Den kendteste af de ægyptiske ottegudekredse er ” Ogdoaden i Hermopolis” gruppen består af fire gudepar, en mandlig og en kvindelig repræsentant for Urhavet, rummets uendelighed, mørket og usynlighed.Ifølge præsterne i Theben var Amon den kreative handling der førte til Ogdoaden, og hele den Heliopolianske mytologi. Som væsner fra verdens begyndelse fik de skikkelser af 8 væsner fra underverdenen. mandlige guder afbilledes som frøer og kvindelige som slanger. Der findes ikke nogen anden mytologisk sammenhæng der forklare disse par af kræfter, og kun Amon vedblev at eksistere. Han har gudinden Mut til hustru, og deres søn er måneguden Khonsu. De udgør triaden i Theben.

Fra begyndelsen blev Amon tilbedt som en gud for agerbrug, der sikrede en god høst og husdyrenes formering. Men med tiden udviklede han sig fra at være en mindre lokal gud, til den største af alle guderne i det ægyptiske pantheon. I det gamle Ægypten fulgtes religion og politik, hånd i hånd, så da de Thebanske prinser fra syd, besejrede fyrsterne mod nord, forenede de landet og grundlagde 12 dynasti 1985-1795 fvt.De magtfulde regenter i Theben, ofrede Amun megen opmærksomhed, som tak for hans guddommelige hjælp, tog de hans navn ind i deres eget, som for eksempel Amenemhet I, det blev derefter et ofte benyttet kongenavn i 12 dynasti. Efterhånden blev Amon kulten så rig og magtfuld at Waset blev kaldt Amons by.Under tiden i Nye Rige 1550-1069 fvt. var Ægypten på det højeste af deres “guld-alder”, blev Waset hovedstad, og var samtidigt landets religiøse centrum. Dyrkelsen af Amon fortsatte i gennem Sentiden, og får specielt under 25 dynasti 664-525 fvt. en opblomstring. Amons betydning som gud holdt langt ind i den græske og romerske periode 332 fvt – 395 evt, blev flere templer blev dedikeret til ham, og han blev tilbedt som Zeus-Amon og Jupiter-Amon.

 

Han fremstilles som en mand med der står eller sidder på en trone, hans hud er ofte blå, måske symbol for vand, På hovedet bærer han en flad krone, med en solskive og to høje strudsefjer, i hænderne har han et Ankh-tegn og en regentstav. (Was-scepter).
Fra 11 – 12 Dynasti 2055-1650 fvt. blev Amon dyrket i Karnak Templet som hovedgud, der blev opført store templer til hans ære. Under 12 dynasti begyndte også byggeriet af Luxor templet, “Det sydlige Harim” Et tempel han delte med hustruen Mut og sønnen Khonsu. Begge disse byggerier fortsætter i Nye Rige 18 og 19 dynasti 1550 – 1186 fvt, og bliver først afsluttet af romerne efter år 0.
Han optræder hele vejen gennem Mellemste Rige helt ind i Sentiden. Så han er en mægtig gud gennem 2000 år.

I den Thebanske religiøse opfattelse er Amon den store skabergud, der eksisterede før alt andet, også guderne i Ogdoaden, På den måde bliver Amon, “ham der skabte sig selv” og Theben er derfor kult-stedet, der via sin skabels-myte, hæver sig over alle andre kult-steder.
I stedet for, kun at være en, af de elementære kræfter som i Ogdoade i Hermopolis. I Theben forandre Amun sig, fra skabende gud til Ur-skaber Gud, der var over alt, både før og efter skabelsen. Før noget andet eksisterede, var vejret var urkraften eller den fysisk materie.
Så samtidigt med at Amon var en del af Ogdoade, var han også skaberen af den.

Amon-Ra. eller “Nesu Netjeru ” er ” Gudernes Konge”. har er symboliseret af en vædder eller en Nil-gås. I begyndelsen af Mellemste Rige foregik der i Heliopolis en sammensmeltning af guderne Re og Amun fra Karnak. Han havde titlen ” Herre af de to troner, over de to lande Øvre og Nedre-ægypten.” Hans anseelse voksede, og under 11 dynasti blev han importeret Theben, her voksede hans betydning hurtigt og han overtog rollen fra Monthu, den gamle lokale krigsgud.
Under Nye Rige blev det i den Thebanske teologi fastholdt at Amun skabte Ur-højen, og at alle andre guder var Manifestationer af Amun. Derfor var han også solguden der ” når han stiger som Horakhte ” Der er mange henvisninger om ham som Amon-Re.
Mange konger tilføjet navnet Meryamun (elskede Amun) til deres kongelige titulatur at knytte sig til kongedømmet ved Amun at være den guddommelige fader af regenten.

