|
  |
|
Myter om
solguden Ra. |
|
|
|
|
|
Myten om da Re skabte
verden. |
|
|
I
begyndelsen, før der var noget land i Ægypten, var
alt mørke og der var intet andet end et stort intet
af vand kaldet Nun. Af kraften i Nun, opstod der, ud af
mørket, et stor skinnende æg, og dette var "Ra". Nu var Ra almægtig, og han kunne
tage mange former. |
|
|
Hemmeligheden bag hans magt, var hans hemmelige
navn, men hvis han udtalte andre navne, blev disse
navne skabt. |
|
|
Han sagde:
"Jeg er Chepri ved
daggry, Ra ved middagstid, og Atum om
aftenen."
|
|
|
Og solen stod op, og rejste over himlen, og gik
ned for første gang. |
|
|
|
|
|
Så udtalte
han "Shu", og den første vind
blæste, og han udtalte "Tefnut", og den første
regn faldt. Derefter udtalte han
"Geb", og jorden var
skabt, og han navngav gudinde "Nut", og hun var
himlens bue over Jorden, med fødderne på den ene horisont og hendes
hænder på den anden. Han nævnte "Hapi", og den store Nil
strømmede gennem Ægypten og gjort landet frugtbart. |
|
|
Derefter navngav Ra alle ting på jorden, og de
groede. Sidst af alt navngav han menneskene, og der kom
mænd og kvinder i Ægyptens land. |
|
|
Så tog Ra form af en mand og blev den første
Farao, og regerede landet for tusinder og atter
tusinder af år, som gav en sådan høst, at ægypterne derefter
altid talte om, "de gode ting, som skete i Ra`s
tid ". |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
** |
|
** |
|
"I begyndelsen, før der var noget
land i Ægypten, var alt mørke og der var intet
andet end et stort intet af vand kaldet Nun. Af
kraften i Nun, opstod der, ud af mørket, et stor
skinnende æg, og dette var Ra." |
|
|
|
|
|
|
Hvordan Ra forsøger at beholde
magten for evigt. |
|
|
I tiden før Ra havde forladt
jorden, før han var begyndt at ældes,
fortalte hans store visdom ham, at hvis
gudinde Nut fik børn, ville et af dem bringe
ophøret på hans regeringstid blandt mænd. |
|
|
Så Ra lyste en forbandelse over
Nut – så hun ikke ville være i stand til at bære noget
barn, på nogen som helst dag i året. |
|
|
Fuld af sorg, gik Nut til
Thoth for at få hjælp, af den "tre gange store" gud, for
visdom og magi og læring, Ra´s søn, der elskede hende. Thoth vidste,
at en forbandelse fra Ra, en gang udtalt, aldrig kunne
tilbagekaldes, men i sin visdom fandt han en måde at undvige
den. |
Hvordan månen mistede af sit
skær. |
|
Han gik til
Khonsu, Måneguden, og udfordret ham til en konkurrence i
Senet. De spillede spil efter spil, og Thoth vandt
altid. Indsatsen blev højere og højere, men Khonsu satsede
højest, for det var noget af hans eget (måne) lys, han satsede og tabte. Til
sidste ville Khonsu ikke spille mere.
