Hotepibre Qemau Siharnedjheritef var sjette regent i 13. dynasti efter Ryholts kronologi. Han fulgte efter Ameny Qemau og regerede sandsynligvis kun få år. Han kendes fra Turinpapyrussen og flere fund fra Egypten samt et ceremonielt køllehoved fundet i Ebla i Syrien. Efter ham fulgte Iufni.

Familie
Hotepibre fulgte efter Ameny Qemau. Hans fødselsnavn, Qemau Siharnedjheritef, kan forstås som »Qemaus søn, Horus, som beskytter sin far«. Ryholt opfatter derfor Hotepibre som søn af Ameny Qemau og sønnesøn af Amenemhat V.

Efter Hotepibre fulgte Iufni, som muligvis var hans bror eller onkel. Slægtskabet er dog ikke sikkert, og Hotepibres mor, hustru og eventuelle børn kendes ikke (Ryholt 1997: 73, 208, 214–215; Baker 2008: 120–121).

Regeringstid
Turinpapyrussen bevarer navnet Sehotepibre og muligvis tallet ét som regeringstid. Teksten er beskadiget, og regentens samlede regeringstid kan derfor ikke fastslås sikkert.

Ryholt placerer Hotepibre som dynastiets sjette regent og daterer hans regering til omkring 1791–1788 f.v.t., altså omtrent tre år. Beckerath og Franke placerer ham derimod som nummer ni i dynastiet. Forskellen skyldes især, at de identificerer Turinpapyrussens to forekomster af navnet Sehotepibre anderledes end Ryholt (Ryholt 1997: 73, 208, 214–215, 338; Beckerath 1997: 94–95; Franke 1988: 245–274; Baker 2008: 120–121).

Monumenter
En siddende statue med Hotepibres navn blev fundet ved Khatana i det østlige Nildelta. Statuen var viet til Ptah, men dens oprindelige placering kendes ikke. En tempelblok med hans navn blev fundet ved el-Atawla nær Asyut og opbevares på Det Egyptiske Museum i Cairo som Temp. 25.4.22.3 (Habachi 1954: 460; Ryholt 1997: 338).

Det mest bemærkelsesværdige fund er dele af et ceremonielt køllehoved fra den såkaldte Gedernes Herres grav i Ebla i det nordlige Syrien. Genstanden var fremstillet af kalksten, guld, sølv og elfenben og bar Hotepibres navn. Den kan være kommet til Ebla som en diplomatisk gave og viser forbindelser mellem Egypten og Syrien i begyndelsen af 13. dynasti. Fundet opbevares på Nationalmuseet i Aleppo (Ryholt 1998: 1–6).

Et palads ved Tell el-Dabʿa er undertiden blevet sat i forbindelse med Hotepibre, men der findes ingen indskrift, som sikkert knytter bygningen til ham. Tilskrivningen bør derfor betragtes som usikker.

Grav og mumie
Hotepibres grav og mumie kendes ikke. Der er heller ikke fundet noget gravudstyr, som sikkert kan tilskrives ham, og ingen kendt grav i Egypten kan på nuværende tidspunkt identificeres som hans.

Eftermæle
Hotepibre er især kendt gennem det ceremonielle køllehoved fra Ebla. Fundet viser, at Egypten fortsat havde kontakt med det nordlige Syrien, selv om 13. dynasti var præget af korte regeringsperioder og hyppige skift på tronen. Hans lange fødselsnavn har desuden fået betydning for forsøget på at rekonstruere regenternes familieforhold.