Isis faar Re`s hemmelige navn

Myter om gudinden Isis.

		Isis og de syv skorpioner.
		Når Isis forlod Horus om aftenen, gemte gudinden Buto sig med Horus-barnet i papyrussumpene i nærheden af Buto, når hun tog af sted var hun ledsaget af syv skorpioner.
		Tre af skorpionerne kravlede foran hende, Petet, Tjetet og Matet. De sikrede vejen frem. Ved hendes sider var, skorpionerne Mesetet og Mesetetef. Og som bagtrop kom Tefen og Befen. Hver nat advarede Isis sine venner om at være forsigtige, så de ikke at påkalde sig Seth's opmærksomhed, og vise ham hen til hvor hun var. Og hun mindede dem om ikke at tale med nogen de mødte undervejs.
		En nat rejste Isis til byen Buto ”De to Søstre” i deltaet, En velhavende adelsdame så det mærkelige selskab komme, og lukkede hurtigt dørene til hendes hus. Skorpionerne blev rasende over hendes uhøflige opførsel og besluttede sig for at give hende en lærerstreg.
		Som forberedelse gav seks af skorpionerne deres gift til Tefen, det ladede sin brod med den.
		I mellemtiden havde en simpel bondepige tilbudt sit simple hjem som tilflugtssted for Isis. Men skorpionernes vrede lod sig ikke formilde af den unge piges venlighed over for deres frue, og Tefen sneg sig ud af huset.
		Han begav sig til adelsdamens hus, sneg sig ind under døren og stak hendes søn.
		Fortvivlet vandrede kvinden gennem byen og søgte hjælp til barnet det på dødens rand. Isis hørte kvindens råb om hjælp, og skønt kvinden havde været ond mod hende, kunne Isis ikke bære tanken om at et uskyldigt barn skulle dø, så hun fulgte med til kvindens hjem for at hjælpe hendes søn. Isis holdt drengen i sine arme og talte ord af stor magi.
		Hun navngav de enkelte skorpioner, derved gjorde hun giften harmløs for barnet. Adelsdamen blev ydmyg over Isis´s ubetingede venlighed og tilbød al hendes jordiske rigdom til Isis og bondepigen der havde udvist gæstfrihed for den fremmede.



**		**
	Sort Skorpion.	(1)


		Myten om hvordan Isis fik Ra`s hemmelige navn.
		Ra ældedes dag for dag. Når han rejste tværs over Ægypten, dinglede hans hovedet fra side til side, grundet alderen, hans kæber rystede, og han havde løbere fra mundvigen, som hos meget gamle mænd. Da hans spyt faldt på jorden, blev det mudder, og det (mudder) tog Isis i sine hænder og æltede det sammen, som hvis det havde været en dej. Derefter formede hun det til en slange, dette var den "første kobra" - Uræus slangen, der altid derefter var symbolet på kongelighed, og blev båret af Farao og hans dronning.
		Isis placerede den "første kobra" i støvet på vejen, hvor Re passerede hver dag, når han gik gennem hans to kongedømmer, Øvre og Nedreægypten.
		Da Ra passerede, bed "første kobra" ham hvorefter den forsvandt ind i græsset. Men giften fra dens bid rullede gennem hans årer, og for en tid var Ra lamslået, så udbrød han i et voldsomt skrig af smerte, som hørtes over hele jorden, fra den østlige til den vestlige horisont.
		Guderne, der fulgte ham samledes, og spurgte: "Hvad er der?", "Hvad fejler du?." Men han kunne ikke finde ord, hans læber dirrede og han skælver i alle hans lemmer, mens giften spredes i hans krop, som Nilen breder sig over Ægypten ved oversvømmelsen.