Thoth "den tre gange-store" i visdom indsamlet derpå lyset,
som han havde vundet og gjort det til fem ekstra dage, som
for altid derefter blev indsat mellem slutningen af det
gamle år og begyndelsen af det nye. |
Hvorfor året har 365
dage. |
|
Året var tre hundrede og tres dage før
dette, men de fem dage der blev indsat var ikke dage i noget
år, og blev altid derefter i det gamle Ægypten holdt som
festival-dage. Men siden hans spil med
Thoth, har
Khonsu - månen ikke haft nok lys til at skinne
hele måneden, men bliver mindre i mørket og så vokser den
til sin fulde glans igen, for han (Khonsu ) havde tabt det
lys der er nødvendige for at skabe fem hele dage. |
Gudebørnene |
|
|
fødes. |
|
På den første af disse dage blev
Osiris, den ældste søn af
Nut født, |
|
|
På den anden dag blev reserveret til at være
fødselsdag for
Horus den ældste. |
|
|
På den tredje dag blev den anden af Nuts
sønner født, sorte
Seth
- Herren af det onde. |
|
|
På den fjerde så hendes datter Isis først
lyset, og hendes anden datter Nephtys på den
femte. |
|
|
Så på denne måde var både Re´s forbandelse
opfyldt og overvundet, for de dage hvor Nuts
børn blev født tilhørte intet år. |
|
|
|
|
|
|
|
|
.JPG) |
|
** |
|
** |
|
Himmelgudinden Nut bliver holdt
adskilt fra jorden - Geb - af deres far luftens
gud Shu. |
(2) |
|
|
|
|
|
Myten om Re der skaber
Sakhmet for at straffe menneskene. |
|
|
Men, det var i skikkelse af en mand, Re blev
gammel. Og med tiden frygtede menneskene ham ikke
længere, og adlød ikke længere hans love. |
|
|
De lo af ham og sagde: "Se
på Re! Hans knogler er som sølv, hans kød
som guld, hans hår er farven på lapis
lazuli!" |
|
|
Re blev vred da han hørte dette, men han blev
mere vred over de onde gerninger, som mænd gjorde i
ulydighed mod hans love. Da sammenkaldte han guderne han havde skabt Shu
og Tefnut og Geb og Nut og han tilkaldte også Nun. Snart samledes guderne omkring Re på hans
hemmelige sted, sammen med gudinderne. |
|
|
Men menneskene vidste intet om, hvad der
foregik, og fortsatte med at spotte Re og bryde hans
lov. |
|
|
|
|
|
Så talte Ra til Nun foran de forsamlede guder. |
|
|
"Du ældste af guder, du der skabte mig, og I
guder som jeg har skabt. Se på menneskeheden
der blev skabt, af mine øjnes glans. Se,
hvordan menneskene modarbejder mig. Hør,
hvad de siger om mig, fortæl mig hvad jeg
skal gøre med dem. For jeg vil ikke ødelægge
menneskeheden, før jeg har hørt jeres råd. " |
|
|
Da sagde Nun: |
|
|
"Min søn Re, Guden der er større end ham,
der skabte ham og mægtigere end dem, som han
har skabt, drej dit "mægtige Øje" mod dem og
send straffen i form af din datter, gudinden
Sakhmet."
|
|
|
Ra svarede: |
|
|
"Allerede nu
er de bange, og de flygter ud i ørkenen og
skjuler sig i bjergene i frygt, ved lyden af
min stemme." |
|
|
|
|
|
"Send "dit øje" mod dem i form Sakhmet!" Råbte alle de andre guder og gudinder, og
bukkende sig for Ra, til deres isser berørte
jorden. |
|
|
|
|
|
Så af Ra`s "Øje" skabtes hans datter, den
frygteligste af alle gudinder. Som en løvinde angreb hun sit bytte, og hendes
største glæde var i drabet, og hendes glæde var i
blodet. |
|
|
På Ra`s bud for hun gennem øvre og nedre Egypten
for at dræbe dem, der havde hånet og modarbejdet
ham. Hun dræbte dem blandt bjergene, der ligger på
begge sider af Nilen, og ned langs floden, og i de
brændende ørkener. |
|
|
Alle hun så dræbte hun, imens hun nød
myrderiet og smagen af blod. |
|
|
Ra så ud over jorden og så, hvad
Sakhmet havde
gjort. Da kaldte han på hende og sagde:
"Kom, min datter og fortæl mig hvordan du
har udført mine ordre." |
|
|
Sakhmet svarede med den forfærdelige stemme en
løvinde der beskytter sit bytte:
"Ved det liv, som du har givet mig, har jeg
faktisk taget hævn over menneskeheden, og
mit hjerte fryder sig." |
|
|
I mange nætter flød Nilen rød som blod, og
Sakhmet fødder var røde, da hun gik hid og did
gennem alle dele af Ægypten, og dræbte igen og igen.
