Ammit

Af Erik Christensen / 2019

Ammit kaldes forskellige andre navne Ammut, Ahemait, Amemalt og Ammam.

Hun er en Dæmon der står for ødelæggelse af de ugudeliges sjæle.

Ammit var en grim dæmon i Underverdenen.

Hun bliver fremstillet med en forkrop som en leopard og bagkrop af en flodhest, hendes hoved er et krokodille hoved med løvemanke.

Ammit er et temmelig ubestemmeligt væsen, hun optræder ved vægten i Maàts hal hvor hjertevejningen sker, så når den afdødes hjerte bliver vejet op mod sandhedens fjer (Ma’at), sad Ammit og afventede gudernes dom.
Hvis den afdødes hjerte (der er sæde for sjælen) bliver fundet for syndefuldt og derfor er uværdige til et efterliv, ville Ammit fortæret det og sjælen ville nu vandre hvileløst rundt til evig tid. denne tilstand omtaltes som “at dø anden gang”.

I Dødebogs kapitel 125,  er hun med ved hjertevejningen, hvor hvis hjertet ikke klare vejningen mod Maàts fjer, bliver givet til Ammit, der sluger det. Men man ser hende aldrig i funktion.

Uden hjerte er der ikke adgang til Osiris i underverdenen, men kun til evig fortabelse af sjælen.

Ammit er straffen hvis dit hjerte findes for tungt ved hjertevejningen.

Bibliografi

Luker, Manfred /1971/ ” Ægyptiske Guder og Symboler,” Politikens Forlag København (S. 102)
Remler, Pat./ 2010/ “ Egyptian Mythology A-Z , Third Edition”, Chelsea House Publ. (S.24)
Wilkinson, Richard H./ 2003 / The Complete Gods and Goddesses of Ancient Egypt. / Thames & Hudson- London [s.218]