Ramses den Store, farao i Ægypten, havde en søn kaldet Setna, han blev oplært i alle de gamle skrifter og magiske trylleformularer, mens de øvrige prinser tilbragte deres dage med jagt eller som ledende deres fars hære, der holdt vagt i de fjerneste dele af hans imperium.

Setna var aldrig lykkeligere end når han var alene tilbage for at studere.

Ikke alene kunne han læse selv de ældste hieroglyffer, der er skrevet på tempel væggene, men han var en skriftklog, der hurtigt og nemt kunne skrive alle de mange hundrede tegn, der skal til for at skrive gamle ægyptiske sprog.

Han var også den magiker, som ingen kunne overgå, for han havde lært sin kunst fra de mest hemmelige af de gamle skrifter, som selv præsterne af Amon-Re, Ptah og Thoth ikke kunne læse.

En dag, da han læste i en af de gamle bøger, der var skrevet på begge sider af en lang papyrusrulle, fandt han historien om en anden faraos søn, der flere hundrede år tidligere, havde været så stor en skriver, og så klog en magiker, at han var større og klogere end nogen anden. Ja, for Nefrekeptah havde læst Thots Bog, fra hvilken en mand forstår fortryllelsen af både himmel og jord, og kender sproget for fugle og dyr.

Da Setna læste videre, at Thots Bog var blevet begravet med Nefrekeptah i hans kongelige grav i Memphis, kunne intet tilfredsstille ham, før han havde fundet den og lært al hans visdom.

"Hjælp mig med at finde Thots Bog, for uden den har livet ikke længere nogen mening for mig.", "Jeg vil gå med dig og stå ved din side gennem alle farer." svarede Anherru.

De to brødre, rejste til Memphis, og det var ikke svært for dem at finde den grav der tilhørte Nefrekeptah, søn af Amenhotep - den første store farao med det navn, der havde regerede tre hundrede år før deres dage.

Da Setna havde fundet vej ind i graven, til det centrale kammer, hvor Nefrekeptah var lagt til hvile, fandt han prinsen liggende stadig indpakket i sine linned bandager, og forfærdeligt i døden. Men ved siden af mumien, på stensarkofagen, sad to spøgelsagtige figurer, Ka`en af en smuk ung kvinde og en dreng - og mellem dem, på den døde Nefrekeptah bryst ligge Thots Bog.

Setna bøjede sig ærbødigt for de to Ka`er og sagde:

" Må du være under Osiris beskyttelse, døde søn af en død Farao, Nefrekeptah den store Skriver, og også Du, hvem Du end er, hvis Ka sidder her ved siden af ham.". " Vid at jeg er Setna, præsten af Ptah, søn af Ramses den største farao af alle og jeg er kommet efter Thots Bog, som var din i dine dage på jorden.", "Jeg beder Dem om at lade mig tage den i fred - for hvis ikke – har jeg beføjelse til at tage den med magt eller magi. "

"Du må ikke tage Thots Bog, Setna søn af nutidens Farao. Den vil bringe dig problemer som den bragte problemer for Nefrekeptah der ligger her, og for mig, Ahura hans kone, hvis krop ligger i Koptos på kanten af det østlige Thebes sammen med Merab vores søn - hvis Ka`er, du ser foran dig, bolig for mand og far, som vi elskede så højt. Lyt til min fortælling og lær af den! ".

Nefrekeptah og jeg var børn af Farao Amenhotep og ifølge sædvane, blev vi mand og kone, og denne søn Merab blev født til os. Nefrekeptah beskyttede alle ting, for de gamles visdom og magi, der kan læres fra af alle, er udhugget på templets mure, og inde i gravene og pyramiderne af for længst afdøde faraoer og præster i Sakkara dødebyen. Det alt om os her på kanten af Memphis."

" En dag, da han var at studere, hvad der er udhugget på væggene i en af de ældste helligdomme for guderne, hørte han en præst le, og spottende sige:

" Alt, hvad du læser der, er kun værdiløst. Jeg kunne fortælle dig, hvor Thots Bog ligger, den som guden af visdom skrev med sin egen hånd. Når du har læst den første side, du vil være i stand til at henrykke himmelen og jorden, afgrunden, bjergene og havet, og du skal vide, hvad fuglene og dyr og krybdyr siger. Og når du har læst den anden side, vil dine øjne se alle gudernes hemmeligheder og læse alt, hvad der er skjult i stjernerne."

Da sagde Nefrekeptah til præsten :

"Ved faraos liv, fortæl mig, hvad du vil have mig til gøre for dig, og jeg vil gøre det - hvis bare du vil fortælle mig, hvor Thots Bog er."

