Det makedonske styrer blev hilst velkommen af ægypterne, der betragter Alexander som en oplyst overherre, der befrier dem fra det persiske åg. Alexandria grundlæges som landets nye hovedstad. På denne tid var der opstået en stor græsk koloni i Delta regionen og Alexandria overtog snart rollen som hovedstad fra Memphis, og bliver en kosmopolitisk metropol ind i den Græsk-romerske periode.

Det er en periode med store tempelbyggerier, det koster penge, og følges op af store skatter, der igen udløser oprør i befolkningen. Et dekret til fejring af Ptolemæus V`s tronbestigelse i år 205 fvt. indgraveret i en basalt blok fundet i landsbyen Rosetta, kendt som Rosetta-stenen.

Den Ptolemæiske slægts-linie sluttes med Kleopatra VII, der med alle midler forsøger at undgå at Ægypten bliver en romersk vasalstat. Dette lykkes ikke og i år 30 fvt. erobre den romerske kejser Octavian Ægypten. Romerloven indføres, og herefter fungerer Ægypten primært som romersk kornkammer.

332 – 323 fvt. Makedoniske konger.

Efter Alexander den store på hans felttog havde nedkæmpet perserne og indtager Ægypten, og efter hans besøg hos oraklet i Siva-oasen år 332 fvt. blev han overbevist om at han var Amon-Ra´s søn, og dermed den retmæssige hersker over Ægypten. Han beordrede i april 331 fvt. grundlæggelsen af en ny by, Alexandria på Middelhavs-kysten. Da Alexander fortsætter felttoget ind i mellemøsten indsætter han en visekonge og en række guvernører som regent i Ægypten. Ved hans død et halvt år senere indtræder hans halvbroder Philip II som regent og han efterfølges af hans søn Alexander IV.

Makedoniske konger.

1. Alexander III – den Store (332 – 331 fvt.)
2. Philip III Arhidaios (331 – ??? fvt.)
3. Alexander IV Aegus (??? – 323 fvt.)
4. Ptolemæus I Soter I (323 – 305 fvt.)

Bygningsværker, grave og andet fra den Makedonske periode.

323 – 30 fvt. Ptolemæiske Periode 

Ptolemæus eller Ptolemaios er navnet på en række makedonske konger i Ægypten, også kaldet lagiderne. Pga. navnesammenfald omtales de enkelte Ptolemæiske konger ofte ved deres tilnavne. Ptolemæus I med tilnavnet Soter (gr. ‘frelseren’), der var en af Alexander den Stores generaler, blev statholder i Egypten efter Alexanders død i 323 fvt. Han grundlagde det ptolemæiske dynasti og tog titel af konge 305/304 f.Kr. Han efterfulgtes af 12-13 konger, alle med navnet Ptolemæus. Den sidste regent i dynastiet var Kleopatra VII. sammen med sønnen Cæsarion.

Ptolemæiske Konger.

1 Ptolemæus I Soter I (323 – 305 fvt.)

2 Ptolemæus II Philadelphus (282 – 246 fvt.)

Arsinoe II (280 – 242 fvt.) / Medregent Ptolemæus I Epigone (267 – 259 fvt.)

3 Ptolemæus III Euergetes I (246 – 222 fvt.)

4 Ptolemæus IV Philopator (222 – 205 fvt.)

5 Ptolemæus V Epiphanes og fra 193 fvt. Cleopatra I (205 – 180 fvt.)

Modkonge Harwennefer (206 – 200 fvt.) Modkonge Ankhwennefer (200 – 186 fvt.)

6 Ptolemæus VI Philometor med Cleopatra I (180 -164 fvt,)

7 Ptolemæus VIII  Physcon (164 – 163 fvt.)

8 Ptolemæus VI Philometor (163 – 145 fvt.)

9 Ptolemæus VII Neos Philopator  – Har aldrig regeret ? (145 – 145 fvt,)

10 Ptolemæus VIII  Euergetes II  (145 – 116 fvt.)

Modkonge Harsies (131 – 130 fvt.), Cleopatra II (131 – 127 fvt.).

11 Cleopatra III og Ptolemæus IX – Soter II (116 – 110 fvt.)

Cleopatra III og Ptolemæus X – Alexander I (110 – 109 fvt.)

12 Cleopatra III og Ptolemæus IX – Soter II (109 – 107 fvt.)

Cleopatra III og Ptolemæus X – Alexander I (107 – 101 fvt)

Ptolemæus X – Alexander I (101-88 fvt.)

13 Cleopatra III og Ptolemæus IX – Soter II (88 – 81 fvt.)

14 Cleopatra V Tryphæna og Berenice IV Epiphania (81 – 80 fvt.)

15 Ptolemæus  XI – Alexander II (80 – 80 fvt.)

16 Ptolemæus  XII – Neos Dionysos  Auletes (80 – 58 fvt.)

17 Berenice IV. – Epiphaneia (58 -55 fvt.)

18 Ptolemæus  XII Neos Dionysos Auletes (55 – 51 fvt.)

19 Cleopatra VII og Ptolemaeus XIII (51 – 47 fvt.)

Arsinoe IV ( sep.48 – jan.47 fvt.)

20 Cleopatra VII  og Ptolemaeus XIV (47 – 44 fvt.)

21 Cleopatra VII og Ptolemaeus XV – Cesarion, hendes søn med Caesar. (44 – 30 fvt.)

Bygningsværker, grave og andet fra den Ptolemæiske periode.