Neferkauhor Khuwihapi var femte regent i 8. dynasti og fulgte efter Neferkaure. Turinerlisten angiver en regeringstid på to år, en måned og en dag. Han er en af dynastiets bedst dokumenterede regenter, fordi otte af hans dekreter er bevaret fra Mins tempel i Koptos (Baker 2008: 271–272; Ryholt 2000: 98–99).

Familie
Neferkauhor fulgte efter Neferkaure, men der findes ingen sikre oplysninger om hans vej til tronen. Det vides ikke, om de to regenter var i familie, og Neferkauhors forældre kendes ikke.

I et af Koptosdekreterne kaldes Nebyet ”kongens ældste datter.” Hun var gift med Shemay, der var vesir og en af de mest magtfulde embedsmænd i Øvre Egypten. Titlen kan vise, at Nebyet var Neferkauhors biologiske datter, men den kan også være blevet tildelt hende som en særlig rangtitel. Dekretet gav hende forrang frem for andre kvinder og ret til en personlig livvagt (Dodson og Hilton 2004: 70–76; Hayes 1946: 17–20).

Shemay havde sønnen Idy, som Neferkauhor udnævnte til guvernør over de syv sydligste nomer. Det kan ikke fastslås, om Nebyet var Idys mor. Neferkauhors hustru og eventuelle øvrige børn kendes ikke.

Regeringstid
Neferkauhor regerede sandsynligvis fra Memphis, men hans myndighed er især dokumenteret i Koptos og det sydlige Øvre Egypten. Hans otte bevarede dekreter viser, at administrationen byggede på et tæt samarbejde med vesiren Shemay og hans familie. Syv af de otte dekreter blev udstedt på samme dag i regentens første regeringsår, anden måned af peret, dag 20. Året betegnes som ”året for foreningen af De To Lande” og kan derfor have været Neferkauhors tronbestigelsesår (Hayes 1946: 17–22).

Dekreterne gav Shemay, hans hustru Nebyet og deres familie embeder, rang og økonomiske rettigheder. Shemays søn Idy blev udnævnt til guvernør over de syv sydligste nomer fra Elefantine til området omkring Hu nord for Koptos. Dokumenterne viser, at Neferkauhor stadig kunne udnævne embedsmænd i Øvre Egypten, men også at den praktiske magt blev samlet hos en stærk lokal familie (Hayes 1946: 17–22; Papazian 2015: 410–418).

Ekspeditioner
En indskrift i vesiren Shemays mastaba ved Nagʿ Kom el-Koffar, omkring en kilometer syd for Koptos, dokumenterer en ekspedition under Neferkauhor. Indskriften findes på østvæggen i mastabaens søjlehal og er dateret til regentens første regeringsår, fjerde måned af shemu, dag 2.
Den bevarede del af teksten lyder:
”Afrejse til Ra-henu for anden gang for at hente kostbar sten fra […]” (Strudwick 2005: 345–346).
Ra-henu var det egyptiske navn for stenbrudsområdet i Wadi Hammamat. Ordene ”for anden gang” viser, at der blev organiseret mindst to rejser til stenbruddene. Stenarten og den efterfølgende del af indskriften er ikke bevaret.

Mostafa har foreslået, at udhugningen og lastningen af stenen tog 19 dage, men denne oplysning fremgår ikke sikkert af den bevarede dateringslinje. Fortolkningen må derfor betragtes som usikker (Mostafa 2014: 115–116).

Ekspeditionen viser, at Neferkauhors administration fortsat kunne organisere arbejdskraft og transport gennem Østørkenen. Den blev sandsynligvis ledet af embedsmænd under Shemay, men indskriften oplyser ikke ekspeditionens størrelse eller det præcise formål med stenen.

Monumenter
Neferkauhors vigtigste samtidige monumenter er otte dekreter af kalksten, som blev fundet i Mins tempel i Koptos. De var kongelige bestemmelser rettet til templets embedsmænd og den lokale administration (Hayes 1946: 17–22; Papazian 2015: 410–418).

Dekreterne omhandler især vesiren Shemay og hans familie. De tildeler familien embeder, rang, indtægter og forskellige privilegier. Nebyet fik forrang frem for andre kvinder og ret til en personlig livvagt. Idy blev udnævnt til guvernør over de syv sydligste nomer, mens en af hans brødre fik et embede ved Mins tempel.

Fragmenter af Koptosdekreterne opbevares i dag på Metropolitan Museum of Art i New York under numrene 14.7.11–14.7.13 og er udstillet i galleri 103. Andre fragmenter befinder sig på Det Egyptiske Museum i Cairo.

Shemays mastaba ved Nagʿ Kom el-Koffar er desuden et vigtigt monument fra Neferkauhors regeringstid. Graven har ikke noget almindeligt anvendt gravnummer, og indskriften om ekspeditionen til Wadi Hammamat befinder sig fortsat på stedet (Strudwick 2005: 345–346).

Grav og mumie
Neferkauhors grav er ikke fundet, og hans mumie er ikke identificeret. Der kendes heller ikke noget gravudstyr, som med sikkerhed kan knyttes til ham. Vesiren Shemays mastaba ved Nagʿ Kom el-Koffar var ikke Neferkauhors grav, men dens indskrifter er blandt de vigtigste samtidige kilder til hans regeringstid (Baker 2008: 271–272; Schenkel 1965: 25–28).

Eftermæle
Neferkauhor er en af de bedst dokumenterede regenter fra slutningen af 8. dynasti. Koptosdekreterne viser, at regentmagten endnu fungerede i Øvre Egypten, men også at den var afhængig af stærke lokale embedsmandsfamilier. Hans regeringstid afspejler derfor både den fortsatte kongelige administration og den politiske opløsning under Første Mellemtid.