|
  |
|
Myter om gudinden Isis. |
|
|
|
|
|
Isis og de syv skorpioner. |
|
|
Når Isis forlod Horus om
aftenen, gemte gudinden Buto sig med Horus-barnet i papyrussumpene i nærheden af Buto,
når hun tog af sted
var hun ledsaget af syv skorpioner. |
|
|
Tre af skorpionerne
kravlede foran
hende, Petet, Tjetet og Matet. De sikrede vejen frem.
Ved hendes sider var, skorpionerne Mesetet og Mesetetef. Og som bagtrop kom Tefen
og Befen. Hver nat advarede Isis sine
venner om at være forsigtige, så de ikke at påkalde sig Seth's
opmærksomhed, og vise ham hen til hvor hun var. Og hun mindede dem om ikke at tale
med nogen de mødte undervejs. |
|
|
En nat rejste Isis til byen
Buto ”De
to Søstre” i deltaet, En velhavende adelsdame så det
mærkelige selskab komme, og lukkede hurtigt dørene til hendes hus. Skorpionerne
blev rasende over hendes uhøflige opførsel og besluttede sig
for at give hende en lærerstreg. |
|
|
Som forberedelse gav seks af
skorpionerne deres gift til Tefen, det ladede sin brod med
den. |
|
|
I mellemtiden havde en simpel
bondepige tilbudt sit simple hjem som tilflugtssted for
Isis. Men skorpionernes vrede lod sig ikke formilde af den unge piges venlighed
over for deres frue, og Tefen sneg sig ud af huset. |
|
|
Han begav sig til adelsdamens
hus, sneg sig ind under døren og stak hendes søn. |
|
|
Fortvivlet vandrede kvinden gennem
byen og søgte hjælp til barnet det på dødens rand. Isis
hørte kvindens råb om hjælp, og skønt kvinden havde været
ond mod hende, kunne Isis ikke bære tanken om at et
uskyldigt barn skulle dø, så hun fulgte med til kvindens
hjem for at hjælpe hendes søn. Isis holdt drengen i
sine arme og talte ord af stor magi. |
|
|
Hun navngav
de enkelte skorpioner, derved gjorde hun giften harmløs for
barnet. Adelsdamen blev
ydmyg over Isis´s ubetingede venlighed og tilbød al hendes
jordiske rigdom til Isis og bondepigen der havde udvist
gæstfrihed for den fremmede. |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
** |
|
** |
|
Sort Skorpion. |
(1) |
|
|
|
|
|
|
|
Myten om hvordan Isis fik Ra`s hemmelige navn. |
|
|
Ra ældedes dag for dag. Når han rejste tværs over
Ægypten, dinglede hans
hovedet fra side til side, grundet alderen, hans
kæber rystede, og han havde løbere fra mundvigen, som hos meget
gamle mænd. Da hans spyt faldt på jorden, blev det mudder,
og det (mudder) tog Isis i sine hænder og æltede det
sammen, som hvis det havde været en dej. Derefter formede
hun det til en slange, dette var den "første kobra"
- Uræus slangen, der altid derefter var symbolet på kongelighed,
og blev
båret af Farao og hans dronning. |
|
|
Isis placerede den "første kobra" i støvet på
vejen, hvor Re passerede hver dag, når han gik
gennem hans to kongedømmer, Øvre og Nedreægypten. |
|
|
Da Ra passerede, bed "første kobra" ham
hvorefter den forsvandt ind i græsset. Men giften fra dens bid rullede gennem hans
årer, og for en tid var Ra lamslået, så udbrød han i
et voldsomt skrig af smerte, som
hørtes over hele jorden, fra den østlige til den
vestlige horisont. |
|
|
Guderne, der fulgte ham samledes, og
spurgte:
"Hvad er der?", "Hvad fejler du?."
Men han kunne ikke finde ord, hans læber dirrede
og han skælver i alle hans lemmer, mens giften
spredes i hans krop, som Nilen breder sig over Ægypten ved
oversvømmelsen. |
|
|
|
|
|
Ved at tage bolig i en mands krop,
som Farao af
Ægypten, mistede Ra sin visdom, men han fortsatte
med at herske, og ingen kunne tage hans magt fra ham, da denne
beføjelse boede i hans hemmelige navn, som ingen
kendte, andre end ham selv . Hvis blot man kunne opdage hans navn "Magten",
ville Ra ikke længere kunne regere på jorden, men
kun ved magisk kraft var det muligt. |
|
|
Geb og Nut havde børn. Dette var de yngre guder
hvis tid var kommet til at regere, og deres navne
var Osiris og Isis, Nephtys og Seth. Af disse Isis var den klogeste, hun var klogere
end en million mænd, hendes viden var større end at
en million af ædle døde. Hun vidste alle ting i himmelen og på jorden,
undtagen Ra`s hemmelige navn, og at hun nu sat sig
for at lære ved list. |
|
|
Da han til sidst kunne tale, sagde Ra:
"Hjælp mig, du som jeg har skabt. Noget har
såret mig, og jeg ved ikke, hvad det er. Jeg
skabte alle ting, men denne ting har jeg
ikke gjort. Det er en smerter som jeg aldrig
for har kendt, og ingen andre smerte er lig
med den. Men intet kan såre mig - for ingen
kender mit hemmelighed navn, som er skjult i
mit hjerte, der giver mig al magt og
beskytter mig mod magi fra troldmænd og
hekse. Men da jeg passerede gennem verden
som jeg har skabt, gennem de to lande, der
ligger mig særlig på sinde, noget stak mig.
