Myten om Isis og Osiris

Myten om Isis og Osiris

efter Plutachs ”De Isede et Osiride”


		Osiris myten nåede sit endelige form i eller inden 3.dynasti omkring 2500 fvt. Mange af dens elementer udspringer af ældgamle religiøse ideer, konflikten mellem Horus og Seth kan have været delvist inspireret af en regional kamp, mellem nildalens beboere og fremmede folk der er trængt fra ørknerne tidligt i landets historie.
		Dele af myten vises i en bred vifte af egyptiske tekster, fra begravelses tekster og magiske besværgelser til noveller. Historien er derfor mere detaljeret og mere sammenhængende end nogen anden gammel ægyptisk myte. Men ingen ægyptiske kilde giver en fuldstændig gengivelse af myten, og kilderne varierer meget i deres versioner af begivenhederne.
Plutarch.		Græske og romerske skrifter er mere informative, især Plutarchs ”De Isede et Osiride” Isis og Osiris, indeholder mere information, men afspejler måske ikke altid nøjagtigt den ægyptiske tro.
		Lærde har forsøgt at skelne den præcise karakter af de begivenheder, der gav anledning til historien, men de har nået nogen endelige konklusioner.


		I tiden før Ra havde forladt jorden, før han var begyndt at ældes, fortalte hans store visdom ham, at hvis gudinde Nut fik børn, ville et af dem bringe ophøret på hans regeringstid blandt mænd.
Ra`s forbandelse.		Så Ra lyste en forbandelse over Nut – så hun ikke ville være i stand til at bære noget barn, på nogen som helst dag i året.
		Fuld af sorg, gik Nut til Thoth for at få hjælp, af den "tre gange store" gud, for visdom og magi og læring, Ra´s søn, der elskede hende. Thoth vidste, at en forbandelse fra Re, en gang udtalt, aldrig kunne tilbagekaldes, men i sin visdom fandt han en måde at undvige den.
Hvordan månen mistede af sit skær.		Han gik til Khonsu, Måneguden, og udfordret ham til en konkurrence i Senet. De spillede spil efter spil, og Thoth vandt altid. Indsatsen blev højere og højere, men Khonsu satsede højest, for det var noget af hans eget (måne) lys, han satsede og tabte. Til sidste ville Khonsu ikke spille mere. Thoth "den tre gange-store" i visdom indsamlet derpå lyset, som han havde vundet og gjort det til fem ekstra dage, som for altid derefter blev indsat mellem slutningen af det gamle år og begyndelsen af det nye.
Hvorfor året har 365 dage.		Året var tre hundrede og tres dage før dette, men de fem dage der blev indsat var ikke dage i noget år, og blev altid derefter i det gamle Ægypten holdt som festival-dage. Men siden hans spil med Thoth, har Khonsu - månen ikke haft nok lys til at skinne hele måneden, men bliver mindre i mørket og så vokser den til sin fulde glans igen, for han (Khonsu ) havde tabt det lys der er nødvendige for at skabe fem hele dage.
Gudebørnene
fødes.		På den første af disse dage blev Osiris, den ældste søn af Nut født,
		På den anden dag blev reserveret til at være fødselsdag for Horus den ældste.
		På den tredje dag blev den anden af Nuts sønner født, sorte Seth - Herren af det onde.
		På den fjerde så hendes datter Isis først lyset, og hendes anden datter Nephtys på den femte.
		Så på denne måde var både Re´s forbandelse opfyldt og overvundet, for de dage hvor Nuts børn blev født tilhørte intet år.



**		**
	Gudinden Nut.	(1)




Osiris fødsel og barndom.		Da Osiris blev født sås og hørtes mange tegn, og vidundere blev set og hørt over hele verden. Mest bemærkelsesværdig var den stemme, der kom fra de hellige kapeller i templet i Theben ved Nilen, som i dag kaldes Karnak, taler til en mand kaldet Pamyles og byder ham, at proklamerer for alle mænd, at Osiris, den gode og mægtig konge, blev født for at bringe glæde til alle på jorden. Pamyles gjorde som han var blevet pålagt, og han passede også ´det guddommelige Barn´ og opdrog ham som en mand blandt mænd.
Osiris og Isis.		Da Osiris var blevet voksen giftede han sig med hans søster Isis, en skik som farao af Ægypten altid fulgte derefter.
Seth og Nephtys.		Og Seth giftede sig med Nephtys, for han var en gud og kunne kun giftes med en gudinde.

