Astarte

Af Erik Christensen / 2019

Astarte er oprindeligt en Ur-gudinde af Kanaanæisk oprindelse. Hun kaldes også en række andre navne; Ashtoret, Asherah, Attoret og Anath. Hun er hustru til guden Baal.
Hun var meget populær i hele mellem østen og var hustru til guden Baal. I Ægypten blev hun blev så populær, at man under 18 dynasti optog hende i den ægyptiske gudeverden. Først var hun “kun” gudinde for Faraos stridsvogne, men under Ramses II (1279-1213 fvt) blomstrede hendes kult og hun blev nu ” Frue for heste og stridsvogne”.I byen Tanis blev Astarte anset for at være månegudinde og blev forbundet med måneguden Aah, og derved forbundet med Hathor-Isis, der havde bånd til Aah. Kulten var så populær og veletableret at den kunne fortsætte med at blomstre i Deltaet til langt ind i den kristne periode.

Hun fremstilles som en nøgen kvinde, ridende uden sadel, med Antef-kronen på hovedet os svingende med sine våben.

I Ægypten blev Astarte også opfattet som en krigerisk gud og gjort til Seths hustru. Paradoksalt nok blev hun samtidigt set som en afspejling af Isis og Hathor.
Hun er løve og krigsgudinde, og i den egenskab, var hun beskytter af faraoens hest og vogn.

Hun er nævnt flere gange i Bibelen.
I Første Kongebog kap 11 v5 “Salomo fulgte Astarte, sidoniernes gud, og Milkom, ammonitternes ækle gud.”

Anden Kongebog kap 23 v 4 “Så befalede kongen ypperstepræsten Hilkija, andenpræsterne og dørvogterne at fjerne alle de ting, der var lavet til Ba’al og til Ashera og til hele himlens hær, fra Herrens tempel, og han brændte dem uden for Jerusalem.”

Kileskrift Tekst fra Ugarit = KTU fra tysk er nummereringen af de enkelte blokke er indeholder tekststykket. Det er udgravet på en række brændte lertavler fra den kanaanæiske bystat Ugarit i det nord østlige hjørne af Middelhavet. Herfra har vi et epos (heltedigt) om ”Gudernes Konge” Baal-El, der opfordre Yam til at bekæmpe Hadad ” Himmelens Baal”.

Her følger et lille uddrag af teksten.
“Den frygtindgydende Yam kom til (magten) og regere guderne med en jernnæve. Han fik dem til at arbejde og slid under hans herredømme. De anråbte deres mor, Ashera, ” Havets frue”. De overbeviste hende om, at konfrontere Yam, at blande sig, på deres vegne.

Ashera gik til prins Yams bolig. Hun kom for dommer Nahar. Hun bad, at han slipper sit greb om guderne, hendes sønner. Men Mægtige Yam afslog hendes anmodning. Hun tilbød tyrannen tjenester !! Men Kraftfulde Nahars hjerte blev ikke blødgjort. Endelig tilbød Ashera, som elsker sine børn, sig selv til havguden. Hun tilbød sin egen krop til Flodernes herre. Yam-Nahar accepterede dette, og Ashera vendte tilbage til de to floders kilde. Hun gik hjem til gården i El.

Hun kom for det guddommelige Råd, og fortalte om sin plan til guderne, sine børn. Baal blev rasende over hendes tale. Han blev vred på de guder, der ville tillade sådan en overenskomst. Han ville ikke acceptere at overgive “Den store Ashera” til tyrannen Yam-Nahar. Han svor til guderne, at han ville tilintetgøre prins Yam. Han ville afslutte dommer Nahars tyranni.”

 

Astarte-2

Bibliografi

Luker, Manfred /1971/ ” Ægyptiske Guder og Symboler,” Politikens Forlag København (S.64)
Remler, Pat./ 2010 / “ Egyptian Mythology A-Z , Third Edition”, Chelsea House Publ. (S.21-22)
Wilkinson, Richard H. /2003 / “The Complete God and Goddess of Ancient Egypt” Tames and Hudson – London (S.138-139)