Æsel
Af Erik Christensen / 2025
Æsler var allerede domestikerede mellem 6000 og 5000 fvt. og bruges i tidlig dynastisk tid (3200 – 2613) primært til transport af varer og landbrugsprodukter. I den Arkæologiske udgravning i Tell Farka er fundet indhegninger med flere meter tykke lag af æselgødning, fra æselkaravaner fra Palæstina og asien. Æselkaravaner blev også sendt mod syd til landet Yam.
Fra slutningen af Gamle rige (2613 – 2181 fvt.) er der en beretning om karavaneføreren Herkhuf (ca 2200 fvt) der beretter “ Det var med 300 æsler lastet med røgelse, ibenholt, hekenw-olie, sat (ordets betydning kendes ikke), panterskind, elefantstødtænder, kastestokke og alle gode produkter, at jeg kom med”(Gregersen 2010) . Æsler bruges til at trække små vogne eller bære korn og andre fødevarer.
I Mellemste Rige (2055–1650 fvt.) blev de dyr, som bar kornet, anset for Seth`s væsner, der bortførte Osiris, som var tilstedeværende i kornet. Da Seth blev gjort fredløs, blev hans dyr syndebukke. Øget handel mellem byer gør æsler til centrale transportdyr for almindelige mennesker, og som vigtige arbejdsdyr for bønderne.
I Underverdenen var det dæmoner med æselhoveder, der vogtede portene til underverdenen. Med få undtagelser var æsler modstandere af de guddommelige magter. 77 æsler stod i vejen for solen, for at forhindre solopgangen.
Fra Nye rige (1550 – 1070 fvt,) begynder en gradvis introduktion af heste, men æsler forbliver mere udbredte blandt almindelige borgere, og optræder ofte i privatgrave som gravmalerier. Hieroglyffen for æsel har i nogle inskriptioner to knive stukket ned mellem skulderbladene, for at uskadeliggøre dyrets kraft. Også til militære formål har æsler været benyttet til transport.
Fra Sentiden og senere (1070 – 330 fvt.) Efter Nye Rige indbefattede festen for Osiris et ritual, i hvilket ” Seths æsel” blev stukket med et spyd. De bliver mere tydeligt dokumenteret i papyrusruller og administrative optegnelser som en del af økonomien.
Æsler fortsætter, frem til nutiden, som almindelige arbejdsdyr, især i landdistrikterne.
Bibliografi
Gregersen, Mette /2010/ Indskrift fra Herkhuefs grav i Qubet el-Hawa.(Oversættelse fra Hieroglyf)
Luker, Manfred /1971/ ” Ægyptiske Guder og Symboler,” Politikens Forlag København (S.201-203)