		Efter Isis ved magi havde lært "Ra´s hemmelige navn", blev Osiris ene regent i Egypten og herskede på jorden som Ra havde gjort.
		Osiris fandt, at folk både brutale og dyriske, med indbyrdes kampe og at de dræber og spiser hinanden.
Agerbrug og dyrkning.		Men Isis opdagede kornet, både hvede og byg der groede vildt i landet mellem de andre planter der stadig var ukendt for menneskene.
		Og Osiris lærte dem hvordan man kan så frøene efter at Nilen er steget i den årlige oversvømmelse og sunket igen og har efterladt frugtbart mudder over markerne, og hvordan man passede og vand afgrøderne; hvordan at skar kornet når det var modnet, og hvordan man tærske kornet på tærskegulvet, tørrede det og male det til mel og at gøre det til brød. Han viste dem også hvordan man plantede vinstokke og lavede druerne til vin, de vidste allerede hvordan man kan brygge øl af byg.
		Da nu befolkningen i Egypten havde lært at bage brød og kun at skære kød af de dyr som han lærte dem var egnede, fortsatte Osiris med at lære dem love og hvordan man kan leve fredeligt og lykkeligt sammen, og fornøjede sig med musik og poesi.
Det lykkelige Ægypten.		Så snart Egypten blev velsignet med fred og orden, rejste Osiris ud i verden for at bringe hans velsignelser over andre lande. Mens han var rejst væk, herskede Isis over landet, hvilket som hun gjorde både klogt og godt.
		Men Seth "den onde" bror, misundte Osiris og hadede Isis.
		Jo mere folk elskede og priste Osiris, jo mere hadede Seth ham, og jo mere godt han gjorde og jo gladere menneskeheden blev, jo stærkere voksede Seth 's ønske om at dræbe broderen og regere i hans sted. Isis var imidlertid så fuld af visdom og så årvågen, at Seth ikke gjorde noget forsøg på at gribe tronen, mens hun regerer landet.
		Og da Osiris vendt hjem fra sine rejser var Seth blandt de første til at byde ham velkommen tilbage og knæle i ærbødighed for "den gode gud Farao Osiris ". Men han havde lagt sine planer med hjælp fra to og halvfjerds af hans onde venner og Aso den onde dronning af Etiopien. I hemmelighed havde Seth indhentet nøjagtige mål af Osiris krop, og lod fremstillede en smuk kiste, der blev lavet så den kun passede til ham. Den var lavet af de sjældneste og mest kostbare træsorter, cedertræ bragt fra Libanon og ibenholt fra Punt i sydligste af Det Røde Hav. For ingen skov vokser i Ægypten undtagen bløde og ubrugelige palmer.

Seths fest for Osiris.		Så Seth holdt en stor fest til ære for Osiris, men de øvrige gæster var de tooghalvfjerds med sammensvorne. Det var den største fest, der dengang var set i Egypten og maden var mere indbydende, vinene stærkere og de dansende piger smukkere end nogensinde før.
Kisten.		Da Osiris hjerte var gjort fornøjet med fest og sang, blev kisten bragt ind, og alle var forbavsede over dens skønhed. Osiris beundrede det sjældne cedertræ indlagt med ibenholt og elfenben, med mindre sjældent guld og sølv, og malet indvendigt med tallene for guder og fugle og dyr, og han ønskede den meget. "Jeg vil give denne kiste til den, til den, den passer nøjagtigt!" råbte Seth. Straks begyndt de sammensvorne at prøve den efter tur for at se, om de kunne vinde den. Men en var for høj og en anden for kort, en var for fedt, og en anden for tyndt - men alle prøvede forgæves.
		"Lad mig se, om jeg vil passe ind i denne pragtfuld stykke arbejde," sagde Osiris, og han lagde sig ned i kisten, mens alle de samledes lydløst omkring den. "Jeg passer nøjagtigt, og kisten er min!" råbte Osiris. "Den er faktisk din, og det skal være så evigt!" hvæsede Seth da han smækkede låget på kisten.
Mordet på Osiris.		Derefter sømmede han og de medsammensvorne hastigt låget på kisten og forseglede alle sprækker med bly. Så mennesket Osiris døde i kisten og hans ånd gik mod vest på tværs af Nilen, ind i Duat stedet for prøvning, men derfra til Amenti, hvor de lever for evigt, som har levet godt på jorden og har bestået domme af Duat, kunne han ikke komme endnu. Seth og hans kammerater tog kisten der indeholdt Osiris krop og kastede den i Nilen, og Hapi Nilguden bar den ud i "Det Store Grønne", hvor den blev kastet rundt i mange dage, før den blev kastet i land på den fønikiske kyst nær byen Byblos.