Og præsten svarede:

Nefrekeptah var ude af sig selv af glæde. Han hastede hjem fra helligdommen og fortalte mig alt, hvad han havde hørt. Men jeg frygtede meget ondt ville komme af det, og sagde til ham:

"Du må ikke rejse til Koptos for at søge efter denne bog, for jeg ved, at det vil bringe stor sorg for dig og for dem, du elsker."

Jeg forsøgte forgæves at holde Nefrekeptah tilbage, men han rystede mig af og gik til Farao, vores kongelige fader, og fortalte ham, hvad han havde hørt fra præsten. Så spurgte Farao, "Hvad er det, du ønsker? ".

Og Nefrekeptah svarede: "Byd dine tjenere at gøre den kongelig båd klar, for jeg ville sejle mod syd til Koptos med Ahura, min kone og vores søn Merab for at finde denne bog uden forsinkelse".

Alt blev gjort som han ønskede, og vi sejlede op af Nilen til vi kom til Koptos. Og der bød præsterne og præstinderne af Isis os velkommen og ledte os op til templet for Isis og Horus. Nefrekeptah gjort en stor ofringen af en okse, en gås og noget vin, og vi festede med præsterne og deres koner i et fint hus med udsyn over floden.

De arbejdede hårdt, uden ophør, dag og nat, og den tredje dag kom de til det sted, hvor bogen lå. Så hældte Nefrekeptah sandet ud i floden, og med det hævede de bogen, til den stod på en sandbanke over flodens niveau.

Og se!

Alt omkring jernboksen, nedenfor og over den, vred slanger og skorpioner sig. Og den slange, som ikke kunne dø var snoet om selve boksen. Nefrekeptah udstødte et højt og frygtelige råb til slanger og skorpioner - og ved hans magiske ord blev de stille, og ingen af dem kunne bevæge sig. Så gik Nefrekeptah uskadt blandt slanger og skorpioner til han kom der, hvor den slange, som ikke kunne dø, lå rullet sammen om jernboksen.

Slangen rejste sig klar til kamp!, da ingen gode ord virkede på den, drog Nefrekeptah sit sværd og for frem mod den, og huggede hovedet af i et enkelt hug. Men straks fandt hovedet og kroppen sammen, og den slange, som ikke kunne dø, var hel igen og klar til at kæmpe. Endnu en gang huggede Nefrekeptah dens hoved af, og denne gang kastede han det langt ud i floden. Men atter vendte hovedet tilbage til kroppen, og blev sat på halsen, og den slange som ikke kunne dø, var klar til sin næste kamp. Nefrekeptah forstod, at slangen ikke kunne dræbes, men at det måtte ske ved list. Så  endnu en gang huggede han dens hoved af. Men før hoved og krop kunne nå at forenes kom han sand på de to ender, så da de forsøgte at forenes, kunne de ikke, da der var sand mellem dem - og den slange, som ikke kunne dø lå hjælpeløs i to stykker.

Så gik Nefrekeptah hen hvor jernboksen lå på det lave vand i floden, og slanger og skorpioner vogtede på ham, og hovedet af den slange, som ikke kunne dø iagttog ham også, men ingen af dem kunne gøre ham skade.

Han åbnede jernboksen og fandt i den en bronzeboks, og han åbnede bronzeboksen og deri fandtes en boks af ahorntræ, han åbnede den og fandt en boks af elfenben og ibenholt, og i den boks af sølv, og i den, til sidst en æske af guld. Og da han havde åbnet den gyldne æske fandt han i den, Thots Bog.

Han åbnede bogen og læse den første side - og på en gang, havde han magt i himlen og i jorden, i afgrunden, bjergene og i havet, og han forstod, hvad fugle og dyr og fisk sagde. Han læste den næste side med formler, og så solen skinne på himlen, månen og stjernerne, og kendte deres hemmeligheder - og han så også guderne selv, der er skjult for dødeliges syn.

De bragte ham tilbage til Koptos hvor jeg sad og ventede på ham, idet jeg i min angst hverken indtog mad eller drikke, men sad stille og stiv som en der er i graven. Da Nefrekeptah kom til mig, rakte han Thots bog frem og jeg tog den i mine hænder. Og da jeg læste den første side, have jeg også havde magten over himlen og jorden, i afgrunden, bjergene og havet, og jeg vidste også, hvad fuglene, de vilde dyr og fiskene sagde. Og da jeg læste den anden side så jeg solen, månen og stjernerne med alle guderne, og vidste deres hemmeligheder som han gjorde.

