Allerede i Gamle Rige er desmerdyret højt værdsat, og flere grave fra Gamle Rige i Sakkara viser Ichneumon i deres vægdekorationer. Under Anden Mellemtid blev Ichneumon, for sin evne til at fange slanger. inkluderet blandt de mange hellige dyr i Ægypten. Han fremstilles som et desmerdyr med en solskive på hovedet der symboliserer tilknytningen til Re. Med tiden blev Ichneumon identificeret med Wadjet , national gudinden for Nedreægypten, og bar da solskive med en Uræus slange.

Desmerdyr eller Farao-rotte.
Det ægyptiske desmerdyr er på størrelse med en stor huskat, den har en slank krop, med en spids snude og små ører. Dens lange, grove pels varierer i farve fra grå til rødbrun og er markeret med brune eller gule pletter. Deres haler har en sorte spidser. Bag-poterne og et lille område omkring øjnene er hårløse. Dens kost består hovedsageligt af kød, herunder gnavere, fisk, fugle, krybdyr, padder og insekter. Frugt og æg er også populære fødeemner. Ligesom andre manguster, vil den ægyptiske desmerdyr angribe og spise giftige slanger.
Den blev tilbedt i Letopolis, her blev han ligestillet med guden Horus. Små bronze statuer af dyret var mangfoldige i den ptolemæiske periode (332-32 fvt.), hvor de blev efterladt som offergaver i templerne.
I nogle landdistrikter, f.eks. Øvreægypten, er de blevet avlet som kæledyr. De har vist et højt niveau af resistens over for tre arter af giftige slange Vipera palaestinae, Walterinnesia aegyptia og Naja nigricollis.
I en myte omskaber guden Re sig til et desmerdyr (Ichneumon), for at kæmpe mod slangen i underverdenen, Apophis.

Ichneumon KHM, Wien Foto EC