Træet i Byblos.		Bølgerne kaste den ind i en tamarisk træ, der voksede på kysten, og træet satte grene og der voksede blade og blomster for at gøre det egnet som hvilested for kroppen af den gode gud Osiris og meget snart blev træet berømt over hele landet. Kong Malcander hørt om det, og han og hans kone, dronning Astarte, tog til stranden for at se på træet. Nu var grenene vokset sammen og skjulte kisten som indeholdt Osiris krop. Kong Malcander gav ordrer, at træet skulle fældes og laves til en stor søjle til hans palads. Det blev gjort, og alle undrede sig over træets skønhed og duft, men ingen vidste, at det omsluttede kroppen af en gud.

Isis Flugt til Deltaet		I Ægypten følte Isis samtidig i stor angst. Hun havde altid vidst, at Seth var fyldt med ondskab og jalousi, men den venlige Osiris ikke ville tro på hans brors ondskab. Men så snart hendes mand var død viste Isis det, selv om ingen fortalt hende det, og hun flygtede ind i sivskovene, med Horus-barnet. Hun fandt ly på en lille ø, hvor gudinden Buto boede, og betroede det guddommelige barn til hende. Og som en yderligere sikring mod Seth, løsnede Isis øen fra dens fundament, og lod den flyde, så ingen kunne fortælle, hvor den var at finde.

Isis søger efter Osiris. Begravelsen er vigtig.		Så rejste hun ud for at søge efter Osiris krop. For indtil han blev begravet med alle de nødvendige ritualer og formularer, kunne selv hans ånd ikke gå længere mod vest end Duat, prøvestedet, og den kunne ikke komme til Amenti. Op og ned gennem Ægyptens land vandrede Isis, men fandt aldrig et spor til hvor hun kunne finde kisten, hvori Osiris krop lå. Hun spurgte alle som hun mødte, men ingen havde set den og i denne sag kunne hendes magiske kræfter ikke hjælpe hende.
		Til sidst spurgte hun de børn, der legede ved flodbredden, og straks fortalte de hende, at netop sådan en kiste, som hun beskrev, var flydt forbi dem i den hurtige strøm og ud i `det store grønne`. Isis vandrede langs kysten, og igen og igen, var det børnene, der havde set kisten flyde forbi og fortalte hende, hvilken vej den var drevet. Og på grund af dette, velsignede Isis børnene og dekreteret, at børn derefter altid skal tale kloge ord og undertiden fortælle om ting der vil komme.
Isis kommer til Byblos		Til sidst kom Isis til Byblos og satte sig nede ved kysten. Samtidigt kom pigerne der opvartede dronning Astarte ned for at bade på stedet, og da de kom op af vandet lærte Isis dem, hvordan man kunne flette sit hår - som det aldrig var gjort før. Da de gik op til slottet hang en mærkelig og vidunderlig duft af parfume ved dem og dronning Astarte undrede sig over det, og deres flettede hår, og spurgte dem, hvordan det var gået for sig.
Dronning Astarte.		Pigerne fortalte hende om den fantastiske kvinde, der sad ved stranden, og dronning Astarte sendte bud til Isis, og spurgte hende om at tjene på slottet og passe hendes børn, den lille prins Maneros og babyen Dictys, som skrantende voldsomt.
		For hun vidste ikke, at den underlige kvinde, der rejste alene til Byblos, var den største af alle gudinder i Ægypten. Isis sagde ja til dette, og meget snart var baby Dictys stærk og rask selvom hun ikke gjorde andet end at give ham hendes finger sutte på. Men med tiden var hun blevet glad for barnet, og tænkte at hun ville gøre ham udødelig, hvilket hun gjorde ved afbrænding af hans dødelige dele mens hun fløj rundt og rundt om ham i form af en glente. Astarte havde imidlertid overværet det hemmeligt, men da hun så, at hendes barn syntes at være i brand hun sprang ind i rummet med et højt skrig, og således brød hun magien.
Malcander og Astarte,		Så tog Isis igen sin egen form, og Astarte kastede sig ned i rædsel da hun så den skinnende gudinde og forstod hvem hun var. Kong Malcander og Astarte tilbød hende gaver fra alle de rigeste skatte i Byblos, men Isis bad kun for den store tamarisk søjle som bar taget, og hvad den indeholdt. Da den blev givet til hende, befalede hun at den at åbne sig og ud faldt Seths kiste med Osiris. Men søjle gav hun tilbage til Malcander og Astarte, og den forblev den mest hellige objekt i Byblos, da det havde en gang holdt kroppen af en gud. Da kisten, der var blevet Osiris kiste, blev givet til hende, kastede Isis sig ned på den med et skrig så forfærdelig af sorg, at lille Dictys døde af lyden.

