Grib
Af Erik Christensen / 2021
Gudinderne Nekhbet og Mut,s hellige dyr er gribben.
Som national gudinde i Øvreægypten vises Nekhbet enten som en grib eller en kvinde med en gribbeham som hovedbeklædning. Sammen med kobra-gudinden Wadjet fra Nedreægypten er de symbol på foreningen af de “to lande”.
Gribbe optræder i mange fremstillinger, ofte med udfoldede vinger som symbol på beskyttelse.
Gudinden Mut optræder også iført en gribbeham som hovedbeklædning, når hun fremstilles i kvindeskikkelse.
Som dekorativt motiv benyttes grippen ofte som loftdekoration i templerne eller i kongelige smykker.
Bibliografi
Luker, Manfred /1971/ ” Ægyptiske Guder og Symboler,” Politikens Forlag København (S.91-92)

