Gås og æg

Ægget havde en særlig plads i den ægyptiske forestillings-verden, og symboliserer genfødsel og giver den afdøde håb om evigt liv i efterverdenen.

Man brugte betegnelsen æg om den inderste mumie-kiste, der igen hentyder til en genfødsel efter begravelsen.

Ifølge en af de tidlige myter, stammede den første gud fra et gåseæg, som havde ligget i et sumpet krat.

I sarkofag-teksterne fra mellemste Rige blev solguden anråbt “O, Ra som er i sit æg”.

Og guden Ptah blev omtalt som skaberen af ægget.

Dødebogen taler om “den store skræppers skjulte æg”. (den der skræpper, dvs. kalder eller råber) hentyder sandsynligvis til en gås. Det er uklart hvilken gud det hentyder til, men der er formodentligt tale om Geb og Amon.

Dette hænger sammen med guden Geb (jordguden), der nogle gange blev afbildet som en gås, og med skabelsesmyten fra Hermopolis, hvor en primal gås kaldet “Skræpperen” lagde ægget til skabelsen.

Ifølge den anden henvisning i Dødebogen, kap. 77. kom solguden selv fra et æg i skikkelse af en falk.
I Kapitel 77 i Dødebogen omdanner den afdøde sig til en gylden høg, der stiger op fra et æg og svæver. Figuren symboliserer genfødsel, guddommelig kraft og adgang til solgudens rejse gennem himlen – en form, der hjælper den afdøde i efterlivet.