|
|
|
Ra så igen ud over jorden, og hans hjerte
fyldtes med medlidenhed for menneskene, selv om de
havde gjort oprør mod ham. Men intet kunne stoppe den grusomme gudinden
Sakhmet, end ikke Ra selv. "Hun skal ophøre med drabene af hendes egen
adkomst" |
|
|
|
|
|
Ra
mente, at dette kun kunne ske med list, så
gav han sin ordre:
"Bring til mig hurtige budbringere, der
kommer frem på jorden, så som tavst som
skygger og med en hastighed som stormens
vinde" |
|
|
Da de kom, sagde
han til dem:
"Rejs så hurtigt som du kan op ad Nilen, til
stedet hvor den strømme voldsomt over
klipper og mellem øerne ved Den Første
katarakt. Gå til øen, som kaldes Elephantine
og bring derfra en stor krukke med rød
okker, som findes der. " |
|
|
Budbringere hastede af sted og returneret med
blodrød okker til Heliopolis, Ra`s by hvor der står
stenen obelisker med spidser af guld, der som fingre peger mod solen. Det var nat da de kom til byen, men hele dagen
havde kvinderne i Heliopolis brygget øl som Ra bød
dem. |
|
|
|
|
|
Ra kom til det sted, hvor øllet stod venter i
syv tusind krukker, og guderne fulgte med ham til at
se, hvordan han i sin visdom ville frelse menneskeheden. |
|
|
Ra sagde:
"Bland den røde okker fra Elephantine med byg-øllet." Og det blev gjort, så øllet skinnede rødt som
menneskeblod i måneskin. Så sagde Ra: "Bring det nu ud til det sted, hvor
Sakhmet vil
fortsætte med at dræbe folk, når solen stiger."
Og mens det stadig var nat blev de syv tusind
krukker øl blev hældt ud over markerne, så at jorden
var dækket af øl, til en dybde af ni tommer, - tre gange målet af
ryggen af en mands hånd - med det stærke øl, hvis
navn i øvrigt er "Søvn-mager".
|
|
|
Da dagen brød frem kom
Sakhmet "den grusomme"
også, slikkende sig om munden, ved tanken om de
mænd, som hun ville slå ihjel. Hun fandt sted oversvømmet, og ikke levende
væsener at syne, men hun så øllet der havde samme
farve som blod, og hun troede det faktisk var blod - blod fra
dem, som hun havde dræbt. |
|
|
Hun lo af fryd, og hendes latter var ligesom
brølet fra en løvinde sulten efter at dræbe. I den tro at det faktisk var blod, standsede hun
og drak. Igen og igen drikker hun, ler af glæde, men
styrken af øllet påvirkede hendes hjerne, så hun
ikke længere kunne slå ihjel. |
|
|
Til sidst kom hun dinglende tilbage til stedet
hvor Re ventede, denne dag havde hun ikke dræbt bare
en eneste mand. Så Re sagde: "Du kommer i fred, du søde." |
|
|
Og hendes navn blev ændret til Hathor, og hendes
karakter blev også ændret til sødme af kærlighed og
og styrken af lyst. |
|
|
Og fra nu af bestemte Hathor at give sølle mænd
og kvinder den store magt af kærlighed. Men for altid derefter drak hendes præstinder
til hendes ære øl fra Heliopolis, farvet med rød
okker fra Elephantine, når de fejrede hendes fest hvert nytår.
|
|
|
Så menneskeheden blev reddet, og Ra fortsatte
med at regere, skønt han var gammel. Men tiden var nærmer sig, hvor han skal forlade
Jorden for at herske for evigt i himlene, så de
yngre guder kan regere i hans sted. |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
** |
|
** |
|
Af Ra`s "Øje" skabtes hans datter, den
frygteligste af alle løvegudinder, Sakhmet. |
(1) |
|
|
|
|
|
 |
|
** |
|
** |
|
"Du kommer i fred, du søde."
