Re skaber Sekhmet

Myter om solguden Ra.

		Myten om da Re skabte verden.
		I begyndelsen, før der var noget land i Ægypten, var alt mørke og der var intet andet end et stort intet af vand kaldet Nun. Af kraften i Nun, opstod der, ud af mørket, et stor skinnende æg, og dette var "Ra". Nu var Ra almægtig, og han kunne tage mange former.
		Hemmeligheden bag hans magt, var hans hemmelige navn, men hvis han udtalte andre navne, blev disse navne skabt.
		Han sagde: "Jeg er Chepri ved daggry, Ra ved middagstid, og Atum om aftenen."
		Og solen stod op, og rejste over himlen, og gik ned for første gang.

		Så udtalte han "Shu", og den første vind blæste, og han udtalte "Tefnut", og den første regn faldt. Derefter udtalte han "Geb", og jorden var skabt, og han navngav gudinde "Nut", og hun var himlens bue over Jorden, med fødderne på den ene horisont og hendes hænder på den anden. Han nævnte "Hapi", og den store Nil strømmede gennem Ægypten og gjort landet frugtbart.
		Derefter navngav Ra alle ting på jorden, og de groede. Sidst af alt navngav han menneskene, og der kom mænd og kvinder i Ægyptens land.
		Så tog Ra form af en mand og blev den første Farao, og regerede landet for tusinder og atter tusinder af år, som gav en sådan høst, at ægypterne derefter altid talte om, "de gode ting, som skete i Ra`s tid ".



**		**
	"I begyndelsen, før der var noget land i Ægypten, var alt mørke og der var intet andet end et stort intet af vand kaldet Nun. Af kraften i Nun, opstod der, ud af mørket, et stor skinnende æg, og dette var Ra."

		Hvordan Ra forsøger at beholde magten for evigt.
		I tiden før Ra havde forladt jorden, før han var begyndt at ældes, fortalte hans store visdom ham, at hvis gudinde Nut fik børn, ville et af dem bringe ophøret på hans regeringstid blandt mænd.
		Så Ra lyste en forbandelse over Nut – så hun ikke ville være i stand til at bære noget barn, på nogen som helst dag i året.
		Fuld af sorg, gik Nut til Thoth for at få hjælp, af den "tre gange store" gud, for visdom og magi og læring, Ra´s søn, der elskede hende. Thoth vidste, at en forbandelse fra Ra, en gang udtalt, aldrig kunne tilbagekaldes, men i sin visdom fandt han en måde at undvige den.
Hvordan månen mistede af sit skær.		Han gik til Khonsu, Måneguden, og udfordret ham til en konkurrence i Senet. De spillede spil efter spil, og Thoth vandt altid. Indsatsen blev højere og højere, men Khonsu satsede højest, for det var noget af hans eget (måne) lys, han satsede og tabte. Til sidste ville Khonsu ikke spille mere. Thoth "den tre gange-store" i visdom indsamlet derpå lyset, som han havde vundet og gjort det til fem ekstra dage, som for altid derefter blev indsat mellem slutningen af det gamle år og begyndelsen af det nye.
Hvorfor året har 365 dage.		Året var tre hundrede og tres dage før dette, men de fem dage der blev indsat var ikke dage i noget år, og blev altid derefter i det gamle Ægypten holdt som festival-dage. Men siden hans spil med Thoth, har Khonsu - månen ikke haft nok lys til at skinne hele måneden, men bliver mindre i mørket og så vokser den til sin fulde glans igen, for han (Khonsu ) havde tabt det lys der er nødvendige for at skabe fem hele dage.
Gudebørnene
fødes.		På den første af disse dage blev Osiris, den ældste søn af Nut født,
		På den anden dag blev reserveret til at være fødselsdag for Horus den ældste.
		På den tredje dag blev den anden af Nuts sønner født, sorte Seth - Herren af det onde.
		På den fjerde så hendes datter Isis først lyset, og hendes anden datter Nephtys på den femte.
		Så på denne måde var både Re´s forbandelse opfyldt og overvundet, for de dage hvor Nuts børn blev født tilhørte intet år.



