"År 2, den anden måned af oversvømmelsen, dag 15, under …. Kongen af Øvre og Nedreægypten Nebtauire, søn af solen, Montuhotep, som lever evigt.

Hans majestæt befalede at rejse denne stele for hans fader Min, herren over ørkenlandene, på dette hellige bjerg fra Urtiden, der har en fremskudt plads i horisontens land som et gudeslot, forsynet med liv, Horus´ guddommelige rede, hvorover denne gud fryder sig, hans rene bolig, der behersker hjertet og behersker gudelandets ørkenbjerge, for at hans Ka kan være tilfreds, og at guden kan være lykkelig ved sit hjertes begær.

Se, det er gjort af kongen, som er på den store trone, der er forrest blandt tronerne, med de urokkelige monumenter, den fuldkomne gud, som ejer glæden, som er frygtet og elsket meget, Horus arving i hans to lande, som den guddommelige Isis, Min`s moder, den troldomsrige, har opfødt til at være konge over Horus to flodbredder, kongen over Øvre og Nedreægypten, Neb-taui-re, der lever som Ra for evigt.

Han siger: Min majestæt lod arvefyrsten, bypræfekten og Vesiren, leder af byggearbejderne, den kongelige yndling Amenemhet drage ud med en hær på 10.000 mand fra de sydlige provinser, Mellemægypten og …. I Oxyrrhynkus provinsen, for at bringe mig en herlig blok, af den rene kostelige sten, som findes i dette bjerg, hvis fortræffelighed Min har skabt, til en sarkofag som et minde om evigheden, og til monumenter i Sydægyptens templer, således som kongen, de to landes hersker, sender bud for at hente sit hjertes begær, fra sin fader Min`s bjergegne.

12 dage senere tilføjedes følgende efterskrift.

"Den 27ende dag blev låget til denne sarkofag bragt ned, bestående af en blok på 4 x 8 x 11 fod, som den udgik fra arbejdsstedet, Der blev slagtet Okser, og småkvæg blev slåer ned, og røgelse blev lang på ilden. Men en hær på 3000 søfolk fulgte det (låget) i fred til Ægypten."(2)

Et kongeligt budskab, som blev udfærdiget til arveprinsen, by-prefekten og Vesiren, Dommeren, den kongelige yndling, lederen af byggearbejderne, der er fremragende i sit embede, og stor i sin værdighed, der indtager en fremskudt plads i sin herres hus, der befaler over embedsmændene, og står i spidsen for de seks store huse, som dømmer folket og indbyggerne og hører menneskers klager, til hvem de store kommer i bøjet stilling og hele landet i ydmyg underkastelse, hvis embede hans herre har forfremmet, hans fortrolige som vigter af sydens dør, der leder ham til utallige undersåtter til at opfylde hans hjertes begær, med hensyn til hans monumenter, som bliver urokkelige på jorden, Kongen af Øvreægyptens store, kongen af Nedreægyptens mægtige …, som dømmer uden at være partisk, guvernør over hele syd-landet, til hvem det, som er, og det, som ikke er, meldes, som leder forvaltningen for de to landes herre, besindig i sin herres ærinde. Tilsynsmand for tilsynsmændene, som befaler over de overordnede, Horus (kongens) vesir ved hans offentlige fremtræden Amenemhet.

Han siger:

Hæren vendte tilbage uden tab, ikke en mand omkom, ikke en trop gik tabs, ikke et æsel døde, ikke en håndværker svækkedes.

 Dette skete for min herres majestæt som et vidunder, som Min udførte for ham på grund af hans store kærlighed til ham.

"Kongen af Øvre og Nedreægypten Nebtauire, som lever evigt.

Dette under hændte hans Majestæt - (under et inspektions besøg?) – at ørkenens dyr kom ned til ham, en drægtig gazelle kom lige løs på mændene lige over for den. Skønt dens øjne (så dem), vendte den ikke om indtil den nåede til denne blok, til dette sarkofag-låg, som endnu lå på sin plads. Den fødte (en unge) på den, mens denne konges hær så derpå. Så blev dens nakke skåret over, medens den hvilede på den, og der blev bragt ild. Den blev bragt ned i fred. (stenblokken).

Men hans majestæt denne herlige gud, herren over ørkenbjergene, gav dette offer til sin søn, Nebtauire, som lever evigt, for at hans hjerte skulle glæde sig, og for han kan leve på sin trone evigt og bestandigt og fuldende mange jubilæer.

"Kongen af Øvre og Nedreægypten Nebtauire, som lever evigt, født af kongemoderen Imi. Den anden måned af oversvømmelsen, dag 23.

Da der blev taget fat på arbejdet i dette bjerg, på blokken til sarkofagen, skete der på ny et under. Det regnede, og denne guds væsen (Mins væsen) blev set, og hans magt blev åbenbaret for menneskene. Bjerglandet blev til en sø og vandet strømmede frem ved blokken…. Der blev fundet en kilde midt i dalen på 10 x 10 alen (Kubit) på alle sider, fyldt med vand til randen, den var bevaret ren og beskyttet mod gazeller, og utilgængelig for Trogodyterne.