Maàt

Af Erik Christensen / 2019

Maàt eller Maye er det grundlæggende princip igennem hele ægyptens lange historie. Begrebet “Maàt” er tilknyttet den første skabelse og verdensorden, sandhed, lov og retfærdighed.

Uden “Maàt” var det daglige liv umuligt da hun/”Maàt” var det guderne levede af. Derfor er “Maàt”-ofret vigtigt og har derfor også en fremtrædende rolle i templernes relieffer hvor faraoner ofre “Maàt” som føde for guderne og for verdensordenens beståen. Præsterne ofre “Maàt” under tempel ritualerne, f.eks. under det daglige morgenritual i Amon Templet i Karnak.

Maàt bliver afbildet som en kvinde siddende eller stående, med scepter i den ene hånd og ankh i den anden og på hovedet enten sandhedens fjer eller to opstående strudsefjer. I nogle billeder, hun har et par vinger knyttet til hendes arme. Men den oftest sete udgave af Maát, er den lille siddende figur, der symboliserer sandhed og retfærdighed. Der findes mange afbildninger og statuer, hvor Maàt ofres af kongerne til en guddom.
Ifølge skabelsmyten fra Hermopolis er hun Thoth´s hustru og har med ham avlet otte børn, der udgør Ottegudekredsen fra Hermopolis, de er Nun og Naunet (urhavet), Heh og Hehet (rummets uendelighed), Kek og Keket (mørket) og Amon og Amaunet (usynligheden). Amun bliver senere den vigtigste af dem.

Maàt personificerer de grundlæggende principper i Ægyptens etiske regler ” Maàt”. Maàt er også symboliseret i Urhøjen som den første gud stod på under skabelsen, hvor alt blev ændret fra kaos til verdensorden og princippet om “Maàt” blev sat på plads.

Et andet meget vigtigt aspekt af “Maát” kommer ved hjertevejningen foran Osiris i Duat. Når de døde dømtes i Duat var det Maàts Fjer der var hjertets modvægt under vejningen. Hvis den afdødes hjerte var ” let som en fjer” , nærmest vægtløst, så sjælen ikke var belastet af synd eller ondskab. Hvis hjertet blev fundet for tungt, blev det kastet til “dyret” Ammit der fortærede det.

Maàt sidste opgave var at være med at dirigere Ra´s Solbåd over himmelen om dagen hvor det var hende der satte bådens kurs under rejsen.

Maàt er omtalt i Dødebogen og i Skabelsmyten fra Hermopolis.

Maat Deir el medina

Bibliografi

Luker, Manfred /1971/ ” Ægyptiske Guder og Symboler,” Politikens Forlag København (S.131-132)
Remler, Pat./ 2010 / “ Egyptian Mythology A-Z , Third Edition”, Chelsea House Publ. (S.111-112)
Foto: Erik Christensen. TT 51 Userhet, Vestbred Luxor(1) .