**		**
	Himmelgudinden Nut bliver holdt adskilt fra jorden - Geb - af deres far luftens gud Shu.	(2)

		Myten om Re der skaber Sakhmet for at straffe menneskene.
		Men, det var i skikkelse af en mand, Re blev gammel. Og med tiden frygtede menneskene ham ikke længere, og adlød ikke længere hans love.
		De lo af ham og sagde: "Se på Re! Hans knogler er som sølv, hans kød som guld, hans hår er farven på lapis lazuli!"
		Re blev vred da han hørte dette, men han blev mere vred over de onde gerninger, som mænd gjorde i ulydighed mod hans love. Da sammenkaldte han guderne han havde skabt Shu og Tefnut og Geb og Nut og han tilkaldte også Nun. Snart samledes guderne omkring Re på hans hemmelige sted, sammen med gudinderne.
		Men menneskene vidste intet om, hvad der foregik, og fortsatte med at spotte Re og bryde hans lov.

		Så talte Ra til Nun foran de forsamlede guder.
		"Du ældste af guder, du der skabte mig, og I guder som jeg har skabt. Se på menneskeheden der blev skabt, af mine øjnes glans. Se, hvordan menneskene modarbejder mig. Hør, hvad de siger om mig, fortæl mig hvad jeg skal gøre med dem. For jeg vil ikke ødelægge menneskeheden, før jeg har hørt jeres råd. "
		Da sagde Nun:
		"Min søn Re, Guden der er større end ham, der skabte ham og mægtigere end dem, som han har skabt, drej dit "mægtige Øje" mod dem og send straffen i form af din datter, gudinden Sakhmet."
		Ra svarede:
		"Allerede nu er de bange, og de flygter ud i ørkenen og skjuler sig i bjergene i frygt, ved lyden af min stemme."

		"Send "dit øje" mod dem i form Sakhmet!" Råbte alle de andre guder og gudinder, og bukkende sig for Ra, til deres isser berørte jorden.

		Så af Ra`s "Øje" skabtes hans datter, den frygteligste af alle gudinder. Som en løvinde angreb hun sit bytte, og hendes største glæde var i drabet, og hendes glæde var i blodet.
		På Ra`s bud for hun gennem øvre og nedre Egypten for at dræbe dem, der havde hånet og modarbejdet ham. Hun dræbte dem blandt bjergene, der ligger på begge sider af Nilen, og ned langs floden, og i de brændende ørkener.
		Alle hun så dræbte hun, imens hun nød myrderiet og smagen af blod.
		Ra så ud over jorden og så, hvad Sakhmet havde gjort. Da kaldte han på hende og sagde: "Kom, min datter og fortæl mig hvordan du har udført mine ordre."
		Sakhmet svarede med den forfærdelige stemme en løvinde der beskytter sit bytte: "Ved det liv, som du har givet mig, har jeg faktisk taget hævn over menneskeheden, og mit hjerte fryder sig."
		I mange nætter flød Nilen rød som blod, og Sakhmet fødder var røde, da hun gik hid og did gennem alle dele af Ægypten, og dræbte igen og igen.
		Ra så igen ud over jorden, og hans hjerte fyldtes med medlidenhed for menneskene, selv om de havde gjort oprør mod ham. Men intet kunne stoppe den grusomme gudinden Sakhmet, end ikke Ra selv. "Hun skal ophøre med drabene af hendes egen adkomst"

		Ra mente, at dette kun kunne ske med list, så gav han sin ordre: "Bring til mig hurtige budbringere, der kommer frem på jorden, så som tavst som skygger og med en hastighed som stormens vinde"
		Da de kom, sagde han til dem: "Rejs så hurtigt som du kan op ad Nilen, til stedet hvor den strømme voldsomt over klipper og mellem øerne ved Den Første katarakt. Gå til øen, som kaldes Elephantine og bring derfra en stor krukke med rød okker, som findes der. "
		Budbringere hastede af sted og returneret med blodrød okker til Heliopolis, Ra`s by hvor der står stenen obelisker med spidser af guld, der som fingre peger mod solen. Det var nat da de kom til byen, men hele dagen havde kvinderne i Heliopolis brygget øl som Ra bød dem.

