Bat

Af Erik Christensen / 2024

Bat er en gudinde med meget gamle rødder, der går tilbage til før dynastisk tid i Egypten. Hendes navn, Bat, betyder “kraft” eller “sjæl,” hvilket understreger hendes vigtige rolle i den tidlige egyptiske religion.

I de tidligste tider blev Bat forbundet med kongens kult, og hendes billede blev brugt i kongelige ceremonier.
Hun blev betragtet som en beskytter af faraoen og den kongelige familie.
Det er muligvis hende der ses afbilledet øverst på Narmer paletten, der er en flad trekantet sten, der viser Øvre og Nedre Ægyptens foreningen ca. 3100 fvt.

Bat blev afbildet som en kvinde med et menneskehoved flankeret af ko-ører og med et sæt kohorn der vendte indad og krummede over hendes hoved. Dette udseende gjorde hende let genkendelig og understregede hendes rolle som en moder- og frugtbarhedsgudinde.

Bat blev dyrket i Øvre Egypten, især i Seshesh,(Sistrum), det 7ende Nome i Øvre-ægypten. Hovedbyen var Diospolis Prava hvor hendes kultcenter lå.
Hendes tilbedelse var udbredt i de tidlige perioder af egyptisk historie, men hendes kult blev gradvist opslugt af Hathor, som havde lignende egenskaber og funktioner.
Så fra Mellemste Rige er sammensmeltningen fuldkommen.

Bat afbilledes ikke ofte i kunsten, men ofte som amuletter.

Hun er nævnt i Pyramideteksterne, hvor hun bliver kaldt
“Bat, med hendes to ansigter”.

bat 1 kopi

Bibliografi

Remler, Pat./ 2010 / “ Egyptian Mythology A-Z , Third Edition”, Chelsea House Publ. (S.28)
Wilkinson, Richard H. /2003 / “The Complete God and Goddess of Ancient Egypt” Tames and Hudson – London (S. xx)