Oprindelse.
Det hals/brystsmykke som fra græsk kaldes en ægide, er ikke en græsk opfindelse, men findes afbildet i et af de små kapeller i Seti I´s tempel i Abydos, det er fra mellemste Nye Rige ca.1285 fvt.
Hvis man i dag ser udsmykkede halskraver fra Nordøstafrika, henledes tanken på de ægyptiske ægiders mytologiske oprindelse.

Ægypterne delte mange mytologiske aspekter med befolkningen i Nubien, og der er debat om de oprindelige kilder til nogle af de religiøse begreber, de to kulturer deler.

Herodot mente, at han havde identificeret kilden til Ægiden hos kvinderne i Libyen, der havde lånt den til den græske gudinde Athene.

Ordet ægide eller Aigis, kommer fra græsk, ”aigis” gedeskind, igen af ”aix” ged.

Det refererer til Zeus´s skjold eller brystskjold. Via latin ”aegis,” / ”aegidis” er ægide blevet en betegnelse for førerskab og beskyttelse.

Guder og Ægiden.
Ra-Horakhte.
Fra Nye Rige ca.1285 fvt., har Seti I i templet i Abydos en scene, der viser kongen stående foran Ra-Horakhte med en ægide. Hans ønske er at blive forenet med sin Ka for al evighed.

Bastet.
Gudinden Bastet undertiden blev afbildet i besiddelse af en sistrum i den ene hånd og en ægide i den anden – oftest en ægide med katte eller løvehoved.

Neith.
Den ægyptiske krigsgudinde Neith blev af Platon sammenlignet med den græske gudinde Athene, da de begge bliver afbildet med et skjold.

Isis og Sakhmet.
Gudinderne Isis og Sakhmet har ofte kraver på, når de vises på smykker og andre rituelle genstande.

Symbol.
Konkret symboliserer hals-kraven en guddoms beskyttende arme eller vinger, der beskytter bærerens bryst.
I en anden form bliver ægiden en del af et rituelt objekt, og kombineret med et gude-hoved. Hvad enten hovedet tilhører en gud, en gudinde ellen et guddommeligt dyr, blev de vist med en bred krave om halsen.
En grib eller en gudinde med udbredte vinger smykker ofte mumie-kister og sarkofager. Disse dekorationer har samme symbolværdi som ægiden, nemlig en guds beskyttende favntag.
Da ægiden værner den, der bærer den, betyder udtrykket “at være under nogens ægide”, at man står under vedkommendes beskyttelse.

Fremstilling:
Kraverne er fremstilles med mange forskellige afslutnings motiver. Det er ofte falkehoveder (Horus), og Uræus slanger eller løve og katte hoveder, der er benyttet.
Kraverne har ofte været indgraverer med et magisk beskyttende symbol som skarabæ eller Wadjet / Horus-øjet.
Ægider med hoveder af dyr, som Amons vædderhoved, afslutte ofte for og bagstavn på gudernes Processionsbåde.

Mytiske ref :
Ægiden optræder også i den gamle egyptiske mytologi . I dødebogens kapitel 158 findes en trylleformular for, ” kraven af guld, der ligger om halsen på den forvandlede ånd (Ka) på begravelsdagen “.