Så fandt Nefrekeptah et rent stykke Papyrus og skrev på det alle formlerne fra Thoth Bog. Han tog en kop øl og vaskede ordene væk, og ind i øllet og drak det, således at kendskabet til formlerne blev hans væsen.

Og Merabs Ka sagde:

" Thoth den store Gud har konstateret, at hans bog var blevet taget, og han skyndte sig frem for Amon-Re og sagde, "Nefrekeptah, søn af Farao Amenhotep, har fundet min magiske boks og dræbt dens vagter, og taget min bog med alt det magiske, der er i den."

" Gør med Nefrekeptah og alt hvad der er hans, som det behager dig. Jeg sender min "Kraft" for at bringe sorg og nedkalde en straf over ham og over hans kone og barn.", " Og Kraften fra Re, der gjorde Thots vilje, trak mig ud i floden og druknede mig."

Så vi havde stor sorg, for vores hjerter var knuste over Merabs død. Vi sejlede tilbage til kysten ved Koptos, hvor hans krop blev balsameret og blev lagt i en grav passende for ham. Da begravelsesritualerne og sørgesangene for de døde var ophørt, sagde Nefrekeptah til mig:

"Lad os nu sejlet hurtigt ned til Memphis for at fortælle vores fader, farao hvad der er sket. For hans hjerte vil blive tungt over Merabs død. men vil han glæde sig over, at jeg har Thots Bog."

Så satte vi igen sejl med den kongelige båd. Men da den kom til det sted, hvor Merab var faldet i vandet, kom Re`s kraft også efter mig, og jeg gik ud af kabinen og faldt i floden og druknede. Og da Nefrekeptah med hans magiske kunst havde hævet min krop op af floden, og mit Ka havde fortalt ham alt, vendte han tilbage til Koptos og fik min krop balsameret, og lagt i graven ved siden af Merab. Han rejste atter, bitter af sorg, mod Memphis. Men da han nåede til byen, og farao kom ombord på den kongelige båd, var det for at finde Nefrekeptah liggende død i kabinen, med Thots Bog liggende på hans bryst.

Så var der sorg over hele Ægypten, og Nefrekeptah blev begravet med alle de ritualer og hædersbevisninger der gives en søn af farao, i denne grav hvor han nu ligger, og hvor min Ka og Merabs Ka, er kommet for at våge over ham. Og nu har jeg fortalt dig om alle kvaler, der kom over os, fordi vi fandt og læste Thots Bog - den bog, som du beder os om at give dig. Den er ikke din, du har ingen krav på den. Ja, og for den mistede vi vores liv på jorden."

Da Setna havde lyttet til alle de eventyr fortalt af Ahuras Ka, var han fyldt af ærefrygt. Men alligevel var ønsket om at have Thots Bog var så stærkt hos ham, at han sagde:

"Giv mig det, der ligger på den døde Nefrekeptah s bryst, eller jeg vil tage den med magt."

Derefter svandt Ahuras og Merabs Ka bort, som i frygt for Setna den store magiker. Men Nefrekeptahs Ka rejste sig af hans krop og stillede sig over for Setna og sagde:

"Setna, hvis du efter at have hørt alle de eventyr, som Ahura min kone har fortalt dig, stadig ikke vil lytte til nogen advarsel, så må Thots Bog blive din." - " Men først skal du vinde den fra mig, hvis dine evner er store nok, til at spille et spil Senet med mig - et spil om to-og-halvtreds points." - - "Tør du gøre det? "

Setna svarede: "Jeg er parat til at spille."

Så blev et bord stillet mellem dem, og spillet begyndte. Og Nefrekeptah vandt det første spil fra Setna, og brugte sin magi mod ham, så han sank i jorden til over anklerne. Og da han vandt anden omgang, sank Setna i jorden til taljen. Endnu en gang spillede de, og da Nefrekeptah vandt sank Setna i jorden, indtil kun hans hoved var synligt. Men han råbte til hans bror, der stod uden for graven:

" Anherru! Skynd dig! løb til Farao og bed ham om at få den store Ptah Amulet, for kun via den kan jeg blive reddet, hvis du sætter den på mit hoved, før det sidste spil er spillet og tabt."

Så Anherru drønede ned den stejle vej fra Sakkara til Memphis, hvor farao var i hans palads. Og da han hørte alt, skyndte han sig til Ptah`s tempel, tog den store Amulet fra dens plads i sanktuariet, og gav den til Anherru, og sagde:

Anherru hastede tilbage til graven, og ned gennem gangene til grav-kammeret, hvor Nefrekeptahs Ka stadig spillede dam med Setna. Og da han trådte ind, gjorde Setna sit sidste træk, og Nefrekeptah rakte sin hånd frem, med et udbrud af triumf at foretager den endelige træk, der skal vinde spillet og sende Setna ud af syne under jorden for evigt.