		Ved at tage bolig i en mands krop, som Farao af Ægypten, mistede Ra sin visdom, men han fortsatte med at herske, og ingen kunne tage hans magt fra ham, da denne beføjelse boede i hans hemmelige navn, som ingen kendte, andre end ham selv . Hvis blot man kunne opdage hans navn "Magten", ville Ra ikke længere kunne regere på jorden, men kun ved magisk kraft var det muligt.
		Geb og Nut havde børn. Dette var de yngre guder hvis tid var kommet til at regere, og deres navne var Osiris og Isis, Nephtys og Seth. Af disse Isis var den klogeste, hun var klogere end en million mænd, hendes viden var større end at en million af ædle døde. Hun vidste alle ting i himmelen og på jorden, undtagen Ra`s hemmelige navn, og at hun nu sat sig for at lære ved list.
		Da han til sidst kunne tale, sagde Ra: "Hjælp mig, du som jeg har skabt. Noget har såret mig, og jeg ved ikke, hvad det er. Jeg skabte alle ting, men denne ting har jeg ikke gjort. Det er en smerter som jeg aldrig for har kendt, og ingen andre smerte er lig med den. Men intet kan såre mig - for ingen kender mit hemmelighed navn, som er skjult i mit hjerte, der giver mig al magt og beskytter mig mod magi fra troldmænd og hekse. Men da jeg passerede gennem verden som jeg har skabt, gennem de to lande, der ligger mig særlig på sinde, noget stak mig. Det er som ild, men er ikke brand, det er som vand og ikke vand. Jeg brænder og jeg skælver, mens alle mine lemmer ryster. Så hent mig alle de guder, der har færdigheder i healing og viden om magi, og visdom som når op i himlene. "
		Alle guderne var omkring Ra, de græd, og beklagede de forfærdelige ting, der var sket ham.
		Med dem var Isis, healeren, magiens dronningen, der ånder livets ånde og kender det der genopliver dem, der er døende. Og hun sagde: "Hvad er der, guddommelige fader? Har en slange bidt dig?. Har et væsen af din egnen skabelse, løftede sit hoved mod dig? Jeg vil drive det ud med den magi der er min, og gøre det bange og bøje sig, for din herlighed ."
		"Jeg gik med den sædvanlige vej gennem mine to lande," svarede Ra, "For jeg ønskede at se på alt, hvad jeg havde skabt. Og da jeg gik, blev jeg bidt af en slange, som jeg ikke så - en slange, jeg ikke har skabt. Nu brænder jeg som ild og ryster af kulde, som var mine vener blev fyldt med vand, sveden løber ned over mit ansigt, som den løber ned ansigterne på mænd på de varmeste sommerdage. "

		"Fortæl mig dit hemmelige navn." sagde Isis med sød, beroligende stemme. "Fortæl det til mig, guddommelige fader, for kun ved at udtaler dit navn i mine trylleformularer kan jeg helbrede dig."

		Så udtalte Re de mange navne, der var hans, han sagde: "Jeg er skaberen af himmel og jord. Jeg er bjergenes skaber. Jeg er kilden til vand i hele verden. Jeg er lys og mørke. Jeg er skaber af ægyptens store flod. Jeg tændte ilden, der brænder i himlen, Ja! Jeg er Kheper-ra om morgenen, Ra ved middagstid, og Atum om aftenen. "

		Men Isis sagde ikke et ord, og giften fik sin vilje i Ra`s årer. For hun vidste, at han kun havde fortalt hende de navne, som alle mænd kendte, og at hans hemmelige navn, navnet på magten, stadig lå skjult i hans hjerte. Til sidst sagde hun: "Du ved godt, at det navn, som jeg er nødt til at lære er ikke blandt dem, som du har udtalt. Kom nu, fortæl mig dit hemmelige navn, for hvis du gør det, vil giften komme ud og smerterne vil forsvinde. "
		Giften brændte med en styrke, mere magtfulde end nogen flamme i brand, og Re råbte til sidst: "Lad navnet "Magten" flyde fra mit hjerte ind i hjertet af Isis! Men før det sker, sværg for mig, at du ikke vil fortælle det til nogen anden, end den eneste søn du vil få, hvis navn skal være Horus. Men bind ham først med sådan en ed, at navnet vil blive hos ham."
		Isis den store magiker aflagde eden, og den viden om navnet på "Magten", førtes fra Ra`s hjertet ind i hendes. Så sagde hun: "Ved det navn, som jeg ved, lad giften forlade Ra for evigt!" Så forlod giften ham, og han havde fred.

		Men derefter regerede han ikke længere på jorden.

		I stedet indtog han sin plads i de høje himle, og rejser hver dag over himlen som et billede af solen selv, og om natten rejser han gennem underverden, Amenti i Ra`s nattebåd og passerer gennem de tolv timer i Duat hvor mange farer lure. Men Ra passerer sikkert, og med ham rejser sjælene af de døde, der kender alle de formler og bønner og ord, der skal siges, så han ikke må være uforberedt til hans sejlads i Ra`s båd, og kommer sikkert til landet under vestens horisont, hvor de døde dvæler.

Referencer: