Horemhebs Grav, Sakkara.

Den indre søjlegård er overdækket men en protio

Reliefvæh med opstillede fanger.

Horemhebs Gravanlæg i Sakkara

Geografi.

Graven er beligger syd for Djoser i Sakkara 17 kilometer syd for Giza på Nilens vestlige bred

Historie.

Horemheb blev den sidste konge i 18.dynasti, men før det, gjorde han militærtjeneste under farao Amenhotep III, Ankhenaton, Tutankhamon og Ay.

Horemheb var tydeligvis tidligt vist sig som en militær begavelse, og udnævn til officer under Amenhotep III. Senere under Ankhenaton, blev han general ” Store Øverstbefalende” for hæren. Under Tutankhamon´s tid blev han også kongelig rådgiver, og han kan sammen med Ay, været medansvarlig for reelt at regere Ægypten for Tutankhamon.

Da Tutankhamon døde var Horemheb på kampagne i Palæstina, og mistede chancen for at gribe kongemagten. Han forblev general under Tutankhamon, med ansvar for rigets militære sikkerhed. og senere under præstekongen Ay, som han efterfulgte som farao i 1321 fvt. Efter hans kun 4-årige regeringsperiode.

Graven i Sakkara fik han opført i perioden, da han var general for Tutankhamon og var stationeret ved garnisonen i hovedstaden Memphis.

Nekropolen i Sakkara har fra 1.dynasti været gravplads for byen, og som ikke royal, har det haft overvældende betydning.

Gravkomplekset er bygget af tre faser. Det første kompleks (se herunder) har han bygget til sig selv, med da han blev farao påbegynder han en passende ny grav (KV57) i kongernes dal.

De to andre udvidelser kan ses i forbindelse hans stigende succes med de militære kampagner i Palæstina og Syrien, eller måske i forbindelse med de to kvindelige begravelser.

Horemheb havde før han blev konge benyttet graven til hans første hustru Amenia,


**		**

Arkitektur.

Overordnet består komplekset af en plads foran den store pylon med indgangen, hvorfra man kommer ind til de åbne gårde, med kult kapeller og forrådskamre.

Arkitektonisk er disse grave reproduktioner af et kongeligt ” Millioner års hus” hvor man dyrkede den afdøde konges kult, og det er meget sandsynligt, at deres funktion har været den samme.

Disse ” Millioner års hus” var inspireret af de åbne tempelgårde fra Amenhotep III og Ankhenatons tid. Det er uden tvivl grunden til, denne nye gravtype, blev foretrukket frem for mastabaer, der ellers var traditionen i Sakkara tilbage fra 5.dynasti. Graven er blevet udvidet over tre perioder.


**		**

Første periode.

Den første grav bestod forrest af en pylon med en port, omgivet af to små kapeller. Herfra kom man ind i den første åbne gård, der var omgivet af en mur af soltørrede lersten, udekoreret og uden relieffer. Herfra en indgang gennem anden pylon ind i en søjlegård med 16 søjler, i et hjørne er en gravskakt. I den vestlige mur er 3 kapeller.

Anden periode.

Den anden fase består i alt væsentligt af udviklingen af forgården, som bliver ombygget til statue rum, flankeret på hver side, af en tyk lerstens mur, Der brydes to indgange til to kapeller.

En ny muret forgård blev anlagt foran pylonen.

For at gøre denne udvidelse kunne lade sig gøre, blev en mastaba fra 5/6.dynasti revet ned. Den 17 meter dybe gravskakt med gravkammer fra mastabaen blev indbygget i den nye forgård.

Tredje periode.

Den tredje ombygning mod øst udvides med en åben søjlegård med en kolonnade hvor taget blev båret af 24 søjler.

Den indsnævrede oprindelige forgård blev dækket med et hvælvet tag og indeholdt statuer, mens kapellerne blev omdannet til magasiner.

Foran søjlegården opførtes den nuværende 7 meter høje lerstens pylon, på stedet hvor den tidligere østlige mur havde stået. Den del af pylonen der dannede ydersiden af gården var beklædt med en blokke af Tura kalk, hvoraf nogle af blokkene er blevet sat tilbage på plads.

Pylonen var ikke dekoreret på ydersiden, da det var et privilegium forbeholdt kongen. En ny forgård blev anlagt foran pylonen.

Udsmykning.

Horemhebs grav er til dato, det ældste kendte sted, man har benyttet Tura kalksten til de dekorations blokke, der har beklædt de indvendige gårde og kapeller, samt de udvendige flader af pylonen var udsmykket ved med disse omhyggeligt justerede blokke, dekoreret med relief scener og hieroglyf inskriptioner indhuggede og bemalede

Mange detaljer i valget af scenerne tyder på, at Horemheb personligt har overvåget arbejdet, og udvælger scener der fremstiller, hvad han ser som de største bedrifter han har udført, en privat gravskik helt tilbage til 3 – 6.dynasti. Hans bedrifter bliver omhyggeligt beskrevet i en række enkelte scener, hvilket giver et dekorativt program meget forskellig fra Thebanske grave fra samme periode, der gør den til et af højdepunkterne fra Nye Riges kunst.