I en indskrift i det Hvide Kapel, kalder Sesostris I ham for “gudernes Konge”. Det var første gang denne titel blev benyttet.
Det var fra Nun – Urhavet, at Amon-Re, en af de guder der blev fremherskende i mellemste rige, skabt sig selv, for at stige op på det første stykke jord – den oprindelig Urhøj (Benben), ud af åkande (Lotus) blomstre, født af verdens æg , som en bnw-fugl som derefter landede på Urhøjen.

 

Amon-Min / Amon-Min-Kamutef. opstår når der sker en sammensmeltning af alle former af Amun og Min. I Kamutef er indbygget paradokset omkring at være ” sin moders tyr ” at være sin egen befrugter. “at være før sin egen moder” dette fremstilles i religiøse scener i templerne i Karnak og Luxor.
Han fremstilles fra 12 dynasti som en mand med vædder-hoved, og i hænderne et Was-scepter og Ankh-tegnet
Det viser også betydningen af den seksuelle energiske tyr, som var et meget vigtigt symbol på styrke og energi, og forbundet med kongen.
Især under det 18. dynasti blev denne form for Amon var forbundet med Min, og derved blive til Amon-Min-Kamutef.”

Amon-Kem-Atef.Under 18 dynasti blev templet i Karnak, af præsterne i Theben, udråbt til at være det sted på Ur-højen, hvor Amon skabte verdens begyndelse, og dermed placerer Theben som den vigtigste by i alle, og kilden til oprindelsen af universet.
Den gamle form for Amon-Kem-Atef, “Den, som har afsluttet sin gerning”, bør ikke forveksles med Amon-Kamutef. Her beskrives Amun som en urguddommen, der kom til, før de andre guder i Ogdoaden, og sandsynligvis refererer det til slangen afstøder sin ham og begynde en ny cyklus af livet.
I Myterne siges, “Tre er alle guder: Amon, Re og Ptah, der er ingen som dem.”

Amon-Ra-Osiris, er en sammensmeltning fra den Ptolemæiske periode, og symboliserer en forening af skabelse, solens evige cyklus og genfødsel efter døden. Ved at kombinere disse tre guders egenskaber, repræsenterer Amon-Ra-Osiris en altomfattende guddom, der styrer både livet, døden og universets orden. Amon’s rolle som skabergud og beskytter af kongerne tilføjer et element af skjult magt og skabelse. Ra’s aspekt bringer solens rejse, livets cyklus og lyset ind i guddommens natur. Osiris’ rolle tilføjer aspekter af død, genfødsel og dom over de døde, hvilket giver håb om et efterliv.

Amon-Sokar-Osiris.

Amon-Sokar-Osiris er en sammensmeltning af de tre guder, som integrerer deres egenskaber og funktioner.
Kombinationen af disse guder resulterer i en skikkelse, der bærer attributter fra alle tre: den skjulte magt og skaberevner fra Amon, gravens beskyttelse og underverdenens hersker fra Sokar, og genfødsel og dommerrollen fra Osiris.
Som en sammensat gud blev Amon-Sokar-Osiris tilbedt som en beskytter af de døde, der kunne sikre en vellykket rejse gennem underverdenen og en retfærdig dom. Denne kombination af guder symboliserer både skjult magt, beskyttelse, død og genfødsel.
Amon-Sokar-Osiris illustrerer, hvordan gamle egyptere kunne kombinere guddommelige aspekter for at skabe en mere omfattende og magtfuld guddom, der kunne give deres tilbedere større beskyttelse og håb for efterlivet.

 

Amon-Zeus.
I Sentiden blev der bygget templer for Amon syd for første katarakt, hvor han blev tilbedt, dette var med til at stabiliserer handelsforbindelserne til Nubien, og dermed sikre guld-transporterne tilbage til faraos skatkammer.
Troen på Amon fik et stærkt fodfæste i Nubien, og da de ægyptiske herskere mistede kontrollen over landet, fortsatte man med at tilbede ham, under 25 dynasti blussede Amondyrkelsen op igen
Amons betydning som gud holdt langt ind i den græske og romerske periode, blev flere templer blev dedikeret til ham, og han blev tilbedt som Zeus-Amon.

Amon-Jupiter.
Efter Romerne havde erobret Ægypten i 30 fvt. blev mange af de ægyptiske guder overtaget af dem. Af mangel på egen mytologi overtog romerske guder de samme karakter-egenskaber som de græske og ægyptiske guder. Dette er også tilfældet med Jupiter-Amun. Som den største af guderne i den romerske mytologi blev Jupiter sammenlignet med den største af guderne i Ægypten, Amon fra Karnak.
Oraklet i Siva-oasen var højt anset og respekteret og var blevet  “verdens-berømt” efter at Alexander den Store havde besøgt oraklet, hvor han stillede spørgsmålet ” Hven er min far?” og orakelsvaret “Amon”. Oraklet har flere navne gennem tiden. For ægypterne var han Amun-Ra, for grækerne Zeus-Amon og for romerne Jupiter-Amon der vises som en mand med vædderhorn.