Og hendes navn blev ændret til Hathor. |
(1) |
|
|
|
|
|
|
|
|
Myten om hvordan Isis fik Ra`s hemmelige navn. |
|
|
Ra ældedes dag for dag. Når han rejste tværs over
Ægypten, dinglede hans
hovedet fra side til side, grundet alderen, hans
kæber rystede, og han havde løbere fra mundvigen, som hos meget
gamle mænd. Da hans spyt faldt på jorden, blev det mudder,
og det (mudder) tog Isis i sine hænder og æltede det
sammen, som hvis det havde været en dej. Derefter formede
hun det til en slange, dette var den "første kobra"
- Uræus slangen, der altid derefter var symbolet på kongelighed,
og blev
båret af Farao og hans dronning. |
|
|
Isis placerede den "første kobra" i støvet på
vejen, hvor Re passerede hver dag, når han gik
gennem hans to kongedømmer, Øvre og Nedreægypten. |
|
|
Da Ra passerede, bed "første kobra" ham
hvorefter den forsvandt ind i græsset. Men giften fra dens bid rullede gennem hans
årer, og for en tid var Ra lamslået, så udbrød han i
et voldsomt skrig af smerte, som
hørtes over hele jorden, fra den østlige til den
vestlige horisont. |
|
|
Guderne, der fulgte ham samledes, og
spurgte:
"Hvad er der?", "Hvad fejler du?."
Men han kunne ikke finde ord, hans læber dirrede
og han skælver i alle hans lemmer, mens giften
spredes i hans krop, som Nilen breder sig over Ægypten ved
oversvømmelsen. |
|
|
|
|
|
Ved at tage bolig i en mands krop,
som Farao af
Ægypten, mistede Ra sin visdom, men han fortsatte
med at herske, og ingen kunne tage hans magt fra ham, da denne
beføjelse boede i hans hemmelige navn, som ingen
kendte, andre end ham selv . Hvis blot man kunne opdage hans navn "Magten",
ville Ra ikke længere kunne regere på jorden, men
kun ved magisk kraft var det muligt. |
|
|
Geb og Nut havde børn. Dette var de yngre guder
hvis tid var kommet til at regere, og deres navne
var Osiris og Isis, Nephtys og Seth. Af disse Isis var den klogeste, hun var klogere
end en million mænd, hendes viden var større end at
en million af ædle døde. Hun vidste alle ting i himmelen og på jorden,
undtagen Ra`s hemmelige navn, og at hun nu sat sig
for at lære ved list. |
|
|
Da han til sidst kunne tale, sagde Ra:
"Hjælp mig, du som jeg har skabt. Noget har
såret mig, og jeg ved ikke, hvad det er. Jeg
skabte alle ting, men denne ting har jeg
ikke gjort. Det er en smerter som jeg aldrig
for har kendt, og ingen andre smerte er lig
med den. Men intet kan såre mig - for ingen
kender mit hemmelighed navn, som er skjult i
mit hjerte, der giver mig al magt og
beskytter mig mod magi fra troldmænd og
hekse. Men da jeg passerede gennem verden
som jeg har skabt, gennem de to lande, der
ligger mig særlig på sinde, noget stak mig.