En nærmere undersøgelse af reliefferne viser, at Uræus Diademet blev tilføjet efter Horemheb var blevet Farao.

Første søjlegård blev udsmykket med scener der viste Horemheb i hans officielle embeder, på nord-væggen fremstilles han som stedfortræder for Tutankhamon

I den inderste gård blev væggene dekoreret med scener fra Horemhebs militære kariere, her vises fangne fjender der føres frem medens Horemheb modtager "Ærens guld"

Horemhebs Stele.

Et lille uddrag af teksten efter G.T.Martin " Betagende Re, der opfylder ham, når den står op. Arve prins Horemheb, siger han: »Hil dig, der er godgørende og effektiv, Atum-Harakhty. Når du er dukket op i himmelens horisont, og stiger er du i alles mund, for du er smuk og forynget som (sol)-disken i hans omfavnelse af din moder Hathor". (1*)

Opdagelse.

Graven blev først opdaget af kunst røvere i begyndelsen af det 19. århundrede. De plyndrede graven og forskellige relieffer blev i 1925-26 solgt til en række europæiske og amerikanske museer, herunder Reichmuseet i Leiden. Derefter blev graven ”glemt” og genovertaget af ørken, og forsvandt igen under sandet.

Den blev genopdaget i 1975 af Geoffrey Martin og hans hollandsk/engelske team, for British Museum, der udgravede på stedet i fire sæsoner fra 1975-1979.

Udgravning.

Graven blev flyttet af det engelsk-hollandske team i 1975 og udgravningerne varede indtil 1979. De blev genoptaget i 1999-2000 med en inspektion af den sydlige ydervæg og dens fundament, og i 2004-2006, da ekspeditionen afdækkede forgården og den første pylon.

Museer / udstillinger

Reichmuseum Ostrade - Leiden, Holland. og British Museum, London England.


**		**

	Besøg.
	Billetten købes i informationscenteret ved indkørslen til området. Den kostede Egl.30,- = Dkk 30,- i okt.2012.
	Billetten giver adgang til 2 grave i Sakkara Syd. Horemheb, Maya og Meril.



**		**		**		**		**
	Udsigt over området hvor Horemhebs er beliggende bagerst i billedet.		Foran søjlegården opførtes den nuværende 7 meter høje lerstens pylon, på stedet hvor den tidligere østlige mur havde stået.		Oversigts planchen på pylonen ved indgangen (2)		Model af Horemhebs grab(2)



**		**		**		**		**		**
	Den åben søjlegård var omgivet af en kolonnade , der bar et halvtag, der blev båret af 24 papyrus søjler med plads til dekoration.		Hil dig, der er god -gørende og effektiv, Atum-Harakhty. (2)		(2)		Dronning (2)		Søjlerne har et specielt område til indskriptioner.



**		**		**		**		**
	Opstillede fanger.		Siddende afrikanske kvinder (2)		Klargøring af heste og vogne		Fangne fjender der føres frem medens Horemheb modtager "Ærens guld"



**		**		**		**		**
	Kultpræst ved offerbordet.		Overvundne fjender lovpriser Horemheb.		Processioner fremviser heste		Unge ægyptiske mænd.

	Genstande fra Horemhebs grav i Museer og Samlinger.

	Reichmuseum Ostrade - Leiden, Holland.


**		**
	Den samlede væg i Reichmuseum Ostrade, Leiden



**		**		**	**	**
	Fangne fjender der føres frem.		Horemheb modtager "Ærens guld"

Referencer:

Geoffrey T. MARTIN: The Memphite Tomb of Horemheb, Commander-in-Chief of Tutankhamun, Egypt Exploration Society, 1989
Charlotte Booth: Horemheb the Forgotten Pharaoh. Amberley Books 2009.
Foto: Egyptolog.dk/ Erik Christensen 2012 (alle ikke nummererede billeder)
Foro: Birgitte Boe. 2011 (2)
wikipedia.org/wiki/Armant (engelsk)
www.osirisnet.net/tombes/saqqara/horemheb/e_horemheb_surface.htm
www.saqqara.nl/excavations/tombs/horemheb
http://www.britishmuseum.org/explore/highlights/highlight_objects/aes/l/limestone_stela_of_horemheb.aspx G.T. Martin, The Memphite tomb of Horemheb (London, Egypt Exporation Society, 1989)(1*)
http://en.wikipedia.org/wiki/Tomb_of_Horemheb_(Memphis)