Oldægyptens kalender havde tre årstider eller tidsperioder, Akhet, Proyet og Skomu. Hver med fire måneder á 30 dage, i alt 360 dage.
For at nå årets længde på 365 dage tilføjede man fem særlige helligdage ved årets slutning – de såkaldte epagomenale dage.
Året fulgte Nilens rytme og oversvømmelsens størelse bestemte hele samfundets liv og arbejde og velfærd.
En af Farao pligter var at ofre en lille figur af gudinden Màat, for at opretholde liv og den kosmiske orden Maàt.

En god oversvømmelse var et tegn på, at Farao regerede retfærdigt.
De år oversvømmelsen udeblev slog høsten fejl, og der opstod tider med mangel og hungersnød.

Akhet (21 juni-21 oktober) var tiden, hvor Nilen gik over sine bredder og oversvømmede markerne.
Vandet efterlod et lag næringsrig slam, der gjorde jorden frugtbar og sikrede liv i hele landet.
For egypterne var oversvømmelsen både en gave og et mirakel – et tegn på gudernes velvilje og naturens rytme.

I Proyet, også kaldet Peret,(22 oktober – 21 Februar) trak vandet sig tilbage, og arbejdet på markerne begyndte.
Bønderne dyrkede hvede, byg, linser og hør som var fundamentale for samfunds-økonomien.
Det var en tid for håb, hårdt arbejde og forventning til årets høst.

Shomu (22 Februar – 20 juni) markerede afslutningen på årets cyklus, hvor afgrøderne blev høstet og lagret.
Landsbyerne summede af aktivitet, og høsten blev fejret med taksigelser og fester.
Det var tiden til at nyde frugten af årets arbejde, før Nilen igen begyndte at stige igen.
Det var også tiden hvor Staten planlagde de store byggeprojekter, fordi markerne lå under vand og bøndernes arbejdskraft tilgængelig.

Uden den årlige oversvømmelse ville Nildalen have været en gold kløft i ørkenen.

Forklaringen på de epagomenale dage findes i Ositis myten.
Engang spillede visdommens gud Thot et spil senet med måneguden Aah for at hjælpe himmelgudinden Nut, som var forbandet af Ra, til ikke at kunne føde på nogen af årets dage.
Thot vandt spillet og skabte fem ekstra dage af månens lys.
På disse dage blev guderne Osiris, Horus, Set, Isis og Nephtys født – og året fik sine 365 dage.
Så på denne måde var både Re´s forbandelse opfyldt og overvundet, for de dage hvor Nuts børn blev født tilhørte intet år.