Sokar

Af Erik Christensen / 2019

Sokar blev fra Gamle Rige(2686-2160 fvt.) tilbedt i Memphis og har haft kapeller i flere af de store templer, men der findes ikke bevis for at han har haft sit eget tempel.
Sokar er gud for genfødsel og foryngelse. Han fremstilles enten som en mand med falkehoved eller med mumiekrop med falkehoved. På hovedet bærer han den hvide krone, og i hænderne holder han scepter og pisk.
I pyramideteksterne (nr 620.) blev han sat i forbindelse med Osiris og at han medvirker ved kongen genfødsel og overførte de kongelige beføjelser til tornarvingen.
I Mellemste Rige (2055-1650 fvt.) bliver Sokars primære roller i forbindelse med kroppen efter døden, og mundåbnings-ritualet.
I Amduats femte time kommer Ra`s båd frem til Sokars hemmelige hule kaldet Imhet.
På den billedlige fremstilling i Tuthmosis III grav (1479 – 1426 fvt.)  ses følgende.
“(Bådens) træksnor slår et stort sving omkring Sokars hule, der øverst har Isis` hoved.
Underste register er helt opfyldt med Sokars hule, og i ovalen i midten ses falkeguden
Sokar selv. Han holder fast i en slange med tre hoveder, og et menneskehoved i den modsatte ende.” (*1)

 

Sokar 2 P1060566

Bibliografi

Luker, Manfred /1971/ ” Ægyptiske Guder og Symboler,” Politikens Forlag København (S.179) Podemann Sørensen, Jørgen /2009/ ”Ægyptiske religion i Oldtiden” Forlaget Books on Demand – København (S.(1*) 77)
Remler, Pat./ 2010 / “ Egyptian Mythology A-Z , Third Edition”, Chelsea House Publ. (S.180)

Foto:(1) Erik Christensen 2014 Museum of Fine Arts, Budapest,