Men før Nefrekeptah kunne flytte brikken, sprang Anherru frem og placerede Ptah Amuletten på Setnas hoved. Og ved dens berøring sprang Setna op af jorden, tog Thots Bog fra Nefrekeptahs krop og flygtede med Anherru fra graven. Da de gik hørte de Ahuras Ka græde.

"Ak, al magt har forladt ham, som ligger i denne grav."

" Vær ikke trist, jeg vil få Setna til at bringe Thots Bog tilbage, og komme som en tigger til min grav med en kløvet stok i hånden og et fyrfad på hovedet."

Da Setna og Anherru var kommet udenfor lukkede graven sig straks bag dem, og så ud som om den aldrig havde været åbnet.

Da Setna senere stod foran hans far den store Farao og fortalte ham alt hvad der var sket, og gav ham Ptahs Amulet tilbage, sagde Ramses:

"Min søn, jeg råder dig til at bringe Thots Bog tilbage til Nefrekeptahs grav. Som en klog og forsigtig mand."  - " For ellers vær sikker på, at han vil bringe sorg og ondskab over dig, og til sidst, vil du blive tvunget til at bringe den tilbage som en tigger med en kløvet stok i hånden og et fyrfad på hovedet."

Men Setna ikke ville lytte til dette råd. I stedet vendte han tilbage til sin egen bolig og brugt al sin tid på at læse Thots bog og studere alle de formler der var i den. Og ofte bragte han den med i Ptah templet og læste fra den for de der søgte hans visdom. En dag, da han sad i en mørk kolonnade i templet, så han en pige, smukkere end nogen, han nogensinde havde set, kommer ind i templet med to-og-halvtreds piger i hendes følge. Setna stirrede fascineret på dette dejlige væsen med sit gyldne bælte og hoved-klæde af guld og farvede juveler, der knælede for at gøre hendes ofre til en statue af Ptah. Snart hørte han at hun blev kaldt Tabubua, og var datter af ypperstepræsten for Løve-gudinden Bastet fra byen Bubastis nord for Memphis - Bastet der var bruden, for guden Ptah af Memphis. Så snart Setna så Tabubua var det som om Hathor, gudinden for kærlighed, havde fortryllet ham. Han glemte alt andet, selv Thots Bog, og ønskede kun at vinde hende. Og det så ikke ud som om hans begær ville være forgæves, for da han sendte en besked til hende, svarede hun, at hvis han ønskede at besøge hende han var fri til at gøre det - forudsat at han kom i hemmelighed til hende palads i ørkenen uden for Bubastis.

Setna skyndte sig dertil, og fandt en pylon i en stor have med en høj mur omkring.

"Vær glade, min søde herre, for jeg er bestemt til at være din brud. Men husk, at jeg ingen almindelig kvinde, men barn af Bastet - den smukke - og jeg kan ikke udholde en rivalinde " - " Så inden vi giftes, skal du skrive mig en rulle om skilsmisse mod din nuværende kone, og skriv også, at du giver dine børn til mig, for at blive dræbt og smidt ned til Bastets katte, for jeg kan ikke udholde, at de skal leve og måske planlægge ondt mod vores børn."

Og straks tog han sin pensel og skrev, at Tabubua kunne kaste hans kone ud til sult, og dræbe hans børn, for at fodre Bastet hellige katte. Og da han havde gjort det, rakte hun ham igen koppen, og stod foran ham i al hendes elskelighed, og sang en brude hymne. Straks strømmede der frygtelige skrig op til det store vindue i pylonen - de døende skrig af hans børn, for han genkendte hver stemme, der kaldte på ham i smerte og derefter var der stille.

Men Setna tømte det gyldne bæger og vendte sig Tabubua og sagde:

" Min kone er en tigger, og mine børn ligge døde ved pylonens fod, jeg har ikke andet tilbage i verden end dig, og jeg vil give alt igen - for dig."

Tabubua kom hen imod ham med udstrakte arme, mere dejlig og indbydende end Hathor selv. Med et udbrud af begejstring fangede Setna hende, men da han gjorde det, ændrede hun sig pludselig, og svandt ind i hans arme til han holdt et hæsligt, vissent lig. Setna råbte højt i rædsel, og medens han gjorde det, lukkede mørket sig omkring ham, Pylonen syntes at smuldre væk, og da han genvandt sin sanser fandt han sig selv liggende nøgen i ørkenen ved siden af vejen, der førte fra Bubastis til Memphis.

