Djed-søjlen er fra forhistorisk tid en fetich, hvad den oprindeligt har symboliseret er ukendt, men en generel opfattelse er at den forestiller en standard eller en stang med kranse af korn. Søjlen havde betydning på landet, som frugtbarheds-symbol der sikrede en god høst.
Først og fremmest blev Djed-søjlen symbol på stabilitet, og blev derfor også brugt som hieroglyf-tegnAt oprejse Djed-søjlen.
Indflydelses:
Gamle Rige:
I Memphis var der under Gamle Rige et præsteskab for den ” ædle Djed-søjle ” og guden Ptah blev kaldt ” ædle Djed “. Ritualet med at rejse Djed-søjlen som symbol på monarkiets stabilitet, hvor kongen med hjælp af præsterne rejser Djed-søjlen, stammer oprindeligt fra Memphis.
Nye Rige:
I tiden under Nye Rige 1550-1069 fvt. blev kisterne ofte dekoreret inden i med en Djed-søjle for at give den afdøde “stabilitet” i efterlivet. Fra denne tid bliver Djed-søjlen til Osiris rygrad. Ved en kobling fra Ptah til guden Sokar der er gud for gravpladsen, herfra til kornguden Osiris, der nu var blevet herre over dødsriget.
Når præsterne udførte ritualer for Osiris blev mod afslutningen af ritualet rejst en Djed-søjle af enten kongen eller ypperstepræsten som symbol på Osiris sejer over døden.