Amduat

Af Erik Christensen / 2020

Når det bliver aften og solen går ned, hvor går den så hen? Det er et spørgsmål vi, mennesker har stillet os selv, siden tidernes morgen, fænomenet må også være blevet drøftet af de ægyptiske præster. I Amduats krøniker ser vi farerne i underverden og solens sejr, op opstigen hver morgen. Amduat er den ældste af underverdensbøgerne, sammen med Portebogen, Hulebogen og Bogen om Jorden.

Amduat, ”Bogen om det der er i underverden” er det tidligste kendte forsøg i Ægypten, på at forklare hvad der sker under solgudens rejse gennem natten, og hvordan den sejre og kommer frem som Khepri (morgensolen) hver dag. Formålet med Amduat var at give den afdøde konge et sæt instruktioner der skulle hjælpe ham med at komme sig gennem natten på den sidste rejse.

Før den afdøde var færdig med  rejsen gennem underverdenen, ankom de til ” Maat Hal”. Her ville de gennemgå hjertevejnings-ceremonien, hvor deres renhed ville være den afgørende faktor for, om de ville få lov til at komme ind i Osiris rige. Duat var et mytologisk sted mellem de levendes og de dødes verdener, et sted af mørke og hjem for skrækkelige dæmoner. I Amduat fortælles at Duat ligger dybt inde i den dal der adskiller jorden fra Underverdenen. Kun de sjæle som passer hjertevejningen, får lov til at sejle videre med solbåden.  Ved slutningen af den 12 time bringes båden frem til himmelgudinden Nut. Ra genopstår fra horisonten. Sjælene forberedes til genopstandelsen i underverdenen.

Den ældste Amduat der kendes, blev fundet i Kongernes Dal, da man åbnede Thutmose III´s (1504-1492 fvt.) grav. I hans gravkammer er væggene dekoreret med fortællingen om de 12 nattetimer, vist som en blanding af tekst og billeder. Alle timerne er opdelt i tre linjer eller registre. Den første er opdelt i fire, på grund af pladsmangel.

Der optræder en lang række af guder og hjælpeånder i fortællingen.
Aken.
Aken var færgemanden der styrede Re´s solbåd, Meseket, med de nyligt afdødes sjæle over floden til landet Amenty og ” Landet mod vest”. Men han var lidt morsom, for han skulle vækkes af en anden færgemand, Mahat, så han kunne vågne, og fragte de afdødes sjæle på rejsen gennem de himmelske farvande.
Mahat.
Mahat er færgemanden der vækker færgemanden Aken for at få båden der skal sejle de afdødes sjæle over i underverdenen.
Mehnen.
Mehnen er ven med guden Seth. Hver dag ville Apophis-slangen prøve at sluge Re`s solbåd, når den sejlede over himmelen. Oprindelige var Seth’s rolle var at kæmpe mod slangen og forhindre den i at ødelægge båden. Sommetider ville Apophis vinde, og verden ville blive kastet ud i mørke (solformørkelser?)
Men Seth og hans ven Mehnen skære så hul i Apophis mave og gøre det muligt for solbåden at komme tilbage på himmelen.
Neper.
I den 2.time, er han styrmand på et af de fire skibe der følger solguden Re på hans rejse, gennem den anden time.

Amduat time for time.

I første time kommer solguden ind i den vestlige horisont (akhet), som er en overgang mellem dag og nat. Her mister solguden sin kraft, og er blevet en ”nattesol”, en sol uden lys. Øverste register viser guder der byder Ra velkommen. Andet register viser solguden tage af sted i sin nattebåd stående i hans naos. Re ses i sin natteskikkelse med vædderhoved og en lille solskive. Tredje register viser Khepri på en nattebåd, tilbedt af to Osiris, Nederste register igen guder i velkomst attitude.

I anden time kaldes ”Hun der ved hvordan man beskytter hendes herre” Re og de afdødes sjæle kommer ind i Ur-Nes (Wernes), et land tæt på Underverdenens Nil. I øverste register, gudinden Maàt og en række mindre guder byder Ra velkommen, og siger de får natten til at komme. Mellemste register viser fem både. På Ras båd ses nu Isis og Nephtys som 2 kobraslanger. På næste båd – kornguder , midterst en båd me en krokodille (Sobek?), fjerde båd et Hathor symbol og en skarabæ. På den sidste båd ” den største Maàt” og et månesymbol. Nederst guder der vises som årstiderne med års tegn (palmeribber) i hænderne.

Tredje time rejser solbåden ind i ” Osiris vande” , Øverste register, igen en række guder der hilser og tilbeder Ra, han råber til den de skal sørge, knuse modstanden og lade Nun (Uroceanet) opstå, når han drager videre. Mellemste register solbåden omgivet af tre mystiske både roet af Osiris, der vises i forskellige former. Nederste register viser farlige guder de siges at slagte og stege Baer og indespære skygger.

