænserne af alt hvad du har skabt.		Menneskenes skikkelser ligeså;
	Du er Ra, du trænger ud til deres grænser,		Deres hud (farve) er forskellig,
	du betvinger dem for din elskede søn. (Akhenaten)		Da du skelner mellem fremmedfolkene.
	Selv om du er fjern, så er dine stråler på jorden,
	og du er i menneskenes ansigt, (men) din vandring kendes ikke..		Du skaber Nilen i underverdenen,
			Du bringer den her, efter behag,
	Når du går ned i den vestlige horisont,		for at give menneskene liv,
	så er jorden i mørke, som var den død.		Du er herre over dem alle, og bekymre dig for dem.
	Man sover i kamrene med tilhyllet hoved,		Du herren over alle lande, hvor du står op.
	Det ene øje ser ikke det andet.		Du dagens Aton (sol), stor og mægtig på himmelen.
			Alle fjerne fremmedlande lader du leve,
	Alle deres sager, som er under deres hoveder,		Du lader en Nil fra himmelen (regn) stige ned til dem,
	røves, uden de mærker det.		og frembringe bølger på bjergene, ligesom havet,
	En hver løve kommer ud af sin hule, alle slanger bider,		og væder deres marker på deres beboede steder.
	for mørket er deres grav, og jorden ligger øde,
	og deres skaber hviler (er gået ned) i sin horisont.		Hvor fortræffelige er dine beslutninger.
			Du neheh-evighedens herre!
	Når du ved daggry stråler i horisonten,		Nilen i himmelen giver du til fremmedfolkene,
	og skinner som Aton om dagen,		sammen med alle ørkenens (vilde) dyr,
	så fordriver du mørket, og skænker dine stråler.		der løber omkring på deres ben.
	Så er de to lande (Ægypten) i fest,
	mennesker vågner og står på sine fødder,		Men den virkelige Nil kommer fra underverdenen til Ægypten.
	- Du har oprejst dem -,
	man tvætter (vasker) sine lemmer og griber sine klæder,		Så ammer dine stråler hver ager.
	deres (hævede) hænder tilbeder din tilsynekomst,		Når du står op, lever de ved dig og trives ved dig.
	hele landet udfører sit arbejde.
			Du skaber årstiderne for at give alt, hvad du har skabt vækst,
	Alt kvæg er nyder sin græsgang, træer og urter grønnes,		vinteren for at kølne menneskene,
	fuglene flagre ud af deres reder, deres vinger lovpriser din Ka. (solen)		sommeren for at de kan smage dig.
			Du har skabt den fjerne himmel,
	Alt vildtet springer på deres ben,		For at stige op på den, for at se alt, hvad du har skabt.
	alt son flyver og flagre, det lever,		Du er den eneste,
	når du er stået op for dem.
	Skibene sejler mod nord og syd,		Du stiger op i din skikkelse af den levende Aton,
	hver vej er åben ved din tilsynekomst.		stråler og skinner, fjerner dig og kommer tilbage.
	Fiskene i floden springer op mod dig,		Du skabte millioner af skikkelser, ud af dig alene,
	dine stråler er i havets dyb.		byer, landsbyer, marker, vej og flod.
			Hvert øje skuer dig, når du er over det (øjet) –Thi, du er dagens Aton
	Du, der giver vækst til kvinders frugt,		over jorden.
	du der skaber sæd i manden,		Verden blev til ved din hånd, ligesom du skabte den.
	du der giver liv til sønnen i moders liv,
	du der beroliger ham, så at han ikke græder,		Skønt Du er i mit hjerte, så er der ingen der kender dig,
	Du! amme i moderskødet.		Kun din søn, Nefer-khepru-Ra-ua-n-Reu, (Akhenaten) ”eneste søn af Ra”,
	du giver livsånde, for at levendegøre alt,		Lad ham være kyndig i dine planer og din kraft.
	hvad du har skabt.
	Når det (barnet) kommer frem af moderskødet,		Jorden er underlagt dig, for du skabte dens beboere.
	til lyset, på fødslens dag,		Når du stiger op for den (jorden), så lever den, når du går ned, så dør den.
	så åbner du hans mund med det første skrig,		Du er i dig selv levetiden, man lever gennem dig.
	og du bereder hans underhold.		Øjnene dvæler ved din skønhed, til du går ned.
			Man lægger alt arbejde til side, når du går ned i vest.
	Når kyllingen pipper i ægget,		Når du stiger op, så bringer du trivsel til kongens (… mangler).
	så giver du den livsånde der inde,		Alle som (… ), siden du skabte jorden, oprejser Du for din søn,
	for at holde den i live.		der er udgået af dit liv, Kong Akhetaten og hans gemalinde Nerferti-ati.
	Du giver den dens fulde vækst, til den inde fra bryder ud.
	Når den bryder ud af ægget for, at pippe af fuld kraft,
	Så løber den bort på sine ben, så snart den er kommet ud derfra.

Referencer:

H.O.Lange : Religiøse tekster fra det gamle Ægypten. (Aton Hymnen)
Torben Holm-Rasmussen : Politikens bog om det gamle Ægypten (s 236 -240)
Foto: Erik A. Christensen. 2010 Neues Egyptische Museum, Berlin (1).