Som mange guder i det gamle Ægypten, havde Aah også tilknytning til flere områder. Han var gud for månen og tiden (året), men samtidig blev han dyrket som frugtbarheds-gud.
Navnet Aa eller Ah betyder månen, men kan også betyde “hals-krave”, “omfavne”, “beskytter” eller “År”.  Der er en række forskellige stavemåder af gudens navn, men ”AH” indgår i alle variationerne. Ah, Aah, Iah, Jah, Jahm, eller Yah.
Kongefamilien viser i deres valg af personlige navne, deres tilknytning til måneguden Ah, og i kongenavnene Ahhotep ”år er tilfreds” fra 17. dynasti, og Ahmose ”år bliver født” eller “Ah blev født” der grundlægger 18.dynasti, og hans dronning Ahmose Nefertari.

Måneguden Aah. Kistedekoration. Tr, no: Foto.EC

Aah er symboliseret i den liggende nymåne og Ibis fuglen, (I Ægypten vender månens underside ned ved nymåne).
Aah var ansvarlig for måneåret, der var opdelt i af 12 eller 13 måneder af 28 dage. Den ældste ægyptiske kalender går tilbage til 4236 fvt. Månens forskellige faser var betydningsfulde for ægypterne, her kunne de følge faserne fra mørke til nymåne, halvmåne til fuldmåne og tilbage til sort. Modsat solen der altid viste sig hel og rund. Siden de tidligste bosættelser i Nildalen har bønderne brugt månens faser til at bestemme hvornår der skulle sås og plantes på markerne.
Han er relateret til guderne Thot og Khonsu. I byen Tanis blev Astarte dyrket som månegudinde og var således forbundet med Aah.

Han har ikke sit eget kultcenter, men var repræsenteret i templerne over hele Ægypten.

Kultens storhedstid begynder under den Anden Mellemtid (1796-1550 fvt.), medens landet er domineret af de invaderende folk, Hyksos, fra Palæstina. Kongerne fra Theben drev de fremmede ud af landet ca. 1550 fvt. og Ah popularitet viser sig i navnene fra slutningen af 17.dynasti (1645-1550 fvt.) og gennem første del af 18.dynasti.(1550- ca.1400 fvt.)
Aah fortsatte gennem de senere dynastier med at vises i amuletter, som en opretstående mand. der ligner Khonsu i udseende, med de samme månesymboler på hovedet og lejlighedsvis det samme stramme tøj.
Han er vist som ” den liggende halvmåne” på hovedet af en række måneguder, der vises men menneskekrop.
I en meget tidlig form, beskrives måneguden Aah, som en ung dreng, med den traditionelle barnelok, en lang hårlok, der ikke var skåret før dreng nåede puberteten.
Men normalt fremstilles han iført en paryk i stedet for barnelokken, og nogle gange Atef-kronen på toppet af et andet symbol.
Som tiden gik, blev Aah til Aah-Djhuty, der oversættes, ”gud nymåne”,
Når han forbindes med Khonsu, vises han som en lille dreng, med den traditionelle barnelok, og halvmåne og solskive på hovedet.
Som Jah blev han både betragtet som den voksne form af Khonsu, og på den anden side som en selvstændig gud.
Ofte vises han som en mand med guden Thots hoved, og hans regalier i hænderne.
Når han symboliserer måneguderne Thot-Aah eller Aah-Djuthy, synes han at have antaget månens aspekt af Thoth. Da han var gud for skrivning og regning, blev han relaterer til de måne-stillinger, der symboliserede brøkdele i regning.
Aah sammensmeltet også med de dødes gud, den siddende Osiris, og bliver så Osiris-Aah. Forbindelsen kommer måske fordi månen, Ah, synes via sin månedlige cyklus, at blive genfødt.

I Pyramide Teksterne bekendtgør den afdøde konge at månen, Aah, er hans bror (Tekst 1001) og hans far. (Tekst 1104).
I Dødebogen præsenterer han sig selv i en bøn, hvor han siger, ” Jeg er måneguden Aah, der har bolig blandt guderne”.
Hans mest kendte rolle i den ægyptiske mytologi, er i historien hvor han som Thot spiller “Dam / Senet” mod Khonsu – månen der taber igen og igen, Thot vinder på den måde månelys, svarende til fem dage.
Han gav senere dagene til gude-parret Nut og Geb der så, på trods af en forbandelse fra solguden Re, kunne de få deres fire børn Osiris, Seth, Isis og Nephtys.