Ibis

Af Erik Christensen / 2024

Hvid ibis.
Der var flere arter af ibis i det gamle Ægypten, men den ene, der anses for hellig (ibis religiosa – Threskiornis aethiopicus) er en hvid fugl med sort hoved og hals, den har også sorte svingfjer og sorte ben.

Sort ibis.
Ibis fuglen med kam (Ibis comata), med mørk glinsende fjerdragt optræder i skrifttegnet for det ægyptiske ord ”Akh”, der har flere betydninger f.eks. nyttig, hellig, forklaret, salig, En Akh er en afdød, der gennem bestemte ritualer ved begravelsen var blevet forklaret (klar og ren) eller salig ånd, en lys sjæl.

Ibis fuglen blev anset for en manifestation, og en reinkarnation af guden Thot.
Græske Herodot skriver, at ingen havde lov til at dræbe en ibis, for fuglen mentes at være en inkarnation af guden Thoth.
Offerdyr.
Ibiserne levede omkring en sø ved Abusir, og pilgrimme købte ibismumier som offergaver til Thot.
I den ptolemæiske periode, fra omkring 300 fvt., hvor Thots popularitet steg, blev titusindvis af ibis-fugle opdrættet på ibis-gårde, kun med formålet at blive aflivet og mumificeret og solgt til pilgrimme sammen med Ibis amuletter og statuetter. Pilgrimmene bragte de kunstfærdigt indpakket mumificerede ibis fugle som offergaver til gravpladsen i Hermopolis, der var Thots vigtigste kultcenter. Andre tusinder af ibiser er blevet bragt til dyre-gravpladsen i Sakkara.
Indflydelses:
Ibis fugle var ofte portrætteret på gravvægge. Ibis var også vigtigt ved dyrkelsen af gudinden Isis, og fresco-malerier fra Pompeji vise dem vandrer frit i Isis templerne.
Thot_Ibis KHM Vie Inv_ P1020095

Bibliografi

Luker, Manfred /1971/ ” Ægyptiske Guder og Symboler,” Politikens Forlag København (S.111-112)
Remler, Pat./ 2010 / “ Egyptian Mythology A-Z , Third Edition”, Chelsea House Publ. (S.91)