		Ra kom til det sted, hvor øllet stod venter i syv tusind krukker, og guderne fulgte med ham til at se, hvordan han i sin visdom ville frelse menneskeheden.
		Ra sagde: "Bland den røde okker fra Elephantine med byg-øllet." Og det blev gjort, så øllet skinnede rødt som menneskeblod i måneskin. Så sagde Ra: "Bring det nu ud til det sted, hvor Sakhmet vil fortsætte med at dræbe folk, når solen stiger." Og mens det stadig var nat blev de syv tusind krukker øl blev hældt ud over markerne, så at jorden var dækket af øl, til en dybde af ni tommer, - tre gange målet af ryggen af en mands hånd - med det stærke øl, hvis navn i øvrigt er "Søvn-mager".
		Da dagen brød frem kom Sakhmet "den grusomme" også, slikkende sig om munden, ved tanken om de mænd, som hun ville slå ihjel. Hun fandt sted oversvømmet, og ikke levende væsener at syne, men hun så øllet der havde samme farve som blod, og hun troede det faktisk var blod - blod fra dem, som hun havde dræbt.
		Hun lo af fryd, og hendes latter var ligesom brølet fra en løvinde sulten efter at dræbe. I den tro at det faktisk var blod, standsede hun og drak. Igen og igen drikker hun, ler af glæde, men styrken af øllet påvirkede hendes hjerne, så hun ikke længere kunne slå ihjel.
		Til sidst kom hun dinglende tilbage til stedet hvor Re ventede, denne dag havde hun ikke dræbt bare en eneste mand. Så Re sagde: "Du kommer i fred, du søde."
		Og hendes navn blev ændret til Hathor, og hendes karakter blev også ændret til sødme af kærlighed og og styrken af lyst.
		Og fra nu af bestemte Hathor at give sølle mænd og kvinder den store magt af kærlighed. Men for altid derefter drak hendes præstinder til hendes ære øl fra Heliopolis, farvet med rød okker fra Elephantine, når de fejrede hendes fest hvert nytår.
		Så menneskeheden blev reddet, og Ra fortsatte med at regere, skønt han var gammel. Men tiden var nærmer sig, hvor han skal forlade Jorden for at herske for evigt i himlene, så de yngre guder kan regere i hans sted.



**		**
	Af Ra`s "Øje" skabtes hans datter, den frygteligste af alle løvegudinder, Sakhmet.	(1)



**		**
	"Du kommer i fred, du søde." Og hendes navn blev ændret til Hathor.	(1)


		Myten om hvordan Isis fik Ra`s hemmelige navn.
		Ra ældedes dag for dag. Når han rejste tværs over Ægypten, dinglede hans hovedet fra side til side, grundet alderen, hans kæber rystede, og han havde løbere fra mundvigen, som hos meget gamle mænd. Da hans spyt faldt på jorden, blev det mudder, og det (mudder) tog Isis i sine hænder og æltede det sammen, som hvis det havde været en dej. Derefter formede hun det til en slange, dette var den "første kobra" - Uræus slangen, der altid derefter var symbolet på kongelighed, og blev båret af Farao og hans dronning.
		Isis placerede den "første kobra" i støvet på vejen, hvor Re passerede hver dag, når han gik gennem hans to kongedømmer, Øvre og Nedreægypten.
		Da Ra passerede, bed "første kobra" ham hvorefter den forsvandt ind i græsset. Men giften fra dens bid rullede gennem hans årer, og for en tid var Ra lamslået, så udbrød han i et voldsomt skrig af smerte, som hørtes over hele jorden, fra den østlige til den vestlige horisont.
		Guderne, der fulgte ham samledes, og spurgte: "Hvad er der?", "Hvad fejler du?." Men han kunne ikke finde ord, hans læber dirrede og han skælver i alle hans lemmer, mens giften spredes i hans krop, som Nilen breder sig over Ægypten ved oversvømmelsen.

