Peribsen var farao i den sidste del af 2. dynasti og er en af de mest usædvanlige regenter i Egyptens historie. Han er især kendt for at have erstattet Horus-falken med Seth-dyret øverst på sin serekh – en handling, der ikke kendes fra nogen tidligere egyptisk konge. Ændringen har gennem mere end hundrede år været genstand for debat blandt egyptologer og er blevet tolket både politisk og religiøst. Peribsens regering markerer samtidig begyndelsen på den afsluttende fase af 2. dynasti, der kulminerede med Khasekhemwys genforening af Egypten (Wilkinson 1999, s. 83–89; Dodson 2022, s. 32–38).

Familie
Peribsens familieforhold er usikre. Der findes ingen samtidige kilder, som med sikkerhed identificerer hans forældre eller hustru. Det er heller ikke muligt at afgøre, om han var i slægt med de foregående regenter eller kom til magten gennem en anden gren af kongehuset (Dodson & Hilton 2004, s. 48–49).

Hans efterfølger var sandsynligvis Khasekhemwy, men forholdet mellem de to konger er fortsat omdiskuteret. Nogle forskere mener, at Khasekhemwy var søn eller nær slægtning til Peribsen, mens andre finder, at der ikke er tilstrækkelige beviser for et sådant slægtskab (Wilkinson 1999, s. 89–91).

Regeringstid
Peribsen regerede i den sidste del af 2. dynasti, sandsynligvis omkring 2740–2715 f.v.t., selv om dateringen varierer mellem forskerne (Dodson 2022, s.32–34).

Det er usikkert, hvilke regenter der umiddelbart gik forud for ham. De senere kongelister nævner blandt andet Sened, Neferkare og Neferkasokar, men deres indbyrdes kronologi er fortsat omdiskuteret. Peribsen regnes almindeligvis for at have været en af de sidste konger før Khasekhemwy, der afsluttede 2. dynasti (Wilkinson 1999, s.83–89).

Peribsen regerede sandsynligvis fra Thinis eller Abydos i Øvre Egypten. Hans seglaftryk og indskrifter er hovedsageligt fundet i det sydlige Egypten, hvilket har fået flere forskere til at foreslå, at hans magtområde især omfattede Øvre Egypten. Om han samtidig blev anerkendt i hele landet, kan ikke afgøres med sikkerhed (Baker 2008, s.322; Dodson 2022, s.34–36).

Seth og den religiøse reform
Peribsen er den eneste egyptiske farao, der konsekvent erstattede Horus-falken med Seth-dyret øverst på sin serekh. Tidligere konger havde gennem mere end to århundreder anvendt Horus som symbol på kongemagten, og Peribsens beslutning markerer derfor et markant brud med den kongelige tradition (Wilkinson 1999, s86–88).

Ændringen har gennem mange år været genstand for debat blandt egyptologer. Tidligere blev den ofte forklaret som resultatet af en borgerkrig eller en religiøs konflikt mellem tilhængere af Horus og Seth. Denne opfattelse er i dag blevet mødt med større forsigtighed, da ingen samtidige kilder omtaler en sådan konflikt (Dodson 2022, s.35–37).

Andre forskere har foreslået, at Peribsens valg af Seth snarere afspejlede regionale traditioner i Øvre Egypten eller en ændring i den kongelige ideologi. Det er også muligt, at Seth på dette tidspunkt endnu ikke havde den negative betydning, som guden fik i senere perioder, men tværtimod blev opfattet som en legitim beskytter af kongemagten (Wilkinson 1999, s.87–89).

Den præcise baggrund for Peribsens beslutning er fortsat ukendt. Hans serekh er derfor et af de mest omdiskuterede symboler fra Egyptens tidlige historie og spiller en central rolle i forskningen om 2. dynasti.

Ekspeditioner og krige
Der findes ingen samtidige beskrivelser af egentlige militære felttog under Peribsens regering. Arkæologiske fund viser imidlertid, at den kongelige administration fortsatte med at fungere effektivt, og seglaftryk fra hans regeringstid vidner om en velorganiseret statsforvaltning (Wilkinson 1999,s.89–91).

Indskrifter fra Elephantine viser, at Peribsens myndighed strakte sig langt mod syd. Flere forskere mener derfor, at han havde sikker kontrol over Øvre Egypten, mens forholdene i Nedre Egypten fortsat er usikre (Dodson 2022,s.36–37).

Tidligere mente nogle forskere, at Peribsen kom til magten efter en borgerkrig mellem Øvre og Nedre Egypten. Denne teori byggede især på hans usædvanlige brug af Seth som kongeligt symbol. Der findes imidlertid ingen samtidige kilder, som beskriver en sådan konflikt, og teorien betragtes derfor i dag som usikker (Wilkinson 1999,s.87–89).

Monumenter og genstande
Peribsen er væsentligt bedre dokumenteret end de fleste andre regenter fra den sidste del af 2. dynasti. Hans navn er bevaret på talrige lersegl, stenkar og indskrifter, som er fundet i Abydos, Elephantine og flere andre lokaliteter i Øvre Egypten (Wilkinson 1999,s. 89–92).

