3200 – 2672 Tidlig dynastiske periode
Overgang fra Naqada III – tidlig statsdannelse.
Perioden der indleder den tidlige dynastiske tid med dynasti 00 og 1.dynasti, begynder ved overgangen mellem Naqada II og Naqada III ca. 3150 fvt. Denne samling af de to lande har været en glidende proces, hvor en række lokale høvdinge, langsomt har godtaget èn konge, for det ene eller det andet, af de to lande. Der er ikke arkæologisk bevis for en krigerisk magtovertagelse, hvilket igen tyder på en rolig overgang til en egentlig statsdannelse. I forbindelse med organisering og udbygningen af kunstvanding, og udvikling af de traditionelle kornsorter, byg og hvede. Anlæggelse af store frugthaver med dadelpalmer, figner, vin, hør osv., er den almene levestandart vokset.
Memphis. Der er to andre ting der får stor betydning, det første er grundlæggelsen af byen Memphis, af Hor-Aha, på et strategisk vigtigt sted på Nilen hvor Deltaet møder Øverægypten. Det andet er skriften der over denne periode udvikler sig fra billedtegn til skrifttegn, (hieroglyffer).
Menneskeofring.Menneskeofringer blev praktiseret som en del af et kongeligt begravelsesritual, og vi ser det hos alle kongerne frem til slutningen af 1.dynasti. Når en konge blev begravet, blev der ofret dyr og mennesker, der blev begravet rundt om kongens kammer. Det er mange mennesker der er tale om, for eksempel blev der i forbindelse med kong Djer´s grav fundet 338 andre begravelser. Tanken bag disse store ofringer har været, at disse mennesker og dyr skulle servicerer farao i hans kommende efterliv. Denne praksis slutter med 1. dynasti, og fra 2.dynasti erstattes de af Ushabtis, der nu skal udføre det arbejde der forventes af kongen i efterlivet.
00 Dynasti ca. 3150 – 3007 fvt.
Den mellemste del af Naqada III er tiden med mytiske konger, falk, to falke, tyr og elefant, måske var de slet ikke konger, men det var personlige tegn, til andre formål. Den første vi mener at kende med en sikkerhed er kong Narmer. Hans store palette er den eneste fra Naqada III c. perioden der henføres til en benævnt person, og hans eksistens bekræftes yderligere af det køllehoved der også viser hans Horus navn.
Kongerne fra 00 dynasti.
| x-4 | Ka | x-3 | Skorpion II | ca.3060 – 30?? fvt. | |
| x-2 | Narmer | ca.3050-3032 fvt. | x-1 | Menes | 3032 – 3007 fvt. |
1 Dynasti 3007 – 2828 fvt.
Under kongerne i 1.dynasti samles og udbygges statsmagten. Kongen har en række forvaltninger ”huse” til at varetage forskellige statslige kontrol opgaver i forbindelse med kunstvanding, hæren organisation, landbruget, Kongens kult, og skatte opkrævning. På denne tid var landet allerede opdelt i 20 Øvreægyptiske og 18 Nedreægyptiske Nomer. Der udpeget 2 visirer en for de sydlige og en for de nordlige Nomer. Den centrale administration er placeret i Memphis. Den er adskilt fra selve paladset hvor kongen og hoffet residerede. I de enkelte Nomer udpegede kongen en embedsmand (en wo-sea) som administrator. Hver Nome hovedstad oprettede en lokal domstol.
Kongerne i første dynasti havde deres hovedstad i Thinis og deres begravelsplads i Umm el-Qa`ab ved Abydos. Og højtstående embedsmænd fik indrettet grave i Sakkara nær Memphis. Udgravninger af disse grave har afsløret en større mængde kobber genstande og stenvaser og andre luksusgenstande medgives som gravgaver. I 1990erne blev der fundet et segl i Sakkara med kongerne fra første dynasti undtaget Merneith.
- Aha (3007 – 2975 fvt.)
- Djer (2975 – 2927 fvt.)
- Djet (2927 – 2914 fvt.)
- Merneith (2914 – 29 ?? fvt.)
- Den (2914 – 2867 fvt.)
- Andjib (2867 – 2861 fvt.)
- Semerkhet (2861 – 2853 fvt.)
- Qa’a (2853 – 2828 fvt.)
Bygningsværker, grave og andet fra 01 Dynasti.
2 Dynasti 2828 – 2682 fvt.
Kongerækken for 2.dynasti er usikker, der mangler dokumentation og de tilgængelige kilder modsiger hinanden. De første 4 konger er der enighed om rækkefølgen af, og de sidste 2. Der er ikke fundet kongegrave fra 2.dynasti. Traditionen med de mange der følger kongen, ved hans død, forlades med overgangen til 2 dynasti hvor de kongelige gravpladser flyttes mod nord, fra Abydos til Sakkara. Man begynder samtidigt at begrave ushapti figurer med de døde, som erstatning for de der tidligere blev ofret og begravet med kongen.
Dynastiets overtagelse af den guddommelige kongemagt, ser ud til at være forløbet gnidningsløst, og viser iser en stærk statsmagt med en centraliseret administration og en mere udbredt brug af skrift. Krige mod Nubien, og ” at skabe ro” deltaet, præger store dele af perioden. mellem 2754 og 2725 fvt. er Weneb eller Senedj flyttet til Memphis og etableret et nordligt dominans område. Magten og landet er herefter delt, og regeres af to beslægtede grupper.
Det 2.dynasti afslutter de Thiniske dynastier det har regeret fra byen Tjene (thinis) ved Abydos, under 1 og 2.dynasti, denne by er forsvundet med tiden.
- Hotepsekhemui (2850 – 2820 fvt.)
- Raneb / Nebre (2820 – 2790 fvt.)
- Nynetjer (2790 – 2754 fvt.)
- Weneg / Ouneg (2754 – 2734 fvt.)
Sydlige Konger.
- Seth Peribsen (2735 – 2724 fvt.)
- Nubnefer / Horus Ba (2724 – 2706 fvt.)
- Khasekhemui (2709 – 2682 fvt.)
Nordlige Konger.
- Sened (2734 – 2724 fvt.)
- Neferkare / Aaka (2724 – 2719 fvt.)
- Neferkasokar (2719 – 2711 fvt.)
- Hudjefa I (2711 – 2709 fvt.)
Bygningsværker, grave og andet fra 02 Dynasti.
Bibliografisk:
| Referencer: | |
|
