Anukis

Af Erik Christensen / 2019

Anukis / Anket, Anoukis, Anuket, Anqet, Anka er oprindelig en krigsgudinde, og hun hører til de ældste kendte guder og kan føres tilbage til forhistorisk tid. Anukis er gudinde for øen Sahal ved første katarakt på Nilen, hun kaldes “Fruen af Sahal” (Nebt Satet). Hun fremstilles som en kvinde der på hovedet bærer en krone af strudsefjer eller en sivkrone. Og i hænderne et papyrusscepter og et Ankh-tegn. Hun blev lejlighedsvis ledsaget af, eller vist i form af en gazelle.


Hun stammer oprindeligt fra Nubien og hendes navns mening er “At omfavne” og er blevet tilbedt som “den der nærer markerne”, med henvisning til Nilens årlige oversvømmelse og aflejring af et lag af fed nærende slam over markerne.
Anukis var gudinde for Nilen, især den del af floden, der strømmer gennem Nubien og den sydlige første katarakt i Egypten. Som gudinde associeret med vand, var hun også en frugtbarhedsgudinde, som som skulle bringe rigelige høst og liv til markerne. Hun blev også betragtet som beskytter af flodens vande og de der rejste på den.

Anukis blev betragtet som datter af Ra i nogle myter. Hun er også nogle gange beskrevet som hustru eller datter til Khnum og søster eller ledsager til Satis.

Gudinden Anukis er datter af gudinden Satis fra øen Elephantine ved Aswan, her danner hun triade med Khnum og Satis. Khnum var en skabergud, som formede menneskene på sin drejeskive, og Satis var også en gudinde for Nilen og frugtbarhed.

På Elephantine øen kan kulten for Anukis spores tilbage til Gamle Rige. Anukis blev tilbedt i templer langs Nilen, især på øen Seheil i Aswan-området, hvor hun var en del af en lokal triade med Khnum og Satis. Hendes kult strakte sig også til Nubien.
Anukis blev fejret under årlige festivaler, hvor folk kastede mønter, gaver og mad i Nilen for at ære hende og sikre flodens fortsatte vandstand.
Hun er også gudinde for jagt og frugtbarhed i forbindelse med Nilens årlige oversvømmelse. Hun blev forbundet med en hellig gazelle, var sandsynligvis fordi egypterne, kun så disse dyr omkring vand. Som jæger, blev hun sikkert tænkt på som adrætte som gazelle.

Hun blev senere gudinde for begær, hvis egenskaber og kult ansås for uanstændig.

 

Anukis-2 P1020092-1

Bibliografi

Luker, Manfred /1971/ ” Ægyptiske Guder og Symboler,” Politikens Forlag København (S.61)
Remler, Pat./ 2010 / “ Egyptian Mythology A-Z , Third Edition”, Chelsea House Publ. (S.18)
Wilkinson, Richard H. /2003 / “The Complete God and Goddess of Ancient Egypt” Tames and Hudson – London (S.138)