Sekhemre Khutawy Sobekhotep I var ifølge Ryholt første regent i 13. dynasti og regerede omkring 1803–1800 f.v.t. Han fulgte efter Sobekneferu, den sidste regent i 12. dynasti, og er dokumenteret til sit fjerde regeringsår. Von Beckerath placerer i stedet Wegaf først og Sobekhotep senere i dynastiet. Sobekhotep I’s placering er derfor et af periodens vigtigste kronologiske problemer.

Familie
Sobekhotep I’s vej til tronen er usikker. Ryholt foreslår, at han var søn af Amenemhat IV og dermed tilhørte den familie, der havde regeret i slutningen af 12. dynasti. Hvis det er rigtigt, overtog han regentmagten efter Sobekneferu, som kan have været hans søster eller halvsøster. Der findes dog ingen samtidig tekst, der direkte kalder Sobekhotep søn af Amenemhat IV.

Fødselsnavnet Amenemhat Sobekhotep kan læses som »Amenemhats søn, Sobekhotep«. Det kan støtte Ryholts forslag, men Amenemhat kan også være en del af et sammensat personnavn. Den efterfølgende regent, Sonbef, bar på samme måde navnet Amenemhat Sonbef og kan derfor have været Sobekhoteps bror. Von Beckeraths placering af Sobekhotep senere i dynastiet gør denne familieforbindelse mindre sandsynlig.

Sobekhotep I’s mor, hustru og eventuelle børn kendes ikke (Ryholt 1997: 207–212; Baker 2008: 443–444; Leprohon 2013: 61).

Regeringstid
Ryholt placerer Sobekhotep I omkring 1803–1800 f.v.t. og gør ham til 13. dynastis første regent. Turinerlisten nævner derimod Khutawyre, som normalt identificeres med Wegaf, på dynastiets første plads og placerer navnet Sekhemre Khutawy senere. Ryholt mener, at de to næsten ens tronnavne blev forvekslet, mens von Beckerath fastholder Wegaf som den første regent. Den regeringstid på to år, tre måneder og 24 dage, der står ved den første plads, kan derfor ikke med sikkerhed knyttes til Sobekhotep (Ryholt 1997: 207–212, 315–321; Beckerath 1997: 98–99; Schneider 2006: 175–178).

Tre Nilstandsindskrifter fra Semna og Kumma i Nedre Nubien er dateret til Sobekhoteps andet, tredje og fjerde regeringsår. Han må derfor have regeret i mindst tre fulde år og være begyndt på sit fjerde. Indskrifterne viser samtidig, at den egyptiske administration fortsat registrerede Nilens vandstand ved fæstningerne i Nubien (Ryholt 1997: 209, 336; Hintze og Reineke 1989: 102, 151–152).

En papyrus fra Lahun, nu Petrie Museum UC 32166, indeholder en husstandsoptegnelse fra Sobekhoteps første regeringsår. Et medlem af husstanden var født i en tidligere regents 40. år, sandsynligvis Amenemhat III. Dokumentet støtter derfor Ryholts tidlige placering af Sobekhotep tæt på slutningen af 12. dynasti (Ryholt 1997: 315–321; Quirke 1990: 124–125).

Sobekhotep lod arbejde udføre ved Montutemplet i Medamud og ved Mentuhotep II’s tempel i Deir el-Bahari. Herfra kendes blandt andet dele af en festbygning, dørindfatninger og overliggere med hans navne. Fundene viser, at han var aktiv i området omkring Theben, mens Lahun-papyrussen og indskrifterne i Nubien viser, at hans administration virkede over et større område (Baker 2008: 443–444; Ryholt 1997: 336).

Grav og mumie
Sobekhotep I’s grav og mumie kendes ikke. Grav S10 ved Sydabydos blev først foreslået som hans grav, men senere undersøgelser 2014 peger på, at den snarere tilhørte Sobekhotep IV (Wegner 2015: 68–78; Wegner og Cahail 2015: 123–164).

Eftermæle
Sobekhotep I huskes især på grund af sin omdiskuterede placering i regentrækken. Ryholts rekonstruktion gør ham til forbindelsen mellem 12. og 13. dynasti, mens den ældre kronologi placerer ham senere.