Ra

Af Erik Christensen / 2019

I Heliopolis ” Solens by” opstod i tiden under Gamle Rige 2686-2181 fvt., En skabelsesberetning, Ennead´en, (ni gudekredsen) der beskæftiger sig med spørgsmålet: “Hvordan bliver man mange”, et forsøg på at forklare universets sammenhænge.

Solguden Ra har mange navne, som Annu. Ra. Re-Atum-Khepri. Re-Auf. Re-Horakhte. Amon-Ra.

I myten rejste der sig en høj fra urhavet, Nun eller Kaos. På højen var Atum / Re der opstår spontant fra urhavets kaos og på magisk vis, befrugter sig selv. Han skabte guden Shu (luft) og gudinden Tefnut (fugtighed) Dette gudepar blev forældre til jordguden Geb og himmelgudinden Nut. Shu adskilte himmel og jord ved at løfte Nut. Geb og Nut fik børnene Osiris, Seth, Isis og Nephtys.

Som solgud var Ra`s selvfølgeligt den vigtigste deltager under solens rejse, over himmelen om dagen. og gennem underverdenen i løbet af nattens timer.
Om morgenen sejlede båden Madjet (bliver stærk) fra dem østlige horisont for om aftenen at ankomme til solnedgangen som båden Semektet (bliver svag). Under rejsen over daghimlen er han Khepri om morgenen, Ra som middagssolen og Atum den nedgående sol.

Nattebådens kurs blev lagt af gudinden Maát, Under rejsen var der følgeskab for Ra af mange af guderne der var med til at lave en sikker passage gennem nattetimerne. Under sejladsen stod Horus ved styrerpinden med Thoth og Maát på hver side. Andre guder der sejlede med var Geb, Hu, Sia (intelligens) og Hike (magi) med Upuanut (port åbneren) i stævnen.
Turen var besværlig, forskellige monster ville prøve at stoppe bådens færd. Det mest kendte er den magtfulde Apophis-slange, men også Nak og Sebau. Apophis-slangen var det personificerede mørke og Ra måtte kæmpe mod ham til daggry, før han igen kunne stå op som morgensolen i øst.
Under færden optræder Thoth og Seth som forsvarer mod Apophis der optræder i skikkelse af enten en slange eller en krokodille.
Men ind imellem ville det lykkes for Apophis at vinde en midlertidig sejer og der ville komme en storm eller han ville sluge solen og forårsage en solformørkelse.

Meget tidligt blev han identificeret med Horus, der som falkegud er herre over himmel-rummet, og han fremstilles ofte som en mand med falkehoved eller en falk. Ra blev gjort til Rigs-gud fra Heliopolis under 5 dynasti.
I Karnak Templet i Theben havde præsterne en bog de kaldte ” Bogen om overvindelse af Apophis”, der var beskrevet hvordan man med magi, og andet, man skulle vide for at besejre ham. Disse formularer blev reciteret i det daglige tempelritual for Amon-Ra.

Ra kaldes også Annu, navnet har flere betydninger, som eget navn betyder Ra “Skaberen” og som begreb “Kreativ magt”.
Ra optræder i en række forskellige kombinationer med andre guder.
Ra-Atum-Khepri. Er den former solguden Ra tager i sin daglige færd over himmelen. Under rejsen over daghimlen er han Khepri om morgenen, Ra som middagssolen og Atum om aftenen, den nedgående sol.

Ra Auf er fremstillet som en mand med vædderhoved, det er ham der bærer solskiven på nattebåden når der kæmpes mod det onde i underverdenen om natten.

En kombination af de to Ra og Horakhte bliver Ra-Horakhte – ” Ra, Horus i Horisonten”, som en manifestation af solens kraft. Som Ra-Horakhte får han sin første betydning under Farao Khefren i 4 dynasti da han udråber sig selv som “Søn af Ra”.

Amon-Ra. Under tiden i Mellemste Rige fik Amon en fremtrædende rolle som Rigsgud, med magtcentrum placeret i Theben, blev han inkorporeret i Amon som Amon-Ra, og fik Ra`s egenskaber. Han kaldes her for “Ra, som man tilbeder i Karnak”. Kulten for Ra-Horakhte fortsatte sideløbende i Heliopolis.

I myterne fortælles om “Ra´s Øje”. De er række forskellige gudinder der indtræder i forskellige roller, som Ra`s datter – “Øjet”.

Sakhmet/Hathor I myten fra Heliopolis optræder Hathor som Ra`s Øje.

Satis. Da hun var Khnum`s hustru, og han blev identificeret med Ra, blev Satis “Ra`s Øje”, datter af Ra.

Tawaret. Hun kaldes også Ra`s Øje, hans datter og som sådan mor til Osiris og Isis.

Bibliografi

Luker, Manfred /1971/ ” Ægyptiske Guder og Symboler,” Politikens Forlag København (S.158-159)
Remler, Pat./ 2010 / “ Egyptian Mythology A-Z , Third Edition”, Chelsea House Publ. (S.127, 163,169)