Banebdjet

Af Erik Christensen / 2024

I byen Mendes i det østlige Delta, var der en vædderkult under Mellemste Rige (2055-1650 fvt.), hvor en vædder, ligesom Apis-tyren, blev valgt til at erstatte den tidligere vædder.
Når den døde startede præsterne deres søgen efter en der havde en række specielle
karakteristika, der sikrede at det var det dyr til formålet. Når den tidligere vædder døde, blev det antaget, at dens sjæl vandrede over i den nye Mendes vædder, på det tidspunkt, hvor den blev installeret i templet med alle de nødvendige ceremonier og ritualer. Dyret ville så leve resten af sit liv, i et område af templet, indrettet til ham som, det guddommelige
Oprindeligt blev han fremstilles som em vædder med vandrette ”proptrækker” horn, og en Uræus slange mellem hornene. Han blev ofte afbildet som en vædder med store, buede horn eller som en menneskeskikkelse med vædderhoved.
Vædderen i Mendes kaldt Ba-Neb-djet, Banebdjed eller Banebdjedet, – ”Baén af Djed” ellers kan det også oversættes til “Vædderen fra Mendes”, og ”Osiris Ba” (sjæl), og efter som den samtidigt blev anset for ”Res liv”, ”Shus liv”, og ”Gebs liv”, blev den legemliggørelsen af et kosmisk firkløver, der blev beskrevet som én gud med fire hoveder på én hals.

Banebdjet danner triade med den lokale fiskegudinde Hatmehit og de havde en søn Harsiesis af Mendes, der var Horus som barn. Han erstattede fiskegudinden Hatmehit som Nome-gud, og blev hovedguddom i Mendes i Deltaet.
Banebdjedet blev især dyrket i Mendes, hvor hans kult var centreret omkring templet dedikeret til ham. En levende vædder blev holdt i forbindelse med Banebdjet i Mendes, og det blev sagt, at en hellig vædder, kaldet Ba Neb Djedet, var en fysisk manifestation af guden.
Banebdjedet blev ofte forbundet med Osiris, dødens og genopstandelsens gud. Denne forbindelse kom fra deres fælles symbol, djed-søjlen, og fra myter, hvor Banebdjedet spiller en rolle i Osiris’ kult.
Kulten i Mendes hævdes at have inkluderet seksuelle forhold mellem kvinder og geder som en del af frugtbarhed ritualer.
Også Herodot rapporteret om et tilfælde af ”en kvinde at have sex med en gedebuk”.
Grækerene forbandt Banebdjet med deres egne frugtbarhedsguder Priapus og Pan.
Byen Mendes blev kendt som en vigtig religiøs og økonomisk center på grund af denne kult.
Som frugtbarheds gud var Banebdjet den symbolske far til Farao. Ramses II (1279.1213 fvt.) påstod at være søn af Banebdjet, og hans moder Tuya lod en stele opstille i Medinet Habu hvor hun fortæller omhendes forening med med Banebdjet der resulterede i Ramses II.
Statuetter og relikvier af væddere blev ofte brugt i tilbedelsen af Banebdjedet. Som et symbol på stabilitet og forbindelse til Osiris, blev djed-søjlen ofte brugt i hans kult.
Amuletter med vædderhoveder eller djed-søjlen blev brugt som smykker og amuletter under mumiebind hvor de symboler på beskyttelse.
I Papyrus Chester Beatty, bliver Banebdjet, som dommer eller rådgiver blandt guderne, opfordret til at mægle i striden mellem guder Horus og Set. Ved afstemningen i gudernes råd favoriserede Banebdjet, den ældre Seth i forhold til unge Horus.

 

Reserve hoved

Bibliografi

Luker, Manfred /1971/ ” Ægyptiske Guder og Symboler,” Politikens Forlag København (S.199)
Remler, Pat./ 2010 / “ Egyptian Mythology A-Z , Third Edition”, Chelsea House Publ. (S.26)
Wilkinson, Richard H. /2003 / “The Complete God and Goddess of Ancient Egypt” Tames and Hudson – London (S.192-193)