Khasekhemre Neferhotep I

27. regent i 13. dynasti / 1742 - 1731 fvt.


Forgænger: Sobekhotep III Sekhemre-Sewadjtawy
Medregent: Menwadjre Sahathor
Efterfølger: Menwadjre Sahathor

 

Horusnavn

Geregtawy

Grg-tꜣwj

Den, som grundlægger De To Lande.

Diademnavn

Wepmaat

Wp-Mꜣꜥt

Den, som fuldbyrder Maat.

Guldnavn

Menmerut

Mn-mrwt

Bestandig i kærlighed.

Tronnavn

Khasekhemre

Ḫꜥ-sḫm-Rꜥ

Ras magt viser sig.

Fødenavn

Neferhotep

Nfr-ḥtp

Smuk og fredfyldt.

Navnevariationer

(Beckerath 1999: 94–95; Leprohon 2013: 67).

Khasekhemre Neferhotep I var ifølge Ryholts rekonstruktion regent nummer 27 i 13. dynasti og regerede omkring 1742–1733 f.v.t. Turin-listen tilskriver ham 11 år og mellem én og fire måneder. Han er en af dynastiets bedst dokumenterede regenter og kendes fra indskrifter og genstande fundet fra Byblos i nord til Buhen i Nubien. Hans forholdsvis lange regeringstid blev en stabil periode i dynastiet (Ryholt 1997: 192, 197, 345–348; Baker 2008: 252–254; Schneider 2006: 176).

Familie
Neferhotep I kom ikke fra den tidligere regentfamilie. Hvordan han overtog tronen efter Sobekhotep III, vides ikke, men familiens administrative og militære forbindelser kan have støttet hans vej til kongemagten. Hans far Haankhef bar titlerne “gudefader” og “kongelig seglbærer”, mens hans mor Kemi omtales som “konge-moder”. Hans farfar Nehy havde været officer i et byregiment i Øvre Egypten.

Neferhoteps hustru hed Senebsen. Deres kendte børn var sønnerne Haankhef og Wahneferhotep, der bar titlen “konge-søn”, samt datteren Kemi, der bar titlen “kongens datter”. Hans brødre Sihathor og Khaneferre Sobekhotep IV blev begge knyttet til tronen. Sihathor blev udnævnt til medregent, men døde sandsynligvis før Neferhotep I. Sobekhotep IV overtog senere kongemagten (Ryholt 1997: 223–224, 345–348; Dodson og Hilton 2004: 102–103; Baker 2008: 252–254).

Regeringstid
Turin-listen tilskriver Neferhotep I en regeringstid på 11 år og mellem én og fire måneder. Hans navn er fundet over et stort område fra Byblos i nord til Buhen og Mirgissa i Nubien. Fundene viser, at kongemagten fortsat var virksom i store dele af Nildalen, og at Egypten opretholdt forbindelser med Levanten.

En stele fra Byblos nævner den lokale hersker Yantin, søn af Yakin, sammen med Neferhoteps navne. Stelen viser, at de to regenter var samtidige, men beviser ikke, at Byblos var underlagt Egypten. Den vidner snarere om diplomatiske forbindelser og handel mellem Egypten og byen.

Ryholt mener, at 14. dynasti allerede beherskede dele af det østlige Nildelta under Neferhotep I. Andre forskere mener, at 14. dynasti begyndte senere, og at Neferhotep fortsat regerede over hele Egypten. De få samtidige fund fra Nedre Egypten gør spørgsmålet usikkert.

Mod slutningen af regeringstiden blev Neferhoteps bror Sihathor udnævnt til medregent. Sihathor døde efter få måneder eller højst et år. En indskrift fra Wadi Hammamat viser Neferhotep I og Sobekhotep IV ved siden af hinanden, men det er omdiskuteret, om den beviser en samregering, eller om Sobekhotep senere lod sin afdøde bror ære (Ryholt 1997: 192, 197, 223–224, 345–348; Grajetzki 2006: 71–73; Baker 2008: 252–254; Schneider 2006: 176).

Monumenter
Neferhotep I lod i sit andet regeringsår opstille en stor stele i Osiristemplet i Abydos. Stelen, JE 6307, fortæller, hvordan regenten lod templets gamle skrifter undersøge for at finde den oprindelige form af Osiris. Derefter blev en ny kultstatue fremstillet af guld, sølv og kobber til gudens årlige fest. Teksten giver et sjældent indblik i planlægningen og fremstillingen af en egyptisk kultstatue. Stelen opbevares på Det Egyptiske Museum i Cairo.

En anden stele fra Abydos, JE 35256, indeholder et dekret fra Neferhoteps fjerde regeringsår. Teksten var oprindelig udstedt af Wegaf, men blev senere overtaget af Neferhotep. Dekretet forbød opførelsen af grave på Wepwawets hellige processionsvej og skulle beskytte området omkring Osiristemplet.