Særligt seglaftrykkene fra hans grav i Umm el-Qaab har stor betydning. De nævner en række højtstående embedsmænd og administrative funktioner og viser, at den kongelige administration fortsatte med at fungere effektivt under hans regering. Fundene giver samtidig et værdifuldt indblik i den tidlige egyptiske statsorganisation (Dodson 2022,s.37–39).

På Elephantine er der fundet indskrifter med Peribsens navn, som viser, at hans autoritet blev anerkendt langt mod syd. Fundene har fået flere forskere til at konkludere, at Øvre Egypten udgjorde kernen i hans rige (Wilkinson 1999,s.91–92).

Peribsen forbindes desuden med et tidligt Seth-tempel på Elephantine. Selvom der kun er bevaret få rester, viser fundene, at Seth-kulten havde en betydelig rolle under hans regering (Baker 2008,s.322).

Politiske forhold
Peribsens regering markerer en vigtig fase i udviklingen af den egyptiske stat. Seglaftryk og administrative indskrifter viser, at den centrale administration fortsatte med at fungere, og at kongemagten havde kontrol over store dele af Øvre Egypten (Wilkinson 1999,s.89–92).

Det er fortsat omdiskuteret, om Egypten på dette tidspunkt var politisk delt mellem en nordlig og en sydlig kongemagt. Peribsens fund stammer næsten udelukkende fra Øvre Egypten, mens samtidige fund fra Nedre Egypten er meget få. Flere forskere mener derfor, at hans magt især omfattede den sydlige del af landet, men dette kan ikke bevises med sikkerhed (Dodson 2022,s.35–39).

På trods af ændringen fra Horus til Seth viser de administrative fund ingen tegn på, at statsforvaltningen blev svækket. Tværtimod tyder seglaftryk og embedsmandstitler på, at rigets administration fortsatte efter de samme grundlæggende principper som under tidligere regenter (Wilkinson 1999,s.90–92).

Peribsens regering lagde sandsynligvis grundlaget for den politiske udvikling, som under Khasekhemwy førte til en genforening af Egypten og afslutningen på 2. dynasti (Dodson 2022,s.40–42)

Grav
Peribsen blev begravet i grav P i Umm el-Qaab ved Abydos, det ældste kongelige gravområde i Egypten. Graven blev udgravet af Émile Amélineau i slutningen af 1800-tallet og senere undersøgt mere systematisk af Flinders Petrie og de tyske udgravninger ledet af Günter Dreyer (Wilkinson 1999,s.89–91).

Gravanlægget består af en rektangulær grav bygget af soltørrede lersten. I modsætning til de tidlige konger fra 1. dynasti findes der ingen sekundære begravelser omkring graven, hvilket viser, at skikken med at begrave tjenere sammen med kongen var ophørt ved slutningen af 2. dynasti (Dodson 2022,s.37–39).

Ved graven blev der fundet to gravsteler med Peribsens navn skrevet i en serekh kronet af Seth-dyret. Disse steler hører til de vigtigste monumenter fra hans regering og er blandt de tidligste eksempler på kongelige gravsteler fra Egyptens oldtid (Wilkinson 1999,s.90–91).

Omkring graven blev der desuden fundet et stort antal lersegl, som dokumenterer den kongelige administration og nævner flere embedsmænd fra Peribsens hof. Fundene giver et enestående indblik i den administrative organisation i slutningen af 2. dynasti.

Mumie
Peribsens mumie er ikke bevaret. Graven blev allerede plyndret i oldtiden, og der er ikke fundet menneskelige rester, som med sikkerhed kan identificeres som hans (Wilkinson 1999,s.90).

Selv om mumien er gået tabt, har de mange fund af seglaftryk og gravudstyr gjort det muligt at opnå et langt bedre kendskab til Peribsens regering end til de fleste andre konger fra den sidste del af 2. dynasti.

Eftermæle
Peribsen indtager en enestående plads i Egyptens historie. Hans beslutning om at lade Seth erstatte Horus på serekhen gør ham til en af de mest usædvanlige faraoner i hele den faraoniske periode. Ingen tidligere konge havde foretaget en tilsvarende ændring, og kun Khasekhemwy valgte senere at forene Horus og Seth i den samme serekh (Wilkinson 1999,s.86–92).

I dag betragtes Peribsen som en nøglefigur i forståelsen af den politiske og religiøse udvikling i slutningen af 2. dynasti. De mange administrative seglaftryk og fund fra Abydos og Elephantine viser, at hans regering var langt bedre organiseret, end man tidligere har antaget. Samtidig er baggrunden for hans valg af Seth fortsat et af de mest omdiskuterede spørgsmål i den tidlige egyptologi (Dodson 2022,s.35–42).

Peribsens regering markerer overgangen mellem den usikre periode med de dårligt dokumenterede regenter og den afsluttende fase af 2. dynasti, som kulminerede med Khasekhemwys genforening af Egypten.