At guder opstår, og derefter ”lever” en periode, for siden at forsvinde fra hukommelsen, når deres funktionalitet forsvinder, er Meretseger et tydeligt eksempel på.  Set med ægyptiske øjne er Meretseger en mindre gudinde, men for beboerne i håndværkerbyen Deir el Medina, var hun ikke uvæsentlig. med hende, begynder begreberne synd, anger og tilgivelse. Mertseger var skyts-gudinde for Kongernes Dal og mentes at leve i det pyramideformede bjerg der rejser sig 300 meter over dalen. der var opkaldt efter hende. I tiden fra Nye Rige var øverste gudinde over dalen.

For gravarbejderne fra Deir El Medina var Meretseger en farlig, men barmhjertig gudinde. De de gode arbejdere ville hun beskytte mod slangebid under arbejdet med gravene.

 

Som mange andre mindre guder, er Meretseger tæt forbundet med landskabet, hvor hun er opstået. Mellem Nildalen og den vestlige ørken, ved Luxor rejser sig en pyramide-formet bjergtinde Al-Qurn. Syd for ligger Dronningernes Dal, og mod nord Kongernes Dal. Mellem dalene ligger  gravarbejdernes landsby Deir el Medina, der var centrum for dyrkelsen af gudinden Meretseger, medens de royale gravpladser stadig var i funktion. Meretseger (mr.t-sgr) kan oversættes til ” hun, der elsker stilhed”. Der findes en række variationer af hendes navn. Meretsegeret (mr.t-sgr.t), Meretetseger, Mert-seker, Mert-seket Merit-seger, Mere-seger, m.fl. Derudover havde hun en række titler, Dehenet-Imenstet ”Vestens tinde” (dhnt imntt), forbinder hende med pyramide-bjerget.
På en stele fra Nebnefer Hun blev også omtalt som Ta-Tehnet ”Vestens Frue” (Hnwt Imntt). ”Herskerinde af det smukke vest”, ”Gudernes herskerinde” og ”Himmelens Frue”

Meretseger blev oftest afbildet alene, men i forbindelse med klippetempler, bliver hun relateret til håndværkernes skytsgud Ptah, der var beskytter af Dronningernes dal.

På stien mellem Deir el Medina og Dronningernes Dal ligger resterne en af de få helligdomme for Meretseger og Ptah. Af templet er i dag ikke meget tilbage, men det bestod oprindeligt af en række huler liggende i en halvcirkel. Templet blev ødelagt under et jordskælv, hvor lofterne i hulerne kollapsede. På klippevægen kan man se nogle af de steler der blev givet som ofrer til templets guder. Over templet rejser der sig en sten, med form som et slangehoved. En stor del af de kult-steler der kan ses i forskellige museer kommer herfra.
Den store mængde af materiale der er fundet bekræfter, at templet var meget populært og vel besøgt.
Hun blev undertiden identificeret med Renenutet, der var forbundet med korn og landbrug. Meretseger optræder også på steler og ostraka i forbindelse med Amun-Ra der var solguden, med Ptah, skrivernes gud Thot, den guddommeliggjorte Amenhotep I. og flodhestegudinden Tawaret, der var forbundet med kvinder og fødsler.
Meretseger blev derfor væsentligt tilbedt af beboerne , der frygtede vrede gudinden og farerne for dem, der var tvunget til at bo og arbejde i de solrige ørkendale.

Hun fremstilles som en sammenrullet slange eller som en kvinde med slangehoved.
Som de fleste ægyptiske guder kunne Meretseger også optræder i mange forskellige former, der repræsenterer forskellige aspekter af hende, men slange motivet er det gennemgående tema. Hun vises i kvindeskikkelse med slangehoved, prydet med to høje fjer og solskive, i hænderne Ankh og lotus-scepteret. (fig. ), som krybende slange ved et offerbord (fig. ). Som en rejst kobra (fig.), en sammenrullet slange eller som sorte slanger (fig.). På hovedet bærer hun oftest en solskive og to høje fjer, men hun vises også med med en krone, som Hathors med en solskive mellem to kohorn. Eller en flad cylindrisk krone, en Musius (fig. ). Hun kan også optræde som en skorpion med kvinde hoved.

Hun var slangegudinden der straffede løgnere og syndere med slangebid eller blindhed.
Oprindeligt var Meretseger den eneste personificering af den gud, der blev forbundet med beskyttelse af gravene i de Thebanske nekropoler. Hun var også beskytter af gravarbejderne når de arbejdede i gravene, og vogter af ” Sandhedens sted” mod røvere om natten. Hun blev derfor tilbedt i slangeform af beboerne i landsbyen Deir el Medina. De gamle ægyptere kendte straffen for at sætte sig op mod gudinden,de mente var fordømmende og hævngerrig, og de var bange for hendes straf, giftige bid eller stik, der kunne medfører åndedræts problemer, blindhed eller i værste fald døden.
Men som hun kunne være en straffende gudinde, kunne hun også være den beskyttende og helbredende gudinde for dem der tilstod deres synder, og bad om hendes barmhjertighed. I flere tekster fra Deir el Medina fortæller mennesker hun havde straffet med blindhed, kunne angre og få omstødt deres straf, og få synet igen.

 

De første grave i Kongernes Dal blev anlagt af Amenhotep I, i starten af 18.dynasti ca. 1540 fvt. Amenhotep I´s valg af nekropolens beliggenhed, gav mulighed for, at blive gravlagt under en ”pyramide”, som kongerne blev begravet i Gamle Rige. Resten af dalen beskyttet i dens ”skygge”. Al-Qurn blev anset for at være en af indgangene til underverdenen, og stedet hvor Meretseger boede. Pyramiden hed Dehenet-Imenstet ”Vestens Tinde” (dhnt imntt).

Området betydning som kongelig gravplads varede ca. 400 år til slutningen af 20. og begyndelsen af 21.dynasti ca. 1075 fvt. Med slutningen af 21 dynasti går kulten for hende i opløsning, da Kongernes dal ophører med at være kongelig gravplads.