I Heliopolis ” Solens by” opstod i tiden under Gamle Rige 2686-2181 fvt., En skabelsesberetning, Ennead´en, (ni gudekredsen) der beskæftiger sig med spørgsmålet: “Hvordan bliver man mange”, et forsøg på at forklare universets sammenhænge.

I myten om verdens begyndelse, rejste der sig en høj fra urhavet, kaldet Nun eller Kaos. På højen var Atum / Re der opstod spontant fra urhavets kaos, og på magisk vis, befrugter sig selv. Han skabte guden Shu (luft) og gudinden Tefnut (fugtighed) Dette gudepar blev forældre til jordguden Geb og himmelgudinden Nut. Shu adskilte himmel og jord ved at løfte Nut. Geb og Nut fik børnene Osiris, Seth, Isis og Nephtys.

Osiris danner par med Isis og har med hende sønnen Horus. Ifølge nogle myter er han også far til Anubis, der er søn af Nephtys.

Oprindeligt var Osiris gud for agerbrug og specielt korndyrkning. Han indførte landbruget og vindyrkning og fik navnet Wenefer der betyder “den fuldkomne” eller “det gode væsen”.
Som konge over underverdenens, blev Osiris fremstilles som en mand i mumiesvøb, i hænderne bærer han svøben og krumstaven. På hovedet bærer han Antef-kronen.

I forbindelse med begravelser blev der i graven anbragt en Osiris seng. En Osiris seng er en træramme der er bukket i siluet af Osiris og var symbol på livets genopståen. Sengen blev fyldt med nilslam og tilsået med byg. Disse blev, fra Nye Rige, placeret i både kongelige og private grave. Når kornet spirede, var det tegn på den symbolske opstandelse af den afdøde. I graven for Ankhenaton forældre Yaya og Tuya, fandt man en Osiris seng med 8 cm. høje spirer, da den blev åbnet.
Rejsen til Abydos er et af de oftest fremstillege motiver i privatgrave, men ses ikke i kongegrave.
Osiris-søjler optræder fra Nye Rige ca. 1500 fvt. Osiris søjler er firkantede og den ene side, af søjlen, udgør bagsiden på en Osiris statue. Statuer af denne type er opstillet bla. i Hatshepsut´s tempel i Deir el Bahari og i Ramses II mindetempel, Rameseum.

Osiris havde en stor kult i Abydos.
Under “pilerejsningsfesten” i templet lovede guderne kongen, at markerne skulle blive frugtbare, og træerne grønnes. Piletræet var helliget Osiris, idet det havde skærmet hans kiste, mens hans sjæl steg op i træet som fugl Føniks.
I Nye Rige blev ceremonien overtaget af Amon kulten i Karnak.

Den græsk-romerske forfatter Plutarch skrev den store fortælling om Osiris, er myten om hans død og gudinden Isis der som en glente, ved magi avler Horus.
Mysteriespillene i Abydos blev afholdt hvert år, fra 12.dynasti, for at fejre Osiris genopstandelse.

Tempelpræster opførte stykker fra Osiris liv og hans død.
Spillenes begyndelse blev opført udenfor templet, under åben himmel, og grupper af pilgrimme “Thot´s disciple” deltager i festlighederne. De mest hemmelige dele af ritualerne blev udført i templet, her deltog kun præsterne. Alle ritualerne skulle udføres med stor nøjagtighed, for at sikre Osiris genopstandelse, der var tæt forbundet med vegetationens afblomstring og genfødsel, og Nilens frugtbare oversvømmelse og aflejring over markerne.