I Karnak blev et naos med en statuegruppe af Neferhotep fundet af Georges Legrain. Gruppen opbevares på Det Egyptiske Museum i Cairo som CG 42022. I 2005 fandt arkæologer endnu et naos under fundamentet til Hatshepsuts nordlige obelisk. Det rummede to sammenhængende figurer af Neferhotep, omkring 1,80 meter høje, som holder hinanden i hånden. Monumentet kunne ikke fjernes uden at skade tempelområdet og blev derfor dækket til igen.

En mindre siddende statue fra Faiyum viser Neferhotep med en indskrift til Sobek og Horus fra Shedet. Den opbevares på Det Arkæologiske Museum i Bologna som KS 1799. Desuden kendes en statue fra Elephantine, mere end 60 skarabæsegl, to cylindersegl samt klippeindskrifter fra blandt andet Sehel, Konosso, Philae og Wadi el-Shatt el-Rigal (Legrain 1906: nr. 42022; Simpson 2003: 339–344; Ryholt 1997: 345–348; Grimal og Larché 2007: 17, planche A–C; Baker 2008: 252–254).

Grav og mumie
Neferhotep I’s grav er ikke sikkert identificeret. Den stærkeste mulighed er grav S9 ved Sydabydos nær Senusret III’s gravkompleks. S9 består af en stor indhegning af lersten og underjordiske gravkamre. Overbygningen kan oprindeligt have været udformet som en pyramide. Graven blev plyndret, og store dele af dens sten blev senere fjernet.

Der er ikke fundet genstande med Neferhoteps navn i S9. Tilskrivningen bygger derfor på indirekte beviser. Nabograven S10 forbindes med en regent ved navn Sobekhotep og tilskrives sandsynligvis Neferhoteps bror Sobekhotep IV. De to grave har samme udformning og ligger tæt ved hinanden, hvilket har ført til forslaget om, at S9 blev anlagt til Neferhotep I.

Tidligere blev en grav ved el-Lisht foreslået, blandt andet fordi en shabti og en modelkiste tilhørende “konge-søn” Wahneferhotep blev fundet nær Senusret I’s pyramide. Genstandene opbevares på Metropolitan Museum of Art som 14.3.69a–b og 14.3.70, men fundet beviser ikke, at Neferhotep blev begravet dér. Hans mumie er ikke fundet eller identificeret (Wegner og Cahail 2015: 123–146; Ryholt 1997: 345–348; Baker 2008: 252–254).

Eftermæle
Neferhotep I blev en af de bedst dokumenterede regenter i 13. dynasti. Hans lange regeringstid og den efterfølgende regering under hans bror Sobekhotep IV udgjorde en mere stabil fase i dynastiet. Stelen fra Abydos giver et sjældent indblik i fremstillingen af en kultstatue, mens fundene fra Byblos viser Egyptens fortsatte forbindelser med Levanten.

Årstal

Kongelister:
Turin papyri:
Manetho Afr. 285–246 fvt
Flavius Josefus 1.årh evt.
Dateringer :
Hjemmeside. 1742 – 1731
Ryholt. K. 1742 – 1731
Beckerath, von, J.
Franke
Dodson
Grimal
Malek.
Piccione.  17??- 1754
Redford
Schulz. R.
Shaw, I.

 

Kilder

Baker, Darreil D. (2008) The Enclycopedia of the Egyptian Pharaohs volume 1 Bannerstone Press - Oakville
Beckerath, Jürgen von (1999) Handbuch der ägyptischen Königsnamen, 2. udgave Verlag Philipp von Zabern, Mainz
Dodson, Aidan and Hilton, Dyan (2004) The Complete Royal Families of Ancient Egypt Thames & Hudson - London
Grajetzki, Wolfram (2006) The Middle Kingdom of Ancient Egypt Duckworth. London
Grimal, Nicolas og Larché, François (2007) Karnak, 1995–2005. Les travaux du Centre franco-égyptien d'étude des temples de Karnak Cahiers de Karnak 12. Centre franco-égyptien d'étude des temples de Karnak, Cairo.
Legrain, Georges (1906) Statues et statuettes de rois et de particuliers. Tome I. Catalogue général des antiquités égyptiennes du Musée du Caire, Cairo.
Leprohon, Ronald J. (2013) The Great Name: Ancient Egyptian Royal Titulary, Society of Biblical Literature Atlanta
Ryholt,Kim.S. (1997) The Political Situation in Egypt during the Second Intermediate Period, c. 1800–1550 BC Museum Tusculanum - København
Schneider, Thomas (2006) The Relative Chronology of the Middle Kingdom and the Hyksos Period (Dyns. 12–17). I Erik Hornung, Rolf Krauss og David A. Warburton (red.), Ancient Egyptian Chronology: 168–196. / Brill, Leiden og Boston.
Wegner, Josef W. og Cahail, Kevin M. (2015) Royal Funerary Equipment of a King Sobekhotep at South Abydos: Evidence for the Tombs of Sobekhotep IV and Neferhotep I? Journal of the American Research Center in Egypt 51: 123–146.