Det er som ild, men er ikke brand, det er
som vand og ikke vand. Jeg brænder og jeg
skælver, mens alle mine lemmer ryster. Så
hent mig alle de guder, der har færdigheder
i healing og viden om magi, og visdom som
når op i himlene. " |
|
|
Alle guderne var omkring Ra, de græd, og
beklagede de forfærdelige ting, der var sket ham. |
|
|
Med dem var Isis, healeren, magiens dronningen,
der ånder livets ånde og kender det der genopliver
dem, der er døende. Og hun sagde:
"Hvad er der, guddommelige fader? Har en
slange bidt dig?. Har et væsen af din egnen
skabelse, løftede sit hoved mod dig? Jeg vil
drive det ud med den magi der er min, og
gøre det bange og bøje sig, for din
herlighed ." |
|
|
"Jeg gik med den
sædvanlige vej gennem mine to lande," svarede Ra,
"For jeg ønskede at se på alt, hvad jeg
havde skabt. Og da jeg gik, blev jeg bidt af
en slange, som jeg ikke så - en slange, jeg
ikke har skabt. Nu brænder jeg som ild og
ryster af kulde, som var mine vener blev
fyldt med vand, sveden løber ned over mit
ansigt, som den løber ned ansigterne på mænd
på de varmeste sommerdage. "
|
|
|
|
|
|
"Fortæl mig dit
hemmelige navn."
sagde Isis med sød, beroligende stemme.
"Fortæl det til
mig, guddommelige fader, for kun ved at
udtaler dit navn i mine trylleformularer kan
jeg helbrede dig." |
|
|
|
|
|
Så udtalte Re de mange navne, der var hans, han
sagde: "Jeg
er skaberen af himmel og jord. Jeg er
bjergenes skaber. Jeg er kilden til vand i
hele verden. Jeg er lys og mørke. Jeg er
skaber af ægyptens store flod. Jeg tændte
ilden, der brænder i himlen, Ja! Jeg er Kheper-ra om morgenen, Ra ved middagstid, og
Atum om aftenen. " |
|
|
|
|
|
Men Isis sagde ikke et ord, og giften fik sin vilje
i Ra`s årer. For hun vidste, at han kun havde
fortalt hende de navne, som alle mænd kendte, og at hans hemmelige navn,
navnet på magten, stadig lå skjult i hans hjerte. Til sidst sagde hun:
"Du ved godt, at det navn, som jeg er nødt
til at lære er ikke blandt dem, som du har
udtalt. Kom nu, fortæl mig dit hemmelige
navn, for hvis du gør det, vil giften komme
ud og smerterne vil forsvinde. " |
|
|
Giften brændte med en styrke, mere magtfulde end
nogen flamme i brand, og Re råbte til sidst:
"Lad navnet "Magten" flyde fra mit hjerte
ind i hjertet af Isis! Men før det sker,
sværg for mig, at du ikke vil fortælle det
til nogen anden, end den eneste søn du vil
få, hvis navn skal være Horus. Men bind ham
først med sådan en ed, at navnet vil blive
hos ham." |
|
|
Isis den store magiker aflagde eden, og den viden om
navnet på "Magten", førtes fra Ra`s hjertet ind i
hendes. Så sagde hun: "Ved det navn, som jeg ved,
lad giften forlade Ra
for evigt!" Så forlod giften ham, og han havde fred. |
|
|
|
|
|
Men derefter regerede
han ikke længere på jorden. |
|
|
|
|
|
I stedet indtog han sin plads i de høje himle, og
rejser hver dag over himlen som et billede af solen
selv, og om natten rejser han gennem underverden, Amenti i
Ra`s nattebåd og passerer gennem de tolv timer i
Duat hvor mange farer lure. Men Ra passerer sikkert, og med ham rejser sjælene
af de døde, der kender alle de formler og bønner og
ord, der skal siges, så han ikke må være uforberedt til hans sejlads i Ra`s båd, og kommer sikkert til landet under vestens
horisont, hvor de døde dvæler. |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
** |
|
** |
|
Gudinden Isis. |
(3) |
|
|
|
|
|
Referencer: |
- Foto: Erik Christensen (2)
Museo Egizio, Torino, (3) Museum of Fine Art,
Boston.
- Foto: Egyptolog.dk. Anders C,
de Voss (1) Seti I tempel, Abydos 2008
- http://en.wikipedia.org/wiki/Re_myth
|
  |
©Egyptolog.dk/ Erik Christensen 2008 - 2014
Version 7.0.1. |
|
|