Bast eller Bastet blev oprindeligt dyrket som en løvinde- eller kattegudinde, men hun er mest berømt for sin forbindelse til huskatten.
Hun blev ofte afbildet som en kvinde med et kattehoved, eller som en hel kat. og i myterne omtales hun som solguden Ra´s venlige øje.

I Gamle Rige (2686-2150 fvt.) er hun forbundet med løvegudinderne Tefnut og Sakhmet.
I Mellemste Rige (2055 – 1650) blev katten Bastets hellige dyr – Bastet vises stadig med løvehoved.
I sentiden (664 – 332 fvt.) vises hun med kattehoved, hendes karakter skifter til en blidere form, samtidigt med at Sakhmet bliver bliver mere grusom, og hun tilskrives derfra Bastets negativesider.
Det er i sentiden at ægypterne starter de helt store katte ofringer,
hvor katte mumificeres og ofres i hundredtusindvis.

Bastet er datter af Re og derfor datter af solen. Re optræder som en kat – Bast – under hans kamp mod Apophis-slangen.
Bastet blev også anset for at være moder til løveguden Miysis – der havde tilnavnet “Slagtningens Herre”
Bastet fremstilles som en en kvinde, med hoved af en tamkat, før mellemste rige blev hun som gudinden Bast med løvehoved, hun var krigsgudinden, der beskyttede faraoen og det egyptiske folk i kamp.
I hænderne holder hun en Sistrum og om halsen en Ægide.
Bastet er oprindelig en løvegudinde, men fra Sentiden ses hun i en blidere udgave hvor hendes hoved udskiftes med et kattehoved.

Amuletter af katte der var hellige dyr for Bastet, og blev i Sentiden mumificeret og begravet som offergaver til Bastet.
Amuletter af katte – Bastet blev brugt som beskyttelse mod ondskab og ulykke.
En sistrum var ofte forbundet med Bastet og blev brugt i hendes tilbedelse.
Hun blev især dyrket i Deltaet, hvor Bubastis, (Per Bast, Pibeseth) var kultens centrum.

I  Bubastis blev afholdt to store festivaler for Bastet i April og Maj. Den græske historiker Herodot (480-425 fvt.) skrev følgende om en af festivalerne:

“Når ægypterne rejser til Bubastis, gør de det på på denne måde: Mænd og kvinder sejlede sammen, og i hver båd er der mange personer af begge køn. Nogle kvinder ryster deres rangler (Sistrum) og nogle af mændene blæser i deres horn under hele rejsen, mens andre synger og klapper i hænderne. Hvis de passerer en by på vejen, vil nogle af kvinderne gå i land og begynde at råbe af og spotte de lokale kvinder, mens andre danser og skaber uorden. Det gør de ved hver by langs Nilen. Når de ankommer til Bubastis, begynder de festivalen med store ofre, og ved denne lejlighed (drikkes) mere vin, end der forbruges hele resten af året.”