Det græske ord Ennead refererer til ni medlemmer, og bruges til at beskrive de grupper der udgør en guddommelig familie, forenet i skaberen af verden og kosmos, som det ses i et lokalområde eller et defineret område.

Hvad synes sikkert er, at Ennead først dukkede op i pyramideteksterne under 5. dynasti og 6. dynasti. Efter en ”omskrivning”, i forbindelse med opblomstringen af kult-dyrkelsen af solguden Ra, – som den skabende gud -, skete en sammensmeltning med Atum (Atum-Ra) – der senere blev identificeret med Atum-Horus = Ra-Horakhte (Ra, som er Horus af de to horisonter).
Ennead er den græske oversættelse af ordet “pesdjet” der betyder “en gruppe guder”.

Konstellationerne af guder kan ifølge pyramideteksterne fra Gamle Rige, 5.-6.dynasti 2498 – 2181fvt., være forskellige, her nævnes Store Pesdjet, Lille Pesdjet, Dobbelte Pesdjet og senere hos Seti I 1291-1278fvt., i hans tempel i Abydos, hvor han selv indgår i De syvs Pesdjet.

Ennead i Heliopolis var en af tre skabels-myter der opstod under Gamle Rige mellem 3000 og 2100 fvt., og er som skabelsberetningerne fra Memphis og Hermopolis, et forsøg på at forklare universets sammenhænge.

Den Store Ennead i Heliopolis består af guder der har modsatte og komplementære egenskaber, Atum som skaberguden, han skabte det første gudepar Geb (jord) og Nut (himmel).
Dette første gudepar fødte deres to børn, sønnen Shu (tør luft) og datteren Tefnut (fugtige luft), der blev forældre til to hold tvillinger. Osiris og Isis, hvor Osiris, er gud for efterlivet og frugtbarhed, og hans søster/hustru Isis, er repræsentant for familie og kærlighed. Det andet tvillingepar Seth og Nephtys danner deres modsætninger, Seth er gud for det golde (ørknerne) og Nephtys er en spejling af Isis.
Disse sidste fire guder er de direkte forfædre til Horus, der overdragede den ægyptiske trone til kongen, og guddommeliggøre ham.

Den “lille Ennead” består af en række mindre guder der var langt mere fleksible og overskred de lokale grænser i Heliopolis, som for eksempel guderne Horus, Thoth, Anubis og Maàt.

I forbindelse med Karnak templet optræder en række Ennead´er. I Hatshepsut´s ” Røde Kapel”, fra 18,dynasti er vist en Ennead der består af 17 guder.
På nord siden af 8.pylon, vises en Ennead bestående af 15 guder, anført af Amon.
I Deir El Bahari er et eksempel på en af de mange Ennead´er der fandtes andre steder end i templerne ses i Hatshepsut´s dødetempel i Deir el Bahari, hvor den var sammensat af 13 guder.

Den mest bemærkelsesværdige Ennead er fra 19.dynasti, tilhører Seti I, der i hans tempel i Redesiyah ved Rødehavet, her tilbad man en Ennead der kombinere seks vigtige guddomme. inklusive tre guddommelige former sig selv.
En anden Ennead er afbildet i Ramses IIIs Medinet Habu, hvor Amon er den skabende gud.
Kilder.

Den mest komplette kilde til Heliopolis myten er i Pyramideteksterne, der blandt andet findes i Unas og Teti I´s pyramider i Sakkara.
En anden kilder er British Museum papyrus 10188 B og papyrus Beatty, der indeholder informationer Karnak Ennead´en, og en gudekreds på 11 medlemmer.