Index

 

Gamle nyheder fra Ægypten.

 
 
 
2014-01-28.
  Her et knapt så gammelt emne.
  Erik Christensen -
  På vej til Ægypten - faldt jeg i dag over en artikel i Politikens rejsesektion. Det vækker minder - I 2007 var jeg med min søn Anders i Abu Simbel, og boede der, på hotel, et par nætter.  Dengang var den almindeligste måde at besøge stedet, at man kom dertil i karavane fra Aswan, afgang kl. 4,00 om morgenen og ankomst  kl 11,00. Derefter 3 timer til at besøge begge templer og spise frokost. 14,00 afgik karavanen retur til Aswan. Herefter var der ingen andre end vagterne tilbage. Så før 11 og efter 14, når busserne var kørt, havde vi Abu Simbel for os selv. Der var ingen andre end vagterne, så nu kunne vi færdes frit, og blev ikke drevet frem gennem herlighederne som "kvæg", uden mulighed for at "grave" lidt i relieffernes indhold.
   
 
         
  **  
**       **
 

Abu Simbel 28-12-2007 - Temmelig øde - Vi var to besøgende.

  Erik Christensen - Abu Simbel 2007.  
 

Foto. Anders C.de Voss.

   
   
 

Mystikken genskabes i turist frit Egypten.

 

Urolighederne i Kairo har skræmt de fleste turister væk fra landet. Der venter derfor unikke oplevelser for de rejsende, som trodser de blodige nyhedsbulletiner

   
  I 1817 gravede den italienske opdagelsesrejsende Giovanni Belzoni sandet fri af Ramses II templet i Abu Simbel og trådte som det første menneske i formentlig flere tusinder af år ind i templets indre og kastede lys på væggenes smukke relieffer.Hvilken utrolig oplevelse dette må have været, kan man få en fornemmelse af, hvis man besøger Abu Simbel i dag.
   
  Templet ligger næsten helt forladt. Den tomme parkeringsplads ligner en henlagt helikopterplatform og en slumrende billetsælger må vækkes med et bank på lugen. På den anden side af tællemaskinen er der stort set ingen andre mennesker end et par sikkerhedsvagter. Stilheden bruser ind fra den enorme Nasser Sø, og inde i mellem templets søjler giver ens skridt genlyd helt ind i de inderste kamre.
   
  Når man står alene blandt de enorme statuer, virker det som om den ambitiøse og forfængelige kong Ramses II – kendt som Ramses den store – kigger ned på én fra alle retninger. Han var en af oldegyptens mest dristige og krigeriske konger, som selv gik forrest i de mest blodige slag, og sætter man sig på søjlernes fødder og giver sig til i stilheden at studere reliefferne, er det som om de drabelige optegnelser af Slaget ved Kadesh langsomt kommer helt til live.
 

De faraoniske templer blev ikke bygget for, at hvermand til hver en tid skulle kunne komme derind. De skulle bevare mystikken og gøre det til en overvældende oplevelse at få lov at træde ind i de enorme bygningsværker, og det var kun ved særlige lejligheder, at andre end præsterne havde adgang.

   
  Denne følelse af eksklusivitet kan nu igen opleves i Egypten.
   
 

Den politiske uro, der har præget landet de seneste tre år, afholder de fleste udlændinge fra at rejse til landet. Det gør det muligt for de få rejsende, der trodser de blodige nyhedsbulletiner, at fordybe sig i den faraoniske historie og kultur uden at blive forstyrret af horder af charterturister.

   
  Turisterne er forsvundet.
   
  Er det da ikke med liv og lemmer som indsats at drage til Egypten?
   
  Nej. Det sydlige Egypten, hvor templerne ligger som perler på en snor, har været stort set forskånet for politisk uro siden revolutionen i januar 2011. Mens demonstrationer er blevet hverdagskost i Kairo, er den største forandring i Aswan og Luxor, at den vigtigste indtægtskilde – turisterne – er forsvundet.
 

For egypterne i syd kunne Kairo næsten lige så godt være et andet land. Der er omtrent ligeså langt fra Aswan til Kairo, som der er fra Kairo til Cypern, Kreta og Antaliya, og både geografisk og mentalt er hovedstaden meget langt væk.

   
  Derfor har selv de yderst forsigtige embedsmænd i Udenrigsministeriet da også kun i perioder, såsom lige efter sommerens militærkup, frarådet danskere at rejse til det sydlige Egypten. 2014 tegner til at blive endnu et år, hvor medierne kommer til at rapportere om dramatiske og blodige begivenheder fra Egypten, men intet tyder på, at freden ikke skulle vare ved i tempellandet mod syd og i de fleste andre turistområder.
   
  Alt dette betyder dog ikke, at livet er som normalt i Luxor og Aswan. Fraværet af udlændinge betyder, at regionen lider hårdt økonomisk, for der er få alternativer til arbejdet i turistsektoren.
   
  Fredfyldt stemning på Nilen.
   
  I basarerne ligger der støv på varerne i souvenirbutikkerne, og mange søvnige sælgere opdager slet ikke, at potentielle kunder passerer forbi. På vandpibecafeerne sidder arbejdsløse turguides, tjenere og kokke og spiller domino og backgammon.
  En del restauranter og hoteller er lukket helt ned, mens andre fortsætter deres forretning, selv om den giver underskud. Det gamle Cataract Hotel i Aswan med den smukkeste Instagram-udsigt over Nilen ligner stadig sit prægtige selv, men belægningen er for det meste under ti procent. Antallet af turister er på landsplan det laveste i tre årtier, siger myndighederne.
   
  Nede på kajerne i både Luxor og Aswan ligger cruiseskibene trippelparkeret og ligner en forladt flåde. Omkring juletid, som normalt er højsæson, forlød det, at blot seks ud af 320 cruiseskibe sejlede på Nilen.
   
 

Det giver de få sejlende turister en fantastisk mulighed for at nyde idyllen på Nilen. Hvor cruisebådene tidligere sejlede slalom imellem hinanden og spolerede freden, er der nu næsten kun lokale fiskere på vandet.  Hvad end man sejler med de store både eller en lokal sejlbåd, felucca, blander lyden af bølgeskvulp sig kun med fugleskrig og et æsels vrinsken inde på bredden, mens malerisk landskaber med endeløse silhuetter af palmer passerer forbi.

   
   Ydermere har priserne på et Nilecruise formentlig aldrig været lavere, ligesom det kan siges om andre rejsepakker til Egypten. Der er derfor mange grunde til at rejse til faraoernes land – men bemærk lige de gode råd inden afrejse.
   
   
  UDDRAG AF Udenrigsministeriets REJSEVEJLEDNING
 

»Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Egypten med undtagelse af rejser til turistområderne langs Rødehavet (herunder Hurghada), Aqababugten (herunder Sharm el-Sheikh og Taba) samt Luxor og Aswan og Nilkrydstogter imellem disse byer og Abu Simbel. Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til den nordlige del af Sinai«.

   
 
   
Reference. Den engelske original tekst er udgivet i Politiken 28 Januar 2014.
   
  RASMUS BØGESKOV LARSEN
  http://politiken.dk/rejser/temarejser/ECE2192636/mystikken-genskabes-i-turistfrit-egypten/
   
   
   

 

 
 

Index

©Egyptolog.dk / Erik Christensen 2008 - 2014 version 1.0.2