I fjerde time kommer Ra til Sokar-landet eller Rosetuas slangelandet, et ørkenland bevogtet af slanger.. Slutstedet for Sokars processions båd og og endestation for alle begravelsoptog. Ned gennem de tre registre ses Rosetuas hemmelighedsfulde vej. I mellemste register overrækker Thot, Sokar hans øje, en relation til Horusøjet. Nederst guderne her hører til den hemmelige vej til underverdenen

I den femte time er vi i Sokars hule. I øverste register ses Osiris grav omgivet af Isis og Nephtys i form af to glenter.. Ud af graven kravler en skarabæ der holder fast i solbådens træktov, over isis hovedet øverst på Sokars hule. Nederst er Sokars hule hvor han står i den midterste oval.

I den sjette time der kaldes ”det dybe vand” sker en af de mest markante begivenheder i underverdenen . . I øverste register ses 3 grave for solskarabæen. I midterste register Ras ba forenes med hans krop eller Osiris Ba i cirklen dannet af mehen-slangen, Denne begivenhed er det punkt, hvor solen begynder sin regenerering. Nederste register forskellige guder og slanger.

I syvende time rejser nattebåden ind i Tebat-Neteru ”Osiris hule” i øverste register bliver Osiris fjender straffet. I mellemste register bliver Apophis slangen uskadelig gjort, af Isis og Seth, med magi, da den truer med at drikke vandet solbåden sejler på. De 4 grave til højre indeholder ” Atums billede”, ”Khepris billede” ”Res billede” og ”Osiris billede” Solgudens fire aspekter. I nederste register en række stjerne-gudinder og guder under ledelse af Horus.

I den ottende time kommer solbåden ind hvor stedet kaldes ”Sine guders Sarkofag”. Øverste og nederste register er hver inddelt i 5 huler med døre der kaldes ”Knive” Guderne i hulerne er betegnet som billeder. I midterste register ses solbåden trukket af mandskabet, foran dem 9 Sms.tegn ( oprindeligt et henrettelsindtrument) og foran dem Tatenens fire væddere, der symboliserer gudernes universelle magt.

I niende time er øverste og nederste register Relateret til Osiris. I begge registre ses 12 straffende guder, der bekæmper Osiris fjender. Øverst 12 gudinder der har til opgave at ”få Osiris til at rejse sig”. Nederst 9 guder med kornaks i hænderne., som tegn på regeneration. I midterste register ses Ras Ba i solbåden trukket af 12 rorsmænd med årer i hænderne, De er parallelle til 12 guder i øverste og nederste register.

I tiende time fortsætter regenereringsprocessen fra niende time. I øverste register ser vi en skarabæ der ruller en gødningskugle, der symboliserer genfødsel. Nedre register viser druknede søfolk i Nun – uroceanet, til venstre Horus lænet til sin stav, der lover de druknede at ”de ikke skal gå til grunde”. Midterste register Solbåden, foran Ras Ba omgivet af Isis og Nephtys, en båd med en slange og 12 roere der fører dem ind i næste time.

I elvte time øverste register, den vingede slange holdes i skak af Atum. Til højre 9 stjerner der symboliserer de ni timer der er gået. De opsluges af slangen der har gudinden ”Tiden” på ryggen. I midterste register er solbådens træktov nu forvandlet til slangen ” verdensomslyngeren” fra sjette time. I nederste register en straffende Horus og en ildsprudlende slange foran seks straffegruber til fjender, lig, baer, skygger og hoveder. Den sidste gruppe kaldes ”ørkendalen med dem der går på hovedet” (fortabte sjæle).

I den tolvte og sidste nattetime når solbåden til ”urmørkets ende” hvor solen skal genfødes i Khepri, den opgående sol. I øverste register tolv gudinder med Ureus-slanger og tolv Tilbedende gudinder der hilser morgensolen. I mellemste register skifter solguden fra sin natlige vædderskikkelse til Skarabæen. Trækmandskabet trækker solbåden gennem rygsøjlen på slangen der kaldes ”Gudernes liv”, fra hale til mund. Både mandskabet og solguden kommer foryngede ud, og solen som Khepri blive hentet ud af underverdenen af guden Shu – som da han i urtiden bragte skabelsen videre, ved at skille jorden og himmelen fra hinanden. Nederst ses Osiris i mumieform, hvor han tilbedes af forskellige guder.

 

I Thutmoses I`s grav er Amduats 12te time vist. Khepri (morgensolen) kryber ud af den sidste nattetime.

Bibliografi

Podemann Sørensen, Jørgen /2009/ ”Ægyptiske religion i Oldtiden” Forlaget Books on Demand – København (S. 70-85)
Podemann Sørensen, Jørgen /2013/ ” Det gamle Ægyptens religiøse litteratur – Fra Pyramideteksterne til Hermes Trismegistos” , Forlaget Univers – Højbjerg. (S.47-61)
Remler, Pat./ 2010/ “ Egyptian Mythology A-Z , Third Edition”, Chelsea House Publ. (S.24)