Djehuty var den anden farao i 16. dynasti under Anden Mellemtid. Ifølge Kim Ryholts rekonstruktion regerede han omkring 1648–1645 f.v.t. og var dynastiets anden regent. Han herskede fra Theben over dele af Øvre Egypten, mens Hyksos-kongerne i 15. dynasti kontrollerede store dele af det nordlige Egypten.
Djehutys regering var kort, men han er dokumenteret gennem enkelte samtidige fund fra Øvre Egypten. De viser, at den thebanske kongemagt fortsat var aktiv trods landets politiske opsplitning. Efter Djehuty fulgte Sobekhotep VIII på tronen.

Familie
Djehutys forældre er ukendte, og der kendes ingen børn, som med sikkerhed kan knyttes til ham. Han forbindes med dronning Mentuhotep, der bar titlen „Kongens store hustru“. Hun var datter af vesiren Senebhenaf og hans hustru Sobekhotep (Dodson & Hilton 2004:120; Baker 2008:90–91).

Forbindelsen mellem Djehuty og Mentuhotep støttes af hendes gravudstyr. Hendes kanopiske kiste bærer kong Djehutys navn og blev senere forsynet med dronningens navn. Gravudstyret giver dermed et vigtigt samtidigt holdepunkt for forbindelsen mellem dem.

Mentuhotep regnes derfor almindeligvis som Djehutys hustru, selv om vores viden om kongefamilien er meget begrænset. Der kendes ingen sikre oplysninger om Djehutys vej til tronen eller om et familieforhold til hans forgænger i 16. dynasti (Dodson & Hilton 2004:120).

Monumenter og fund
Der kendes ingen større tempel- eller paladsbygninger, som med sikkerhed kan tilskrives Djehuty, men enkelte fund viser, at han gennemførte byggearbejder i Øvre Egypten under sin korte regeringstid (Baker 2008: 90–91).

Ved Deir el-Ballas, omkring 30 km nord for Theben, er der fundet en stenblok med Djehutys tronnavn Sekhemre Sementawy og hans fødenavn Djehuty. Fundet er vigtigt, fordi det dokumenterer kongen i området omkring det thebanske magtcentrum.

Fra Edfu kendes en bemalet reliefblok med en fremstilling af Djehuty. Kongen bærer den røde krone og står foran en guddom. Blokken må oprindeligt have indgået i en kongelig bygning eller udsmykning og viser, at Djehuty også var aktiv længere mod syd (Baker 2008: 90–91).

Et andet vigtigt samtidigt vidnesbyrd er gravudstyret til dronning Mentuhotep. Hendes kanopiske kiste bærer Djehutys kongelige navn og viser dermed en direkte forbindelse mellem kongen og dronningens begravelsesudstyr (Dodson & Hilton 2004: 120).

De få bevarede genstande er beskedne sammenlignet med tidligere tiders store kongelige monumenter, men de er værdifulde, fordi de viser, at Djehuty faktisk var en historisk regerende konge og ikke blot et navn bevaret i senere kongelister.

Grav og mumie
Djehutys grav er ikke fundet, og der kendes heller ingen mumie, som med sikkerhed kan identificeres som hans. Det er derfor uvist, hvor kongen blev begravet. På grund af hans tilknytning til det thebanske kongedømme er det blevet foreslået, at hans grav kan have ligget i Dra Abu el-Naga på Thebens vestbred, hvor flere kongelige begravelser fra Anden Mellemtid blev anlagt. Der findes dog ingen arkæologiske fund, som kan bekræfte dette (Baker 2008: 90–91).

Dronning Mentuhoteps gravudstyr blev fundet i Dra Abu el-Naga og omfatter blandt andet den kanopiske kiste, der bærer Djehutys kongelige navn. Fundet viser forbindelsen mellem kongefamilien og gravområdet, men kan ikke bruges som bevis for, at Djehuty selv blev begravet dér (Dodson & Hilton 2004: 120).

Eftermæle
Djehuty hører til de forholdsvis ukendte konger fra Anden Mellemtid, men de få samtidige fund viser, at der eksisterede en fungerende kongemagt i Øvre Egypten under hans korte regering. Hans navn og monumenter fra området mellem Theben og Edfu er samtidig med til at belyse det thebanske kongedømme, som Ryholt identificerer som 16. dynasti (Ryholt 1997: 152–159; Baker 2008: 90–91).

Djehutys betydning ligger derfor ikke i store militære bedrifter eller monumenter, men i de få spor, han efterlod. De bidrager til vores forståelse af den politisk opsplittede periode, der senere førte frem mod fremkomsten af 17. dynasti og den thebanske kamp mod Hyksos.