Anat
Af Erik Christensen / 2019
Helt tilbage i 3 årtusinde fvt. er hun kendt som Anat, Anant, Anit, Anti eller Antit, moder gudinde i bystaten Ugarit i vestlige Syrien, hvor hun er den store gudinde for frugtbarhed, fysisk kærlighed, jagt og krig.
Dyrkelsen af gudinden bredte sig langs kysten af det østlige Middelhav og via indvandring fra Palæstina kommer kulten for Anat til Deltaet i slutningen af ” Gamle Rige” omkring 2200 fvt.
Hun var altså tilbedt i Ægypten før Hyksos perioden under 15 Dynasti.
I en udgave fremstilles som en kvinde med en “ko livmoder” på hovedet. I denne fremstilling bærer hun Was-scepter og Ankh i hænderne.
I hendes anden fremtoning er hun krigsgudinde, en kvinde der på hoveder bærer den Øvreægyptiske krone smykket med to høje fjer på siderne. I hænderne har hun spyd, skjold og et slagvåben.
Under Hyksos perioden (1665-1565 fvt). bliver hun den store gudinde i hele Ægypten.
Anat blev i Nye Rige (1550-1069 fvt.) identificeres med gudinden Neith. Ramses II valgte Anat som personlig skytsgud i kamp og opkaldte datteren Bint-Anat og hans krigshund “Anats kraft”, han genopførte og udvidede også Anat tempelet i Tanis.
Hun havde kultcentre med templer i Tanis, Memphis og på Elephantine øen. Af en papyrus fra 6 århundrede fvt. tyder det på at Anat var den ene af to gudinder der blev tilbedt i det jødiske Yahu Tempel (Jahve) på Elephantine øen.
- Anat Egyptisk Gudinde
Bibliografi
Luker, Manfred /1971/ ” Ægyptiske Guder og Symboler,” Politikens Forlag København (S. 60)
Remler, Pat./ 2010 / “ Egyptian Mythology A-Z , Third Edition”, Chelsea House Publ. (S.14)
Wilkinson, Richard H. /2003 / “The Complete God and Goddess of Ancient Egypt” Tames and Hudson – London (S.137)
