Den anden store periode med rigdom og fremskridt i Ægyptens historie er Mellemste Rige. Den betragtes som en litterær guldalder, og kunst og håndværk når nye højder.

Efter 100 års konflikt og hungersnød lykkes det Montuhotep II at besejre og undertvinge kongen fra Hierakonpolis, Merikare fra 10. dynasti. Han gennemfører derefter en samling af de to lande, og udråber sig til Farao. Montuhotep IV er den sidste konge i 11.dynasti, og mest kendt for hans ekspedition til Wadi Hammamat.

Om Amenemhet tilraner sig tronen eller det er efter aftale med Montuhotep IV er ikke til at afgøre, men med tronbestigelsen bliver han grundlægger af 12.dynasti. Han indfører medregenter, som et modtræk mod fremtidige forsøg på fremmed magtovertagelse. Hovedstaden flyttes til Itawy, og Amon ophøjes til Rigs-gud, og man opfører templet i Karnak til hans ære, skønt Osiris fra Abydos er landets vigtigste gud.  Man begynder igen at opføre pyramider, mindre og af dårligere materialer end man benyttede under Gamle Rige. Det er også tiden hvor ”almindelige” mennesker begynder at blive begravet med sarkofagtekster, på deres kister. (*1)

11.Dynasti 2134-1991 fvt. 

Mod slutningen af første Mellemtid, omkring 2140 fvt. var Intef ”den ældste” Ini-iti-i, – søn af Iku,  nomark / lokal høvding i nomet Waset (Theben). Han siges at være far til Montuhotep I.  Han var ikke farao, men nomarken Intef ser ud til at have kontrolleret det Thebanske nome. Men han har samtidig været underlagt en af kongerne fra 8.dynasti eller 9.- 10.dynasti i Herakleopolis. Intef er blandt andet dokumenteret på en grav stele for ”Arveprinsen Intefi”, fundet i Saff gravene i El Tarif – Dra Abu el Naga. Stelen findes i dag på det Ægyptiske Museum i Cairo. CG20009.

Teksten lyder: ” Et offer, som kongen giver til Anubis, der er på hans bjerg – imut , stedet for balsamering, Herren over det hellige sted, at han kan give til den arvelige prins, tælle, store herre i Wasets (Thebanske) nome, der opfylder kongen som vogter af indgangen fra syd, de store søjler, der gør hans (farao) to lande levende. Ypperstepræsten, den på store gud, himmelens herre, velsignet, Ini-iti-i.” Han blev senere af farao, Thotmose III fra 18.dynasti, vist som forfader til Montuhotep I, på anglisten i Festival-hallen i hans tempel i Karnak.

Det 11 Dynasti begynder med en stort set ukendt farao Montuhotep I , det eneste man kender til ham er hans Horus navn. Piccione siger, at han kan datere ham til at starte i 2134, men ellers er han ukendt.

Mellemste Rige:	nomarker fra 11.dynasti
1. Montuhotep I. -Tepya                  2134 – 2134 fvt.	2. Intef I. Seher-tawy                        2134 – 2117 fvt.
3. Intef II. Wah-ankh                       2117 – 2069 fvt.	4. Intef III. Nakht-Nebtep-nefer        2069 – 2060 fvt.

 

Under 11 dynasti kæmpede regenterne i Theben og Edfu om kontrollen over Øvre Egypten. Kampene havde stået på over mange år da konflikten endeligt blev løst af Montuhotep II og han begyndte opgaven at forene hele Ægypten igen.

Mellemste Rige:	kongerne fra 11.dynasti.
1. Montuhotep II.  Neb-hetep-re     2060 – 2010 fvt.	2. Montuhotep III.  San-khau-re   2010 – 1998 fvt.
3. Montuhotep IV.  Neb-taui-re       1997 – 1991 fvt.

 

Bygningsværker, grave og andet fra 11 Dynasti.

12 Dynasti 1991 – 1782 fvt.

12.dynasti er en periode hvor man så tilbage på de store konger fra Gamle Rige. Det er tiden hvor gamle principper, fastlagt tidligt i den ægyptiske civilisation, bliver genoplivet. Under denne renæssance genfindes den gamle kongeideologi, reorganisation af samfundets orden, af religiøs praksis fra krigsguden Monthu til dyrkelsen af Amon i Karnak templet, og forholdet til de omkringliggende nabolande. Disse forandringer kan ses i arkitekturen, hvor man igen begynder at bygge pyramider – som i ”gamle dage”. Men også skulptur, dekorative relieffer, litteratur, steler, gravmaleri i både konge og privatgrave, og en lang række af personlige ejendele, fundet i gravene fra perioden.

12.dynasti kan opdeles i 2 perioder. Fra Amenemhat I til Sesostris II, er en periode hvor Ægyptens territoriale grænser forstærkes. Specielt i Nubien hvor der opføres en række forter, for at kunne kontrollere transport på Nilen omkring anden Katarakt. Mod nord opføres herskernes mur, som beskyttelse mod de Asiatiske folk.(palæstinensere). Fra Sesostris III ændres udenrigspolitikken til en aggressiv form. Sesostris III er krigerkonge, og udvider Ægyptens territoriale influensområde, så der strækker sig fra Orantes i Levanten til Semna i Nubien. Områder som de ægyptiske konger forsøger, med forskelligt held, at kontrollere de næste 1500 år. Fra Sesostris III og Amenemhat III ændre måden at vise ansigter på statuer sig fra stiliserede til realistiske. Dette sker måske samtidigt med en ændring i opfattelsen af kongens politiske og religiøse rolle. En vigtig ting for perioden er at lokale nomarker – lokale guvernører – mister deres magt, det kan ses af at de rigt dekorerede grave forsvinder. Samtidigt forsvinder produktionen af visse typer gravgods, som modeller af værksteder , bagerier, slagterier, kornmagasiner, og skibsmodeller. Et levn fra Gamle Rige grave der forsvinder helt med slutningen af Mellemste Rige.

Kongerne fra 12.dynasti.

Mellemste Rige	kongerne fra 12.dynasti.
.
1. Amenemhet I – Sehetep-ib-re      1991 – 1962 fvt.	2. Sesostris I – Kheper-ka-re    1971 – 1926 fvt.
3. Amenemhet II – Nebu-kau-re      1929 – 1895 fvt.	4. Sesostris II – Kha-kheper-re 1897 – 1878 fvt
5. Sesostris III – Kha-kau-re             1878 – 1841 fvt.	6. Amenemhet III – Ni-maat-re 1842 – 1797 fvt.
7. Amenemhet IV- Maat-heru-re     1798 – 1786 fvt.	8. Sobeknefru- Sobek-ka-re        1786 – 1782 fvt.

 

 Bygningsværker, grave og andet fra 12 Dynasti.