I det gamle Ægypten var mennesket sammensat af 5 faste elementer.

Som det første, Den fysiske Krop, det andet element er din Skygge, det tredje er dit Navn, den fjerde del er din Ba, og den femte og sidste del din Ka.

Ka er en betegnelse for menneskets medfødte livskraft, der udgør forskellen mellem levende og døde. Den er en betegnelse for den livskraft der kommer fra forfædrene i slægten. Ka´en fremstilles som to fremstrakte arme (der også er hieroglyffen – Ka), kan ses over hovedet på Ka statuer der følger den døde.

Khnum og Heket skaber menneske på keramiker hjul.

Den følger personen gennem livet, men træder først i karakter efter døden, og Ka`en er nødvendig for eksistensen i den næste verden. En slags dobbeltgænger der blev skabt samtidigt med personen, af guden Khnum som på hans pottemagerhjul drejede børn, det var derefter en af gudinderne Heket eller Meskhenet der skabte den enkeltes Ka og samtidigt gav barnet vejret ved fødslen. Ka`en er udødelig, men har brug for mad og drikke, som den ikke indtager fysisk, men kun trækker energi fra.Ka ´ens oprindelse kan føres tilbage til ca. 2400 fvt. Hvor præsterne udviklede en reinkarnations teori i forbindelse med myten om Osiris. Som Osiris´s afdøde krop blev opvækket af Isis med magi, skulle den afdødes balsamerede krop genopvækkes. Der blev ved graven udført en rituel ”mund åbning” på mumien. Her blev den afdødes mund rituelt åbnet, så den var i stand til ånde og indtage føde. Ka`en havde brug for et sted at være i graven. Dens første valg blev mumien, men i tilfælde kroppen blev beskadiget eller ødelagt, blev mange ægyptere begravet med én eller flere Ka statuer udskåret i deres billede, så Ka´en kunne tage ophold inden i statuen.

Ka ´ens oprindelse kan føres tilbage til ca. 2400 fvt. Hvor præsterne udviklede en reinkarnations teori i forbindelse med myten om Osiris. Som Osiris´s afdøde krop blev opvækket af Isis med magi, skulle den afdødes balsamerede krop genopvækkes. Der blev ved graven udført en rituel ”mund åbning” på mumien. Her blev den afdødes mund rituelt åbnet, så den var i stand til ånde og indtage føde. Ka`en havde brug for et sted at være i graven. Dens første valg blev mumien, men i tilfælde kroppen blev beskadiget eller ødelagt, blev mange ægyptere begravet med én eller flere Ka statuer udskåret i deres billede, så Ka´en kunne tage ophold inden i statuen.

Når personen dør, vender Ka`en tilbage til dens oprindelige tilstand, og forenes med Ba´en og bliver en Akh-ånd, men samtidig er Ka`en altid i nærheden af den afdøde krop i graven, der derfor kaldes Ka-huset.
Når man bragte gravofre, mad og drikke, til de afdøde var det den afdødes Ka man ofrede til. I modsætning til det enkelte menneske, der kun havde en Ka, kunne guder have flere.

I privatgrave fra Gamle Rige ser man afbildninger af den tænkte ”dobbelt verden” med de ting, mennesker og dyr som grav-ejeren ønsker sig med ind i efterlivet. Her har Ka`en en stor rolle at spille. Vigtigheden af begrebet aftager gennem Mellemste Rige, og i Nye Rige har den mistet det meste af sin betydning. Men det forblev altid Ka´en der var modtager af offergaverne ved gravene.