Benu menes at være inkarnationen af solguden Re, for ved begyndelsen af skabelsen, hvilede Benu på det første tørre land (Benben), som fremkom af ur-oceanets kaos, og derved symbolisere den solens stråler der lyser på den første ur-høj. Benu kan have været grundlaget for den græske Fugl Føniks, der steg fra sin egen aske.

Den mest berømte af de hellige fugle, Benu, er et mytologisk væsen, der har sin oprindelse i den Heliopolianske skabelsesberetning. Navnet Benu er afledt af “weben”, “at stige op”, ligesom solen. Præsterne i Heliopolis fortalte Herodot at Benu fuglen kun viste sig hver 500 år, når dens forældre døde. Derefter bragte Benu sine afdøde forældres kroppe, indkapslet i et stykke myrra, til sol-templet i Heliopolis, det sidste hvilested for afdøde Benu. Pyramedion er symbolet på den første skabelse, er Benu.
Fugl Føniks og den Benu fuglen er den samme. fugl i Heliopolis, og var måske oprindeligt en vipstjert.
Men fra Mellemste Rige erstattes den på billeder af en hejre. I Heliopolis blev fugl Fønix dyrket som en form af solguden Re, og den afbilledes ofte siddende på den hellige Benben-sten, udformet som en pyramide top (pyramidion), der også er et sol-symbol. Den blev anset for at være solgudens Ba.
Ifølge den græske tradition var Føniks symbol på livet, som fornyede sig selv gennem dødens flammer.

Den er nævnt i pyramideteksterne, hvor Benu siges at være en form for guden Atum, der er “stået op som en Benben i huset af Benu i Heliopolis”. Andre myter hævder, at Benu er opstået ud fra et brændende Persea træ i Heliopolis eller at han sprang fra Osiris hjerte.

En papyrus fra Mellemste Rige 2055-2650 fvt. henvises til “Benu af Re” og “Han, der kom til at være for sig selv.”, ligesom Re, menes  Benu at have skabt sig selv.