De forbipasserende på vej hånede Setna. Men en, der var venligere end resten kastede ham en gammel kappe, og med denne om sig, kom han tilbage til Memphis som en tigger. Da han nåede til hans egen bolig og fandt sin kone og børn, der lever og har det godt, han havde kun en tanke og det var til at returnere Thots Bog til Nefrekeptah.

" Hvis Tabubua og hele hendes følgeskab kun var en drøm," sagde han, " viser det mig i hvilken frygtelige fare jeg er." - "  For hvis en sådan anden magisk formel bliver kastet på mig næste gang vil det vise sig ikke at være nogen drøm."

" Setna, hvad jeg advarede dig imod er kommet til at ske. Du have klaret dig bedre, hvis du havde adlydt mit ønske tidligere. Nefrekeptah vil helt sikkert dræbe dig hvis du ikke bringer Thots Bog tilbage hvor du fandt den. Gå derfor til graven som en tigger, der fører en kløvet stok i hånden og et fyrfad på hovedet. "

Og Ahura Ka sagde: "Sandelig, det er Ptah, den store Gud, som har frelst dig og har gjort det muligt for dig at vende tilbage her som en tigger. "

Da rejste Nefrekeptahs Ka sig fra kroppen, lo og sagde: "Jeg fortalte dig, at du vil vende tilbage som en tigget, og medbringe Thots Bog læg den nu på min krop, hvor den lå disse mange år. Men tror ikke, at du endnu er fri af min hævn. Medmindre du udfører det, som jeg byde dig, vil drømmen om Tabubua vil blive til virkelighed."

Så sagde Setna, "Nefrekeptah, magiens mester, sig mig, hvad jeg kan gøre for at vende din retfærdige hævn. Hvis det er noget et menneske kan udføre, vil jeg gøre det for dig. "

Setna skyndte sig til farao og bad om lov til at bruge den kongelige båd. Og Farao var glad for at give ordren, at det skal sejle med Setna, hvor han ville. Så rejste Setna op af Nilen til Koptos.

Og der han gjort et stort offer til Isis og Horus, og bad præsterne i templet for at fortælle ham, hvor Ahura og Merab lå begravet. Men, selvom de søgte de gamle skrifter i templet, kunne de ikke finde noget nedskrevet. Setna var fortvivlet.

Han tilbød en stor belønning til den, der kunne hjælpe ham, og snart kom en meget gammel mand trissende op til templet og sagde: " Hvis du er Setna den store skriver, kom med mig. For da jeg var et lille barn fortalte min bedstefars far, der var lige så gammel som jeg er nu mig at da han engang ung som mig, havde hans bedstefars far havde vist ham, hvor Ahura og Merab lå begravet - for som en ung mand, i Amenhotep den førstes dage, havde han hjulpet med at lægge dem i graven. " Setna fulgt ivrigt med, hvor den gamle mand førte ham, og kom til et hus i udkanten af Koptos.

" Du skal nedrive dette hus og grave under det," sagde den gamle mand.

Og da Setna havde købt huset for en stor sum, fra skriveren som boede i det, bød han soldaterne som farao havde sendt med ham, at jævne huset med jorden og grave, hvor det havde stået. De gjorde, som han bad dem om, og kom til en grav, begravet under sandet og udhugget i klippen. Og i den lå kroppene af Ahura og Merab. Da han så dem, hævede den gamle mand sine arme og råbte højt, og da han råbte forsvandt han af syne og Setna vidste, at det var Nefrekeptah Ka, der havde taget denne form for at føre ham til graven. Så tog han mumierne af Ahura og Merab op og flyttede dem med samme ærbødighed, som hvis det havde været ligene af en dronning og prins af Ægypten, ned af Nilen i den kongelige Båd til Memphis.

Og der førte farao selv an i begravelses processionen til Sakkara, og Setna placerede ligene af Ahura og Merab ved siden af Nefrekeptah i den hemmelige grav hvor Thots Bog ligger. Da begravelses processionen havde forladt graven, udtalte Setna en magisk formular og væggen lukkede bag ham uden at efterlade noget spor af en dør. Derefter blev der på ordre fra farao lagt sand over den lave sten-helligdom, hvor indgangen til graven var skjult, og inden længe havde en sandstorm forvandlet den til en stor høj, og derefter jævnedes den med jorden, så ingen mere kunne finde et spor af graven.

Nu var graven skjult og Nefrekeptah lå med Ahura og Merab og Thots bog, og venter på dagen for Opvågningen når Osiris kommer tilbage for at herske over Jorden.