		Ved at tage bolig i en mands krop, som Farao af Ægypten, mistede Ra sin visdom, men han fortsatte med at herske, og ingen kunne tage hans magt fra ham, da denne beføjelse boede i hans hemmelige navn, som ingen kendte, andre end ham selv . Hvis blot man kunne opdage hans navn "Magten", ville Ra ikke længere kunne regere på jorden, men kun ved magisk kraft var det muligt.
		Geb og Nut havde børn. Dette var de yngre guder hvis tid var kommet til at regere, og deres navne var Osiris og Isis, Nephtys og Seth. Af disse Isis var den klogeste, hun var klogere end en million mænd, hendes viden var større end at en million af ædle døde. Hun vidste alle ting i himmelen og på jorden, undtagen Ra`s hemmelige navn, og at hun nu sat sig for at lære ved list.
		Da han til sidst kunne tale, sagde Ra: "Hjælp mig, du som jeg har skabt. Noget har såret mig, og jeg ved ikke, hvad det er. Jeg skabte alle ting, men denne ting har jeg ikke gjort. Det er en smerter som jeg aldrig for har kendt, og ingen andre smerte er lig med den. Men intet kan såre mig - for ingen kender mit hemmelighed navn, som er skjult i mit hjerte, der giver mig al magt og beskytter mig mod magi fra troldmænd og hekse. Men da jeg passerede gennem verden som jeg har skabt, gennem de to lande, der ligger mig særlig på sinde, noget stak mig. Det er som ild, men er ikke brand, det er som vand og ikke vand. Jeg brænder og jeg skælver, mens alle mine lemmer ryster. Så hent mig alle de guder, der har færdigheder i healing og viden om magi, og visdom som når op i himlene. "
		Alle guderne var omkring Ra, de græd, og beklagede de forfærdelige ting, der var sket ham.
		Med dem var Isis, healeren, magiens dronningen, der ånder livets ånde og kender det der genopliver dem, der er døende. Og hun sagde: "Hvad er der, guddommelige fader? Har en slange bidt dig?. Har et væsen af din egnen skabelse, løftede sit hoved mod dig? Jeg vil drive det ud med den magi der er min, og gøre det bange og bøje sig, for din herlighed ."
		"Jeg gik med den sædvanlige vej gennem mine to lande," svarede Ra, "For jeg ønskede at se på alt, hvad jeg havde skabt. Og da jeg gik, blev jeg bidt af en slange, som jeg ikke så - en slange, jeg ikke har skabt. Nu brænder jeg som ild og ryster af kulde, som var mine vener blev fyldt med vand, sveden løber ned over mit ansigt, som den løber ned ansigterne på mænd på de varmeste sommerdage. "

		"Fortæl mig dit hemmelige navn." sagde Isis med sød, beroligende stemme. "Fortæl det til mig, guddommelige fader, for kun ved at udtaler dit navn i mine trylleformularer kan jeg helbrede dig."

		Så udtalte Re de mange navne, der var hans, han sagde: "Jeg er skaberen af himmel og jord. Jeg er bjergenes skaber. Jeg er kilden til vand i hele verden. Jeg er lys og mørke. Jeg er skaber af ægyptens store flod. Jeg tændte ilden, der brænder i himlen, Ja! Jeg er Kheper-ra om morgenen, Ra ved middagstid, og Atum om aftenen. "

		Men Isis sagde ikke et ord, og giften fik sin vilje i Ra`s årer. For hun vidste, at han kun havde fortalt hende de navne, som alle mænd kendte, og at hans hemmelige navn, navnet på magten, stadig lå skjult i hans hjerte. Til sidst sagde hun: "Du ved godt, at det navn, som jeg er nødt til at lære er ikke blandt dem, som du har udtalt. Kom nu, fortæl mig dit hemmelige navn, for hvis du gør det, vil giften komme ud og smerterne vil forsvinde. "
		Giften brændte med en styrke, mere magtfulde end nogen flamme i brand, og Re råbte til sidst: "Lad navnet "Magten" flyde fra mit hjerte ind i hjertet af Isis! Men før det sker, sværg for mig, at du ikke vil fortælle det til nogen anden, end den eneste søn du vil få, hvis navn skal være Horus. Men bind ham først med sådan en ed, at navnet vil blive hos ham."
		Isis den store magiker aflagde eden, og den viden om navnet på "Magten", førtes fra Ra`s hjertet ind i hendes. Så sagde hun: "Ved det navn, som jeg ved, lad giften forlade Ra for evigt!" Så forlod giften ham, og han havde fred.

		Men derefter regerede han ikke længere på jorden.

		I stedet indtog han sin plads i de høje himle, og rejser hver dag over himlen som et billede af solen selv, og om natten rejser han gennem underverden, Amenti i Ra`s nattebåd og passerer gennem de tolv timer i Duat hvor mange farer lure. Men Ra passerer sikkert, og med ham rejser sjælene af de døde, der kender alle de formler og bønner og ord, der skal siges, så han ikke må være uforberedt til hans sejlads i Ra`s båd, og kommer sikkert til landet under vestens horisont, hvor de døde dvæler.



**		**
	Gudinden Isis.	(3)

Referencer:

Foto: Erik Christensen (2) Museo Egizio, Torino, (3) Museum of Fine Art, Boston.
Foto: Egyptolog.dk. Anders C, de Voss (1) Seti I tempel, Abydos 2008
http://en.wikipedia.org/wiki/Re_myth