Hjemrejsen til Ægypten.		Isis fik arrangeret at kisten blev bragt ombord i et skib, som kong Malcander tilbyder hende, der skal til Ægypten. Med hende rejste Maneres, den unge prins af Byblos, men han blev ikke hos hende længe, da hans nysgerrighed viste hans uduelighed. For så snart skibet havde forladt land, trak Isis sig tilbage til, hvor Seths kiste stod og åbnede låget. Maneres krøb op bag hende og kiggede over hendes skulder, men Isis vidste han var der, og vendte sig og sendte et blik i vrede - og han faldt baglæns over skibets ræling ned i havet.
		Næste morgen, da skibet passerede Phaedrus floden, der med sin stærke strøm truede med at føre dem væk fra land. Men Isis vrede voksede og hun udtalte en forbandelse over floden, så dens løb tørrede ud fra den dag. Hun kom sikkert til Ægypten efter dette, og gemte kisten i deltaets sumpe, mens hun skyndte til den flydende ø, hvor Buto gemte Horus.

Seth finder Osiris krop.		Men det skete sådan at Seth kom vildsvinejagt med sine hunde, jagende om natten efter sin sædvane, da han elskede mørket, hvor onde ting er omkring. I lyset fra månen, så han kisten af cedertræ træ indlagt med ibenholt og elfenben, med guld og sølv, og genkendte den, ved synet kom had og vrede til ham i en Rød Sky, og han rasede som en panter fra syden. Han flåede kisten op, og tog Osiris legeme og delte det i fjorten stykker ved hans guddommelige styrke, og han spredte dem op og ned i hele Nilens længde, således at krokodiller kan spise dem. "Det er ikke muligt at ødelægge kroppen af en gud!" råbte Seth. "Dog har jeg gjort det - for jeg har ødelagt Osiris!". Hans latter rungede gennem landet, og alle der hørte det rystede og skjulte sig.
		Nu måtte Isis begynde sin eftersøgning én gang til. Men denne gang havde hun hjælpere, for Nephtys forlod hendes onde mand Seth og kom til sin søster, og Anubis, søn af Osiris og Nephtys, der har form af en sjakal, hjælper med eftersøgningen. Når Isis rejste gennem landet var hun var ledsaget og bevogtet af syv skorpioner.(Myten om Isis og de syv Skorpioner).
Isis finder stykkerne af Osiris.		Men da hun søgte langs Nilen og blandt de mange strømme i deltaet kom hun frem i en båd lavet af papyrus, og krokodiller i deres ærbødighed for gudinden, rørte hverken stykkerne af Osiris eller Isis selv. Altid derefter har alle der sejlede på Nilen i en båd lavet af papyrus været sikkert mod dem, for de troede at det var Isis stadig søgte efter stykker af hendes mands krop. Langsomt, stykke for stykke, fandt Isis delene af Osiris. Og når hun gjorde det, skabte hun en magiske illusion af hele hans krop og fik præsterne til at bygge en helligdom og udføre hans begravelse ritualer. Og således blev der tretten steder i Ægypten, som hævdes at være begravelsespladserne for Osiris.
		På denne måde gjorde hun det sværere for Seth yderligere at skænde kroppen af den døde gud.
Osiris manglende legemsdel.		Et stykke kun hun ikke finde, for det var blevet spist af visse ugudelige fisk og deres art var fordømte altid bagefter, og ingen ægyptere ville røre eller spise dem. Isis begravede imidlertid ikke nogen af delene de steder, hvor Osiris gravene og helligdommene var. Hun samlede alle stykkerne sammen, og genforenede dem med magi, og ved magi skabte hun et billede af manglen, så Osiris blev fuldstændigt.
		Så fik hun legemet balsameret og gemt væk på et sted, som hun alene kendte. Og efter dette vandrede Osiris sjæl ind i Amenti, for at herske over de døde, indtil det sidste store slag, hvor Horus skulle dræbe Seth og Osiris ville returnere til jorden igen.

Horus.		Men medens Horus voksede op i denne verden, besøgte Osiris ånd ham ofte og lærte ham alt det, en stor kriger bør vide - en, der skulle kæmpe mod Seth både med kroppen og i ånden. En dag Osiris sagde til drengen, "Sig mig, hvad er den ædleste ting, at en mand kan gøre?", Og Horus svarede: "For at hævne sin far og mor for det onde gjort mod dem." Dette glæder Osiris, og han spurgte videre "Og hvilket dyr er mest nyttigt for hævneren at tage med sig når han går ud til kampen?", "En hest," svarede Horus straks. "Er en løve ville være endnu bedre” foreslog Osiris. "En løve ville være det bedste for en mand, der havde brug for hjælp," svarede Horus, "men en hest er bedst til at forfølge en flygtende fjende og afskære ham fra at flygte."


		*Historien fortsætter i Kampen mellem Horus og Seth.*



**		**
	Naturhavnen ved Byblos, med romerske anlæg i baggrunden.	(1)

Referencer:

http://en.wikipedia.org/wiki/Osiris_myth