Det er som ild, men er ikke brand, det er
som vand og ikke vand. Jeg brænder og jeg
skælver, mens alle mine lemmer ryster. Så
hent mig alle de guder, der har færdigheder
i healing og viden om magi, og visdom som
når op i himlene. " |
|
|
Alle guderne var omkring Ra, de græd, og
beklagede de forfærdelige ting, der var sket ham. |
|
|
Med dem var Isis, healeren, magiens dronningen,
der ånder livets ånde og kender det der genopliver
dem, der er døende. Og hun sagde:
"Hvad er der, guddommelige fader? Har en
slange bidt dig?. Har et væsen af din egnen
skabelse, løftede sit hoved mod dig? Jeg vil
drive det ud med den magi der er min, og
gøre det bange og bøje sig, for din
herlighed ." |
|
|
"Jeg gik med den
sædvanlige vej gennem mine to lande," svarede Ra,
"For jeg ønskede at se på alt, hvad jeg
havde skabt. Og da jeg gik, blev jeg bidt af
en slange, som jeg ikke så - en slange, jeg
ikke har skabt. Nu brænder jeg som ild og
ryster af kulde, som var mine vener blev
fyldt med vand, sveden løber ned over mit
ansigt, som den løber ned ansigterne på mænd
på de varmeste sommerdage. "
|
|
|
|
|
|
"Fortæl mig dit
hemmelige navn."
sagde Isis med sød, beroligende stemme.
"Fortæl det til
mig, guddommelige fader, for kun ved at
udtaler dit navn i mine trylleformularer kan
jeg helbrede dig." |
|
|
|
|
|
Så udtalte Re de mange navne, der var hans, han
sagde: "Jeg
er skaberen af himmel og jord. Jeg er
bjergenes skaber. Jeg er kilden til vand i
hele verden. Jeg er lys og mørke. Jeg er
skaber af ægyptens store flod. Jeg tændte
ilden, der brænder i himlen, Ja! Jeg er Kheper-ra om morgenen, Ra ved middagstid, og
Atum om aftenen. " |
|
|
|
|
|
Men Isis sagde ikke et ord, og giften fik sin vilje
i Ra`s årer. For hun vidste, at han kun havde
fortalt hende de navne, som alle mænd kendte, og at hans hemmelige navn,
navnet på magten, stadig lå skjult i hans hjerte. Til sidst sagde hun:
"Du ved godt, at det navn, som jeg er nødt
til at lære er ikke blandt dem, som du har
udtalt. Kom nu, fortæl mig dit hemmelige
navn, for hvis du gør det, vil giften komme
ud og smerterne vil forsvinde. " |
|
|
Giften brændte med en styrke, mere magtfulde end
nogen flamme i brand, og Re råbte til sidst:
"Lad navnet "Magten" flyde fra mit hjerte
ind i hjertet af Isis! Men før det sker,
sværg for mig, at du ikke vil fortælle det
til nogen anden, end den eneste søn du vil
få, hvis navn skal være Horus. Men bind ham
først med sådan en ed, at navnet vil blive
hos ham." |
|
|
Isis den store magiker aflagde eden, og den viden om
navnet på "Magten", førtes fra Ra`s hjertet ind i
hendes. Så sagde hun: "Ved det navn, som jeg ved,
lad giften forlade Ra
for evigt!" Så forlod giften ham, og han havde fred. |
|
|
|
|
|
Men derefter regerede
han ikke længere på jorden. |
|
|
|
|
|
I stedet indtog han sin plads i de høje himle, og
rejser hver dag over himlen som et billede af solen
selv, og om natten rejser han gennem underverden, Amenti i
Ra`s nattebåd og passerer gennem de tolv timer i
Duat hvor mange farer lure. Men Ra passerer sikkert, og med ham rejser sjælene
af de døde, der kender alle de formler og bønner og
ord, der skal siges, så han ikke må være uforberedt til hans sejlads i Ra`s båd, og kommer sikkert til landet under vestens
horisont, hvor de døde dvæler. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Referencer: |
|
  |
© Erik Christensen 2008 - 2014 Version 7.0.1 |
|
|