I Ægypten har der tilbage fra Gamle Rige været flere skabelsmyter, tre forskellige myter opstod tre forskellige steder i landet, i Heliopolis, Hermopolis og i Memphis. I hver af disse byer skabte præsterne skabelsmyter der passede til de lokale guder.
• Ikonografi;
Atum kaldes også Tem, Temu, Tum, Atem. Atum-Ra, Atem-Re. Han vises som en mand med skæg, på hovedet bærer han dobbel-kronen, symbolet for det forenede Øvre og Nedreægypten, og i hænderne et Ankh tegn og Was-scepter.
Han blev også blive afbildet som en slange, især i forbindelse med hans rolle som skabergud, der stiger op fra urhavet. Han var symboliseret i mange ting, en Sort Tyr med soldisk, Udjat diademet, Bennu, i lotusblomster eller blå Åkander, desuden i Obelisker og Pyramider.

•I skabelsmyten fra Memphis er det Atum der skaber Ptah, kun ved at udtale hans navn.
I Heliopolis ” Solens by” opstod i tiden under Gamle Rige (2686-2181 fvt.), En skabelsesberetning, Ennead´en, (ni gudekredsen) der beskæftiger sig med spørgsmålet:
“Hvordan bliver man mange”, et forsøg på at forklare universets sammenhænge.
Ifølge myten fra Heliopolis rejste der sig en høj fra urhavet Nun eller Kaos.

På højen var Atum opstået spontant fra urhavets kaos og på magisk vis, befrugter sig selv ved masturbation eller af sekret fra hans næse (mund). Han skabte det første gudepar Shu (luft) og gudinden Tefnut (fugtighed).
Selv siger han:
“Jeg var forenet med min hånd,
og jeg omfavnede min skygge i en kærlig omfavnelse.
Jeg hældte frø (sæd) i min mund,
og jeg førte mig selv videre i Shu og Tefnut “.
På den måde begynder Ni-gudekredsen i Heliopolis eller On som den omtales i biblen. Shu og Tefnut fik børnene Geb (jordens gud) og Nut (himlens gudinde), som derefter blev forældre til Osiris, Isis, Seth og Nephthys. Disse guder udgjorde Enneaden, de ni guder i Heliopolis’ kosmologi.
Atums hustru var gudinden Iusaaset.

Atum var en central figur i etableringen af den kosmiske orden (Maàt) og balancen i universet. Hans skabelse af de første guder og verden var grundlaget for alting.
Faraoer så sig selv som efterkommere af guderne og ofte specifikt som sønner af Ra-Atum. Dette gav dem guddommelig legitimitet og styrkede deres magt.

Som Atum-Re symboliserer han de grundlæggende kræfter i verden som symboliseres ved de forskellige guder, som han er konge, for i denne form er han også Atum, symboliseret ved den nedgående sol og dens rejse gennem underverdenen i nattetimerne, til den stiger over den østlige horisont.